Frøknerne Bech’s Portugal guide. Eller noget der ligner.

Albufeira Jardim hed hotellet vi boede på. Dejlige omgivelser og fin beliggenhed. Desværre var værelserne var meget slidte og havde de mest elendige senge… vi kunne akkurat lige så godt ha’ lagt os på gulvet. Men okay – der var et sted vi kunne bade og sove, en helt fantastisk udsigt fra terrassen og hvad kan man ellers forlange for de få penge, vi havde betalt.

Brosten og nogle blankpolerede nogen slagsen beklæder alle fortov i Albuferia. Højhælede sko er absolut ikke praktiske, medmindre selvfølgelig at man har en stærk arm at læne sig op af. Det har jeg så ikke, men mine sandaler er heldigvis af den flade slags og trods det, kunne jeg alligevel klare at komme galt afsted. Til Nannas store fornøjelse/fortrydelse! Vi havde set Italiensk for begyndere lige inden vi drog afsted og hun sammenlignede mig med hende den klodsede bagerjomfru i filmen… dumme unge 😕

Flyrejsen tog 3 timer og 15 minutter. Alt gik helt efter planen på turen derned, mens hjemrejsen var lidt af en prøvelse (se tidligere indlæg).  Ikke nok med at vi var 15 timer forsinket men mine toldfrie varer var de eneste om bord der manglede. Det blev der heldigvis også rådet bod på, og jeg kunne gå fra borde med en flaske Whisky og en Clean Summer som bestilt. Nanna og jeg har tidligere heddet Bech Nielsen. Det navn står stadig i vores pas og derfor er rejsen også bestilt under det navn. Det forvirrede åbenbart så meget, at min varebestilling foretaget som Mette Bech var forsvundet.

Frutaria Albuferia. Her blev alle vores madvarer købt, brød, mælk, grønt og frugt. Hver morgen hentede jeg 4 stk. nybagte brød, som kostede 14 cent stykket, altså kr 1,05. Det kunne de danske bager godt lære noget af – i Vodskov koster et rundstykke kr. 5.

HOT eller NOT. Bølgerne har gået højt, meget højt, i diskussionerne om mænds badebeklædning. Nanna synes absolut at tætsiddende badebukser er “bøssede”, mens mor godt kan være enig i, at de helt små af “speedo” typen måske nok er en tand for meget til mænd, som ikke lige er elitesvømmere. Men de her lange blomstrede af slagsen som Nanna synes er HOT og som overlader alt til fantasien er bestemt NOT hos mor.

Kunne der da ikke findes en gylden middelvej? Fyren til højre havde en aldeles nydelig overkrop, og vi var helt enige om, at han bar sine tætsiddende badesbukser med ynde 😉

Insekter. Her kan jeg heldigvis ikke fremvise billeder. For der var ingen af betydning. Jeg så et par stor bi-lignende tingester, men ingen fluer, ingen myg eller andre stikkende bæster (modsat herhjemme hvor klægen er ankommet 🙁 ).

Kattene i Albuferia er tilsyneladende alle sorte. Der boede en del omkring hotellet, blandt andet en missemor med disse to små søde killinger. Og havde vi nu vidst, at de her katte var så magre, havde vi squ nok også fundet plads til en sæk kattefoder. I kender jo Nanna… hun var ved at gå ud af sit gode skind ved tanken om at de her katte ikke bliver fodret og vi købte dåsetun osv. til kattemor, så hun i hvert fald havde noget at gi’ videre til killingerne.

Latino sukker mus opstod som et nyt ord i podens mund. Hendes øjne var ved at trille ud af hovedet på hende og selv mine gamle øjne kunne bestemt godt se de charmerende i disse velklædte, velduftende, veltrimmede latinoer.

I poolbaren arbejdede Gustavo. En brasillianer midt i tyvrne vil jeg tro og han kunne smelte min datters hjerte 🙂 men han var ved Gud også sød!

Læsestof kan man ikke få for meget af og jeg havde kun medbragt 2 bøger, hvilket selvfølgelig skulle vise sig at være alt for lidt. Jeg læste først Anita Lillelund “Vreden og varmen” og sluttede med Libri de Luca. De sidste dage måtte jeg lave restriktioner for mig selv for ikke at blive færdig alt for hurtigt og alligevel havde jeg de to sidste dage ikke noget ordentligt at læse. I receptionen lå nogle efterladte bøger men kun én på dansk… “Ridderen på den hvide hest” og magen til b*** skal man lede længe efter 😕

Maden kan der kun siges positivt om. Nanna prøvede 7 forskellige pizzaer 😕 som er stort set det eneste hun spiser, når vi er på rejse. Jeg prøvede den lokale ret “Pica Pau”, som betyder spætte på portugisisk – ikke at det overhovedet havde noget med fugl at gøre – det var stærkt krydret oksekød og smagte himmelsk. En anden af de lokale retter er Chicken Piri Piri og her gjorde jeg åbenbart den fejl, at vælge retten på en af turist restauranterne. Iflg. guiden skal det spises på et af de steder, der ligger i de små side gader og som frekventeres af den lokale befolkning.

Mælk … ahhhh, endelig et land hvor man kan købe dejlig frisk mælk (Leite meio gordo) og ikke det langtidsholdbare man får i de fleste andre lande sydpå.

Nattelivet i Albuferia leves på “The Strip”. En bar-/restaurant-/diskoteksgade som vi dog kun besøgte én gang. Vi foretrak den gamle bydel, som også lå i behagelig gå afstand fra vores hotel.

Vi valgte oftest at gå hjem til hotellet, når natteravnene viste sig i bybilledet og vi sluttede aftenerne af med en time i hotelbaren. Nanna ville en aften gerne prøve noget andet end cola, så jeg bestilte en Virgin Pinacolada til hende. Gustavo hørte vist ikke ordet “virgin” for Nanna blev lettere overrislet. Ærgerligt at der ikke den aften var Karaoke, for så er jeg sikker på at Nanna havde haft modet til at gi’ et nummer. Eller også havde hun ikke 🙂

Nanna i baren – her dog kun med en Cola Light 😉

Stranden ligger smukt neden for byen. Det var ikke et sted vi opholdt os meget, for som nævnt i et tidligere indlæg foretrækker Nanna vandet i swimmingpoolen og er hun glad er den her mor glad.

Jeg forsøgte mig lidt ud i om vi dog ikke kunne gå derned om formiddagen og så tage pølen om eftermiddagen. Men det eneste vi fik besøgt stranden var på vej hjem fra byen om aftenen.

Tålmodighed hører ikke til min stærke side… men at rejse med en teenagepige kræver virkelig en del. Jeg kan bade, tørre hår, lægge makeup og klæde mig på i løbet af en ½ time… Nanna brugte mindst 1½! Uden at overdrive.

ØL i den lokale version hed Super Bock og smagte herligt.

Det blev en lidt anderledes hjemrejse end vi havde regnet med og vi landede i Vodskov med 15 timers forsinkelse kl. 4 i eftermiddag.

Vi forlod hotellet søndag kl. 17.40 som planlagt. Der blev tjekket ind og vi boardede flyet helt efter bogen… og så skete der li’som ikke mere. Piloten informerede os om en lampe i cockpittet, som ikke burde lyse og han forsøgte at “restarte” flyet et par gange for at se om det hjalp. Vi svedte med anstand og selvom om der blev forsøgt med genemtræk blev det mere og mere ubehageligt at sidde der som sardiner i en dåse. SAS personalet var hurtige til at fornemme, at de ikke kunne holde på os mere og vi fik lov at forlade flyet, så vi i stedet kunne opholde os i lufthavnen.

Her gik der en halv times tid og så blev der igen informeret… vi kom ikke afsted! Der skulle fragtes en flymekaniker fra Danmark til Portugal og skifte en “dims”. Og hvornår det kunne ske var på det tidspunkt uvist.

Vores bagage blev taget af flyet og efter ganske kort tid stod der tre busser klar, som bragte os til det 5 stjernede Ria Park hotel i Faro. Der stod lækker mad klar til alle, men Nanna og jeg var mere svedige og trætte end sultne, så vi gik i bad og i seng i det mest luksuriøse hotelværelse jeg nogensinde har været på.

Kl. 8, efter en overdådig morgenmad, var der information i receptionen. Der var blevet fløjet en mekaniker ind i privat fly i løbet af natten og vi var klar til afgang, så snart vi kunne være i Faro Lufthavn igen.

Det skal lige med, at Nanna var brændt varm på et sæt “diamanter” til sin iPod i en af lufthavnens mange forretninger. Vi havde desværre ikke mønter nok, jeg tror vi manglede 9 cent og da vi så blev taget af flyet 1. gang, håbede hun vi kunne nå at hæve lidt, så hun alligevel kunne få det her helt uundværlige tingeltangel 🙂

Desværre fungerede “kontant” automaten ikke og hendes mundvige kom til at hænge mere og mere. Men da vi så blev sendt på hotel fik hun en tredie chance for at erhverve sig de her pink diamanter – og det lykkedes 😕

Det har været en lidt speciel oplevelse… men netop en oplevelse og derfor tror jeg, det blev taget pænt af langt de fleste passagere.

SAS personalet har håndteret situationen super professionelt – så ros til dem… og i øvrigt også til Århus Charters guider, som var med hele vejen.

Ud over den lidt dramatiske hjemtur har vi har haft en dejlig uge, men mere om det senere!

 Det tager altid en krig foer de postkort man sender kommer hjem fra udlandet, saa derfor kommer her et elektronisk et af slagsen 🙂

Kaere allesammen

Lige en hilsen her fra det skoenne, varme og dejlige Portugal.

Her er behageligt varmt og solen skinner fra en blaa og skyfri himmel. Hotellet ligger lidt trukket op paa en bjergside (dejligt når vi skal ned til byen/stranden – men mega haardt for staengerne paa hjemvejen) og vi har den mest fantastiske udsigt ud over havet.

Livet nydes ved poolen, hvor Nanna foretraekker at vaere, mens mor helst ville vaere ved stranden. Men okay, sol og vand kan man faa begge steder og naar Nanna er glad, er den her mor det ogsaa 😉

Portugal i.flg. froeknerne Bech

• det vrimler med latino sukkermus 🙂
• alle kattene er sorte
• den lokale oel smager herligt
• poden kan se Afrika (mor kan ikke se en s***)
• det er lidt sjovt at vaere paa kareoke bar (naar bare man ikke skal synge selv)

Kaerlig hilsen
Nanna & Mette
Somewhere in Algarve 🙂

Se hvor nemt og elegant jeg slap fra det postkortskriveri 🙂  – og så vil vi daffe ud i byen igen  😉