-
Håbløs… sig det bare!
Det blev kun til en ½ arbejdsdag for mit vedkommende. Til formiddag gik min pc fuldstændig i baglås. Ikke engang firmaets dygtigste mand, min helt egen it-guru, kunne lige umiddelbart gennemskue, hvad jeg NU havde rodet mig ud i. Med sit sædvanlige tålmod forsøgte han en times tid – uden på noget tidspunkt at sige, hvad jeg kunne se han tænkte 😕 – men tog den til sidst under armen og overlod mig med en låne maskine.
Det er altså ikke optimalt med en fremmed pc uden mine sædvanlige programmer installeret, så da jeg havde irritret mine kolleger længe nok besluttede jeg at tage hjem og lave noget fornuftigt i stedet for.
Og det gør jeg så… laver noget fornuftigt altså!
-
Covergirl
Sofie startede i børnehaveklasse i sidste uge og havnede i denne uge på forsiden af avisen.
(vi gør os i medierne i vores familie 😉 )
-
Hvad skal man sige..?
Det er ikke nemt at være teenager. Og jeg kunne mærke at noget tyngede da hun kom hjem fra sin far i går. Tøsefnidder og kæreste problemer. Jeg kan nemt huske, hvordan det var. Jo jeg kan! Men jeg kan også huske at det gik lige så hurtigt over, som det var opstået. Det hjælper bare ikke noget at sige dét i situationen. Så for sådan lige som at komme i snak med hende om, hvor dumme folk kan være mod hinanden, fortalte jeg om den verserende gangsladder på min arbejdsplads. Da jeg var færdig kigge hun bare på mig og sagde med vantro i stemmen
Jamen mor… det er da voksne
.Det er det ja, men man skulle ikke tro det!
-
Hensynsløs ærlig
– Ser jeg altid så skide skrap ud?
– Jeps!
Jeg kunne jo bare ha’ undladt at spørge 😕
-
Usain Bolt
I am ready. Are you ready. Let’s go.
.hviskede han til kameraet. Og så løb han ellers de 100 meter i ny verdensrekorttid: 9.58
Hold da op!
-
Giganternes kamp II
Den rødhårede er gået i sultestrejke. Siden i torsdags har hun stort set ikke spist. Hun er sulten og sidder i bryggerset og venter på, at der bliver serveret. Hun får en skål med mad, snuser til det, men rør det ikke.
Hun har bare besluttet sig for, at hun ikke længere gider spise tørfoder medmindre jeg blander det op med et eller andet.
Men hun kan tro nej kan hun. Jeg servere som sædvanlig for hende og rør hun ikke maden i løbet af ½ time, bliver den fjernet og så får hun ikke noget igen før dagen efter. Jeg kan nemlig også være stædig. Meget stædig.
Det har nu stået på i 4 dage… men hun bliver vel så sulten på et tidspunkt at hun overgi’r sig! Mon ikke.
Og lige som sin madmor, dør hun ikke af hungersnød de første par uger 😉
-
Giganternes kamp
Ja ja, jeg ER i gang, men ind imellem kan man jo godt se lidt atletik. Ik’!
Atletik VM i Berlin blev skudt i gang i går. En af de få sportsgrene, som udover Tour de France interesserer mig. Jeg har forgæves kigget tv-programmerne igennem, men ingen af de danske kanaler viser noget som helst…
Heldigvis er jeg jo så begavet med en Zaptor-boks og kan tage et utal af kanaler. Jeg fandt noget, der hedder “Kanal 9” – åbenbart en ren sportskanal – og de sender atletik direkte store dele af dagen. Den er fluks føjet til favoritter.
I aften er det Giganternes kamp – der skal løbes både semifinale og finale i mændenes 100 meter. Og så blir 10 sekunder altså ikke mere spændende!
Men det er først henholdsvis kl. 19.10 og 21.35 – og indtil da, kan jeg nå meget støvsugning, gulvvask…
-
(In)aktiv
Aktiv vil jeg ikke prale af, at jeg var i går. På spisebordet står stadig fredag aftens efterladenskaber… nøjagtig hvor jeg smed dem!
Det skal der rådes bod på i dag.
Jeg lover det!
Jeg skal bare lige spise “morgenmad”, læse avisen, drikke min kaffe, (…) men så går jeg også i gang!
-
Så langt så godt…
Så har jeg være i bad… det er da også noget her kl 17.15. Men udover dét og så en ordentlig tur i skoven med den rødhårede har jeg ikke lavet en fløjtende fis i dag. Arabella har heldigvis været lige så doven.
Den volder stadig en del problemer den nye Fatboy…
Og for så lige at komme rygterne i forkøbet: fredag aften befandt jeg mig ganske rigtigt på et røgfyldt værtshus midt i Vejgaard, i selskab med adskillige mænd og en del øl! Bare så I ved det, hvis I nu skulle høre sladderen ude i byen 😉
-
Mere gossip
Jeg ville ønske, mit liv var så spændende som sladderen om mig indikere 🙂
Min ven Jan kunne i går fortælle mig, at rygtesmedene igen er i gang.
Min eksmand skulle ifølge gangsladderen ha’ bedt om skilsmisse, fordi jeg havde et forhold til en chef på jobbet. En gift chef vel at mærke, som da jeg endelig blev fri alligevel ikke ville lade sig skille fra sin kone. Der var desværre ingen navn på den chef. Ærgerligt… ellers havde jeg da lige tjekket ham ud.
Da jeg så blev droppet af den her chef, blev jeg så i stedet kæreste med Jan – men det er der så ikke noget nyt i – det har vi været længe og vi har været på vej til at blive gift, vist op til flere gange. I følge rygterne altså!
Jeg kunne ikke få oplyst, hvordan sladderen var nået hans ører. Men lidt senere på dagen, til jubilæumsreceptionen, afslørede hun sig selv. Og ja… hvem ellers 😕
~ Den der fortæller sladder til dig – fortæller også sladder om dig ~