• Et øjeblik...

    ActionScript

    Med ActionScripts blev kurset for alvor for de langhårede… og her er ingen hjælp at hente i form af f.eks. en WYSIWYG editor. Jeg kunne høre rundt omkring, at flere af mine medstuderende stod af. De var helt fremme på designdelen, men det her var alligevel noget af en mundfuld.

    ActionScripts er kodning fra bunden og man skal altså holde tungen lige i munden og vide hvad man gør. Og her er tale om et kursus for begyndere… jeg tør slet ikke tænke på, hvor svært det kan blive.

    Man kan sagtens bruge Flash uden at bruge ActionScripts; til et simpelt banner f.eks. – men skal det “kunne noget”, er der ingen vej udenom.

    Det er godt, jeg skal ud i den friske luft i aften, så jeg kan få blæst koderne ud 🙂

    Jeg har en fornemmelse af, at jeg sover godt i nat!

  • Et øjeblik...

    Skolebænken venter

    2 dage på Media College Aalborg venter, og part II af Adobe Flash CS4 kursus.

    Jeg håber lærer Jacob opper sig lidt og gør de her to dage mere interessante, end det var tilfældet i sidste uge.

    Men gør han ikke, er det også lige meget. Der er intet, der kan ødelægge mit humør i denne uge… på fredag ringer det nemlig ud til sommerferie og dermed til vores tur til Portugal.

    Så deeet..!

  • Et øjeblik...

    Bedre sent end aldrig…

    Søndagen er brugt på et projekt, der har ventet meeeeeget længe. En fotobog om Nannas konfirmation den 1. maj.

    2008 vel at mærke 😕

    Der mangler kun een ting før den er fix, færdig og klar til afsendelse og tryk… sangen fra min familie. Den har jeg kun på papir og den må jeg lige vente med at få scannet til jeg skal møde på job igen på onsdag. Ellers er det der det hele; billeder, sange, indbydelse, menukort, avsiudklip osv.

    Jeg har tidligere fået lavet fotobøger hos elgiganten og jeg bliver hver gang overrasket over den flotte kvalitet. Og så er sådan en bog unægtelig lidt sjovere end en flok papirbilleder i nogle plastlommer.

    Synes jeg!

  • Et øjeblik...

    Lyn ekspedition

    Apropos indlægget om billige hårprodukter fra www.e-voks.dk

    Jeg bestilte torsdag. Ordrebekræftelsen er tikket ind kl. 17.51. I går fredag var der forgæves leveret en pakke til mig.

    Jeg undrede mig over hvad det kunne være (hvad har du nu bestilt 😕 ) og havde overhovedet ikke forestillet mig at levering på en net-bestilling kunne gå så hurtigt.

     

    Men det var de hår produkter jeg havde bestilt – dag-til-dag levering – det er bare helt i orden service og fortjener absolut positiv omtale!

  • Et øjeblik...

    Vidste du det…

    • I gennemsnit har et menneske på 70 år tilbragt 11.000 minutter af sit liv med at kysse. Det er over 76 hele dage.
    • Under et lidenskabeligt tungekys udveksler de kyssende i gennemsnit 60 mikroliter vand, hvori svømmer 0,7 milligram organisk materiale og 0,4 milligram salt.
    • Meget aktivt kyssende bevæger op til 38 ansigtsmuskler undervejs, og ved et langvarigt kys på tre minutter forbrænder de hver 12 kilokalorier.
    • Kysseri er godt for tandhygiejnen. Spytproduktionen stimuleres, og det er med til at nedbringe mængden af plak. Der er dog en ulempe: Når man kysses, især når det er rigtig vådt, udveksler man kariesbakterier.

    Jeg vil gerne snart møde en jeg kan kysse på! Meget gerne! Og det sker, når man mindst venter det. Har jeg opdaget! Så jeg leder ikke!

    Kys livet, kys verden og så god weekend, ik’?

  • Et øjeblik...

    Seriøs shopping

    Poden og jeg havde sat hinanden stævne i eftermiddag.  Og fordi vejret nu engang ikke var/er til slentretur op og ned af strøget, gik vores tur i stedet til Stor Centret, hvor alle forretninger ligger under tag.

    Nanna manglede en bikini til vores tur sydpå, men det var sandelig ikke det eneste vi fik købt. Faktisk var det en omgang seriøs shopping vi kom ud i. Ikke fordi vi brugte overvældende mange penge, det var billige ting vi fandt, men dankortet kørte alligevel næsten helt varmt.

    Nu er vi så også snart rejseklar med feriekufferten fyldt med nyt sommertøj 🙂

  • Et øjeblik...

    Er det allerede…

    Det kom som en overraskelse at ugen allerede er omme. To kursusdage + en teamdag forkortede arbejdsugen, så den pludselig kun bestod af to.

    Også sommeren kom uventet og foråret blev afsløst helt umærkeligt. Selvom vejret unægteligt ikke er sommerligt, vel snarere efterårsagtigt.

    Og det kom også bag på mig at poden og jeg meget snart vender næsen mod sydligere himmelstrøg. Jeg er da slet ikke klar til at rejse nogen steder… men kan man egentlig ikke hurtigt blive det?

    Pas og penge… så kan man vel klare sig de fleste steder!

  • Et øjeblik...

    Skønhedssøvn

    Jeg kiggede op til poden for et kvarter siden – hun snorksov, med mobilen i hånden og fjernsynet kørende.

    Mon ikke hun har udsovet, når jeg vækker hende i morgen 6.30?

    Jeg tror det 🙂

  • Et øjeblik...

    Hår tips

    Vær din frisør utro – køb din voks på nettet!

    e-voks

    Har du, lige som jeg, en teenager, der er temmelig dyr i hårprodukter, eller er du det selv, var det måske noget at kigge herind – www.e-voks.dk