-
God weekend
ØV – jeg har or’nlig ondt i ryggen… konsekvensen af at sidde alt for længe med den bærbare i sofa’en.
Jeg ved det jo godt – det er ikke her, jeg skal sidde med større projekter og i længere tid, men lige nu er min stationære sendt til “genoplivning” og derfor bli’r det nødvendigvis den bærbare, der bli’r brugt tid ved.
Jeg tror, jeg gør klogt i at holde weekend fra dyret her – så det vil jeg gøre nu.
Vi ses (måske) først igen på mandag – så ha’ lige en god weekend ikk’?
-
Kun kort tid…
I byens mindste biografsal med kun 23 pladser, så poden og jeg i eftermiddag “Slumdog Millionaire”. Jeg har længe truet med at ville se den – lokket med gratis bif-billetter – men ingen bed på. Indtil poden faktisk synes den kunne være helt interessant. Og det var den.
Slumdog Millionaire handler om den 18-årige, forældreløse dreng Jamal, som deltager i den indiske udgave af ‘Hvem vil være millionær?’. Jamal deltager ikke for at vinde præmien, men for at bevise sin kærlighed overfor veninden, Latika, som er fan af showet.
Politiet er mystificeret over, hvad den unge mand fra Mumbais slum laver i sådan et TV-show, og de mistænker ham for at snyde. Med kun ét spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupier fortæller Jamal sin barske og eventyrlige livshistorie, som forklarer, hvordan han har tilegnet sig nøglen til svarene.
Det er på alle måder en fantastisk, broget og kulørt historie. Og ikke kun den Feel good film som plakaten lover. Den rummer masser af grumme, voldelige og sørgelige elementer, men fortalt med så meget varme, humor, omsorg og kærlighed, at det er svært ikke at forlade biografen i opløftet tilstand. Hvis vi manglede noget at smile ad da vi gik ind – gjorde vi i hvert fald ikke da vi gik ud.
Her bagefter kan jeg kun sige: “synd for dem“, der sagde nej tak til tage med mig – de er gået glip af en af årets bedste filmoplevelser.
– og således hensat i opløftet tilstand var mor nem at lokke… og vi indtog derfor aftensmaden på yndlingsrestauranten 🙂
Nanna er nu flagret videre… der er noget internationalt ungdomsfodbold stævne i Aalborg. En del af disse fodboldspillere er indlogeret på Vodskov Skole – og gæt lige engang om dét er noget, der kan tiltrække de unge piger i byen 😉
-
BS i Parken
Britney Spears spiller i Parken d. 11. juli – kun 3 dage efter Bruce Springsteen har spillet i Herning.
Men poden vil SÅ gerne i Parken, og vi overvejer at bruger et par dage af vores ferie i Hovedstaden, selvom det mor’en måske har fået musik nok.
Der er stadig billetter at få – men det gør det jo ikke alene. Vi skal også bo og transporteres. Norwegian flyver ikke om lørdagen, så vi skal have to overnatninger. Det er en weekend, der vil løbe op i 3000-3500. Lidt mange penge for en enlig forsørger at bruge på 3 dage – jeg overvejer lige!
Bob – bob – bob
-
Der kom en hund forbi…
– og så var de frø spredt for alle vinde.
-
Larmende tavshed
Der har været en besynderlig tavshed fra mine medspillere i BT’s Drømmehold i denne uge. Skyldes det mon at jeg (fodboldmongolen) vandt 14. runde?
Jeg tror det næsten 😀
(selvom Perlerne IF stadig ligger og roder nede i bunden)
-
Der er så skønt, der ude på landet…
Men det er nu så som så med den landlige idyl efter et par dage med øsende regnvejr…
… kulsorte poter og en bladret “undervogn” på en hund der elsker vandpytter.
Der er ikke udsigt til mindre vand de næste dage over Nordjylland – snarere tværtimod. Regntøjet skal i brug for dyret skal luftet – og ellers må vi gemme os indendøre og finde på sysler, der er gode på regnvejrsdage.
-
Noget med dyr…
Nanna skal i erhvervspraktik i starten af 9. klasse. Det kræver selvfølgelig en masse planlægning og derfor skal skolen have elevernes ønsker allerede på mandag.
Nanna var fast besluttet på selv at finde et praktiksted, for ikke at havne som bager, blomserhandler eller boghandler – og det skulle være noget med dyr. Hun havde håbet, det var muligt at komme i ZOO. Min makker Niels er bekendt til en af elefantpasserne og forsøgte af den vej, men desværre… ZOO har ikke taget praktikanter fra folkeskolen de sidste 15 år – af rent sikkerhedsmæssige årsager. Det betragtes som farligt arbejde og der er tilsyneladende ingen forsikringer, der dækker skolebørn – hvor imod de gerne må ansætte de unge.
Næstbedst havde være hos en hundefrisør – men den eneste vi kender ligger i Ulsted, og der kan man bare ikke komme ud uden bil.
Nå, bare ærgerligt… og så var gode råd “dyre” 😕
Tilbage var dyrlæge, landmand, dyrehandler… jeg har en gammel kæreste, som sammen med sin far og søster driver Solsidens Dyrehandel – og en opringning til ham, gav den ønskede praktikplads. Han ville oven i købet være glad for at have hende den uge. Han ved ikke, hvad han går ind til… men det gør hun så heller ikke, iflg. ham 🙂
Det flasker sig åbenbart det hele i dag.
(pst… lige bortset fra jeg stadig har to pc’er i Hr. Bjerres kyndige hænder og derfor er på en lånt pc. Men det flasker sig også – min tiltro til hans evner er i hvert fald urokkelig :0) )
-
Positivt :-)
Dagens hjerteundersøgelser viste et fuldstændigt sundt og raskt hjerte…
– så jeg er glad, og der er grund til det at finde det store smil frem i dag 😀
-
Status en mandag i maj
I morgen tidlig skal jeg møde på kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, til en sikkert lang dag fyldt med venten.
Jeg skal gennem en masse undersøgelser og den forhåbentlig sidste hjertescanning. Efter-følgende venter en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg, (afhængig af dagens undersøgelser) 4 uger uden Marevan og derefter en helt række undersøgelser igen – på en medicinfri krop! Inden man så eeeeeendelig kan afgøre, om jeg har yderligere risiko for blodpropper. Eller yderligere øget risiko!
Jeg har lidt sommerfugle i maven, for på en eller anden måde er udfaldet meget afgørende for… resten af mit liv. Cirka.
Den 19. juni, altså om en månedstid, er det et år siden jeg blev indlagt i akut livsfare med blodpropper i begge lunger og i det ene ben – og siden har jeg været i forbindelse med det danske sundhedsvæsen ugentligt – og ofte flere gange ugentlig: blodprøver, undersøgelser, scanninger, samtaler… hvis jeg skal være helt ærlig, så hænger det mig laaaangt ud af halsen. Og jeg glæder mig til forhåbentlig meget snart at kunne lægge hele den oplevelse bag mig. Hvis det altså er en “frifindelse”, der venter mig. Og det er det selvfølgelig! Men kryds lige fingre for en sikkerheds skyld alligevel!
Fysisk har jeg ikke de store men – ikke nogen jeg mærker ret meget til i det daglige i hvert fald. Tilbage står hele den mentale bearbejdning, som jeg efter lang tids venten også får professionel hjælp til. Det er en side af sådan et forløb, som åbenbart meget nemt bliver overset og undervurderet. Men som jeg har erfaret fylder rigtigt meget i det daglige.
Hele den erkendelse, det er at opdage, at man ikke er udødelig, at livet er utroligt skrøbeligt, at det kan være forbi på et splitsekund – er en ganske svær kamel at sluge og man bli’r rystet helt ind i grundvolden! Når man tillader sig at mærke efter. Og det gør man på et tidspunkt.
Men jeg kommer hel ud på den anden side igen… selvfølgelig gør jeg det!
-
Pyt
Jeg skal love for at Vorherre (eller hvem det nu er) lukkede op for sluserne over Aalborg og omegn i dag. Og selvfølgelig lige på det tidspunkt, hvor jeg skulle med bussen hjem.
Da jeg nåede matriklen herhjemme var jeg våd helt ind på undertøjet.
Men pyt – jeg har fri helt til næste mandag, og der skal mere end en smule vand, lyn og torden til at ødelægge fornøjelsen ved den udsigt 🙂
