Jeg har en god ven. Jeg har omtalt ham flere gange før. Vi snakker. Nogen gange mere end andre – eller dvs. jeg snakker… han lytter vist mest 😕

Der er ikke mange emner, der får lov at stå uberørte og afledt at min oplevelse tidligere på dagen snakkede vi i går: promiskuitet, boobs og no brain, engangsaffærer og hvad har vi..?

Uden at komme nærmere ind på detaljerne i snakken kan jeg sige, at han overraskede mig med sine holdninger. Det gør han nu ofte, men lige i det her tilfælde var jeg meget overrasket. På den gode måde. Han bekræftede mig i, at han er noget særligt.

Det er ikke tit, vi er enige. Han er stiv og kantet. Har klare, urokkelige og meget kontante meninger om det meste. Hvor jeg er langt mere vævende, vægelsindet og føjelig. Jeg tager let på det meste og kaster mig ud i livet uden at ane om jeg kan bunde. Bølgerne kan gå ret højt og det er bl.a. dét, der gør det sjovt og givende at kende ham.

Efter vores snak i går fik jeg alligevel sådan en lidt underlig mavefornemmelse. Vi har kendt hinanden længe, men uden filter kun et par år. Tilliden er 100%. Der er ikke noget, jeg ikke fortæller. Men så slog tanken mig: hvordan mon det bliver opfattet, at få mit (til tider lidt vilde) halve liv smidt i hovedet i så koncentreret form. Når modtageren nu er så (…)

 Jeg blev pludselig i tvivl. Det må jeg spørge ham om en dag. Hvis jeg altså tør kende sandhenden.

Her er så frygtelig stille…

– Én ven er 14 dage på Cypern
– En anden har kastet en jegtalerikketildigforbandelse over mig
– En tredie er midlertidigt sat ud af spillet pga. et hospitalsophold
– Poden er på rideskolen
– Og den rødhårede er der ikke mange ord i

Godt så… jeg kan da også tie stille, når det absolut skal være 😕