-
Gårdhaven
DMI har truet med heldagsregn i hele landet, så vi var ikke sene til at benytte os af morgenens solskin til en tur i skoven og efterfølgende til at få ryddet op i gården.
Jeg går ofte forbi kirkegårdens kompostplads og noterede mig i sidste uge, at graveren havde klippet sommerfuglebuskene ned, så jeg har gjort det samme.
Gården rummer to meget små bede. Det ene har fået en bund af bark og i mangel på græsplæne bruger hundene det til at tisse i. I det andet har jeg placeret et par stedsegrønne buske… imellem dem pibler det op fra løg af vintergæk, tulipan og påskelilje – og der er kommet gang i høstanemonerne, som er plantet samme sted.
Grøde er der også i krukkerne jeg havde med fra den gamle have. Hosta, akelejefrøstjerne, staudesalvie og lavendel.
Jeg har købt en Clematis Montana Rubens, som jeg håber vil vokse sig stor og smuk, og dække det mindre kønne hegn ind mod naboen.
Onsdag bestilte jeg de sidste feriemidler og fredag morgen var pengene tikket ind på kontoen. Det samme tror jeg gjorde sig gældende for rigtig mange andre for da jeg kørte hjem fra planteskolen holdt det halve af Aalborg i kø på vej mod City Syd og jeg var glad for at jeg var tidligt ude så jeg slap for alle de mennesker.
…
Før min bratte opvågning for 14 dage siden havde jeg stor lyst til at gøre en helt masse i gårdhaven, men med den usikre fremtid jeg går i møde her i huset, er den lyst fuldstændig forsvundet. Selvfølgelig passer jeg den, så jeg selv kan holde ud til at være der, men drømmen om vægdrivhus og den slags er slukket indtil jeg ved om planerne om at bygge en Rema 1000 bliver til noget eller ej. Desværre.
-
Midt i ugen
De sidste to ugers feriepenge er bestilt i dag… et dejligt lille tilskud til opsparingen.
Der står fortsat nogle ting på min ønskeseddel, men ikke noget, der gør noget større indhug i opsparingen.
Med min nyvundne lyst til fair isle strik, har jeg dog flottet mig og bestilt en ‘strikkering’ udført i sølv og glas, og designet af en københavnsk guldsmed.
Den skulle være den perfekte hjælper til at holde trådene fra hinanden, når man strikker flerfarvestrik.
Den glæder jeg mig til at modtage.
Efter en lille uge, hvor Bob slet ikke har været sig selv, ser det endelig ud til, at bentøjet er uden smerter.
Vi passer fortsat på, men han bevæger sig frit og tager igen del i legen med Irma.
Vi har et kontrolbesøg hos Mogens Dyrlæge på fredag og jeg er sikker på at han bliver erklæret fit for fight.
Jeg glæder mig over regeringens genåbningsplan og håber bare, at folk nu ikke går amok, så vi havner i endnu en nedlukning. Coronahåret trænger gevaldigt til en klipning, men jeg afventer, at Frisør Hanne har fået lidt luft i kalenderen.
Langt hår uden pandehår har vist sig at være en rigtig god frisure at have når det nu ikke har været muligt at blive klippet regelmæssigt.
Nå ja, og så vandt jeg i Eurolotto.
Kr. 109,00. Ikke helt til det 39.000 kroners ur jeg havde lovet en, hvis jeg vandt.
På fredag har jeg igen et par lodder i puljen, hvor der er 145 mio på højkant. Dem vinder jeg!
-
Uperfekt
Jeg kan lige så godt sige det – den Nordkapp kofte bliver IKKE perfekt.
Cirka halvvejs i bærestykket kan jeg se, at den allerførste mønsterbort er skredet en maske og det, der skulle være en hvid zig-zak i det lysegrå er blevet… tja, lidt mindre zig-zagget.
Heldigvis ligger de to farver ret tæt på hinanden og når musikken spiller er der ikke et øje, der lægger mærke til det.
Jeg er med i sådan en strikkegruppe på facebook og der oplever jeg de fleste råde til at pille hele skidtet op og starte forfra ved den mindste fejl.
Sådan er jeg heldigvis ikke indrettet og jeg strikker ikke de mange omgange tilbage og starter forfra. Det gør jeg altså ikke. Den er hånd- og hjemmestrikket og bærer den præg af det, så lever jeg strålende med det…
Mange af mønsterpindene er med tre farver og det er langsommeligt arbejde skal jeg hilse og sige.
Men den vokser – det gør den da!
-
Pakket ind i vat
Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.
Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.
Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.
Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.
Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.
Jeg håber det.
-
Tirsdags tritesse
Aalborg Kommunes plan om at bygge en ny dagligvarebutik lige her hvor jeg bor er noget, der bliver talt om i byen.
Jeg har siddet på hjemmearbejdspladsen i dag og kan se halsboerne stoppe op eller køre langsomt forbi og pege og snakke.
For at få lidt ro på kontaktede min udlejer i går og det eneste de havde hørt til sagen var en henvendelse for trekvart år siden, hvor de blev spurgt om de var interesseret i at sælge. De havde de svaret nej til og glemt alt om, indtil de fik samme besked i e-boksen som resten af byen.
Min udlejer ville ikke være bekymret. Hun have oplevet en del af disse planer, som aldrig er blevet til noget og de planer, der rent faktisk blev ført ud i livet var år undervejs.
Derudover kunne hun fortælle, at jeg (og alle andre berørte) vil skulle genhuses i tilsvarende bolig – standard, størrelse og husleje – noget kommunen skal sørge for og betale.
Der er en del, der nager og generer lige nu, ikke bare privat, men også på jobbet. Det er skønt at kunne tage en pause fra tankemyldret ved at pakke hundene og traske en tur i skoven.
I dag gik vi et sted vi ikke har været før. Fuglekassestien. Sådan hedder den fordi der langs stien hænger fuglekasser i træerne med et lille skilt ved, der fortæller hvilken fugl eller dyr den er beregnet på.
Området skulle være rig på fugle. Jeg så dog kun en lille fætter som ‘løb’ op ad en træstamme og et træ fyldt med – hvad jeg tror er – fuglekonger! De have gul ‘hat’ på og min fuglebog siger fuglekonger… tager jeg fejl, er jeg sikker på Brian nok skal fortælle mig noget andet 🙂
-
Det må stå sin prøve
Begge Nordkapp ærmer er strikket færdige og tiden var kommet til at beslutte hvorvidt det skulle ende i en cardigan eller en trøje.
Jeg har vovet pelsen… det bliver en cardigan med alle de monteringsudfordringer det giver.
Jeg strikker på pind 3, så det er et af de langtidsholdbare strikkeprojekter. Det er okay for tid har jeg – og trøjerne hober sig op i skabet så det er nok meget godt hylderne ikke bliver suppleret med flere for en stund.
Indimellem strikker jeg også til mormorkassen. Små rester af tynd uld forvandles til bloomers, rombere, bluser og trøjer. Små ting, som er hyggelige at sidde med og som rydder ud i lidt af alle de rester kurven bugner med.
Noget bliver brugt til gaver og andet gemt til den dag, jeg måske selv bliver mormor.
-
Et brat opvågning
Jeg er vågnet op til en besked i min e-boks og en ny lokalplan for Hals.
‘Spændende’ projekt – jeg bor lige der, hvor kommunen synes der skal ligge en dagligvarebutik!?!
Hvad nu lille du?
(Gad vide hvilke rettigheder jeg har som lejer… opsigelsefrist, genhusning, osv.?)
-
Det bliver et nej tak herfra
Jeg bliver kontaktet med jævne mellemrum fra digitale marketing bureauer, som ønsker at bruge min blog som reklameplads, men det bliver et nej tak herfra… også til det tilbud jeg modtog i går.
Har jeg haft en god oplevelse med et produkt eller forretning skriver jeg gerne om det, men det er så helt på eget initiativ og ikke fordi jeg får x antal kroner for det.
Stranden mellem Hals og Hou behøver ingen reklame. Her er bare så dejligt og på en fredag formiddag, hvor vi kan have det hele for os selv findes der ikke bedre sted.
Vi kom afsted på det helt rigtige tidpunkt. Det meste af turen foregik i skøn solskin, men kort inden vi nåede retur til bilen blev vi fanget i regnen.
Jeg har haft fri i dag. Bare fordi jeg ku’ og fordi vi har haft så travlt på jobbet, at jeg trængte til udvide weekenden med en ekstra dag.
God weekend til dig.
-
Lige nu – et år efter
For præcis et år siden gik de fleste af os vel rundt og tænkte at vi sådan nogenlunde havde styr på hvad der skulle ske i vores liv, i hvert fald på den korte bane…
Vi havde nok ikke forestillet os at vores liv ville forandre sig så radikalt, på så kort tid og så længe.
Jeg havde i hvert fald ikke og lyttede med vantro til Mette Frederiksens ord: Danmark lukker ned.
Det var som om 3. verdenskrig var brudt ud. En krig, hvor vi ikke vidste ret meget om modstanderen, hvor vi ikke vidste hvad ventede os.
Vi er kommet langt siden i vores viden og verden har nu også et middel, der med tiden kan afvæbne modstanderen, men i dag et år efter ved vi fortsat ikke rigtig, hvad der venter.
Men vi holder ud lidt endnu!
PS: Tina Dickow har skrevet sangen ‘Lige Nu’ under nedlukningen som en håbefuld popsang – og jeg synes den er glad og optimistisk. Lige det vi har brug for.
-
Weekenden kort
Weekendens to-do liste blev mere omfattende end først planlagt og jeg er rasende godt tilfreds med indsatsen både inde og ude.
Hundene har været på lange tur i både skov og ved strand og i dag røg de så også i bad og fik vasket sand og saltvand ud af pelsen.
Irma er begyndt forårsfældningen og inden badet fik hun en grundig tur med børsten og det tror jeg kommer til at spare mig for en støvsugning eller to.
Jeg pønser lidt på, at de skal flytte ud af entreen og ind i værelset med adgang til gården.
Når de er alene hjemme og om natten.
Jeg vil helst sove med vinduer åben sommer og vinter, men da der ikke kan lukkes af ved trappen, har jeg følt mig tvunget til at holde vinduerne lukket om natten, fordi jeg har været bange for, at de skulle komme til at ligge i træk.
Et børnegitter må indkøbes – ret smalt, så det passer til døråbningen på 71 cm – så jeg kan lukke af til resten af huset, når de er alene hjemme. Ikke fordi de ødelægger noget, men min erfaring er, at hunde er tryggest på et begrænset område.
Weekenden har været skøn og jeg er kommet i mål med det jeg havde sat mig for.
Jeg er klar til endnu en uge i job cirkuset.