Jeg drev lidt rundt i Aalborg efter håret var trimmet og kom forbi GAD, som udenfor diskede op med store besparelser på bøger. Som flere af jer måske nok har bemærket, er det ikke bøger, jeg kommer til at mangle denne sommer… og alligevel lod jeg mig friste af Anne B. Ragde, Berlinerpoplerne og Eremitkrebsene.

Netop færdig med bogen Cash af Jens Lapidus, som er en mørk og voldsom læseoplevelse fra Stockholms underverden, trængte jeg til noget “feelgood” læsning.

Berlinerpoplerne – fra bagsiden:

Magido Neshov driver en lille bedemandsforretning i Trondheim, en ensom ungkarl i halvtredserne, som har mistet sin tro, men alligevel fundet en slags ro.
På gården Neshov i nærheden bor storebroren Tor sammen med deres nu 80-årige mor, den umælende far og alle dyrene. Tor har grise, køerne og mælken gav ikke nok. Han kan ikke selv se, hvor dårligt det står til på gården, som er forfaldet og blevet skidden og ildelugtende efter bedstefar Tallak døde for 10-15 år siden.
I København bor den tredje bror, Erlend, som fandt sig selv, da han forlod Byneset. Erlend er bøsse, vinduesdekoratør og sambo med Krumme. Han lever et liv, hvor smukke ting, gode venner, mad, drikke og elskov spiller en vigtig rolle, langt fra bandomshjemmet stank og foragt for hans levevis.

En uge før juleaften får gamle mor Anna et slagtilfælde og ligger for døden. Nu føres de tre brødre og Tors datter Torunn sammen omkring den gamle kones dødsleje, hvor de forsøger at finde hinanden efter ikke at have set hinanden i mange år.

Berlinerpoplerne er en overvældende stilsikker roman om at forsøge at rive sine rødder over, blot for at opdage, at de stikker dybere end man troede. Og om pludselig at afdække rødder, som man ikke vidste fandtes.

Jeg læste de første 25 sider i bussen på vejen hjem… de fangede og jeg glæder mig allerede til at tilbringe de næste par timer i haven i selskab med bonden, bøssen og bedemanden.

Jeg venter bare lige på solen når helt derover… jeg kan lave kaffe så længe.

Hav en dejlig dag!