-
Ulbjerg Klint
Søndag kørte iGo mod Ulbjerg Klint, som er en ca. 30 meter høj vestvendt klint med udsigt til Lovns Bredning, der er en del af Limfjorden. Klinten er en del af et ca. 200 ha stort, fredet område.
Der var flere, der havde fundet vej til stedet og det var lidt nervepirrende at køre ad den smalle grusvej med høje skrænter ved siderne uden mulighed at vige for en modkørende.
På klintens sydlige side strækker den Opretstående Kobjælde i tusindvis af blomsterhoveder mod solen. Et sjældent og betagende syn. De giftige og saften virker stærkt irriterende på hud og slimhinder. Den har derfor også tidligere været brugt til at fjerne vorter mv.
Det var min mening at køre omkring Løgstør og Nibe på vej hjem – men der sker ofte det, at den rute jeg vælger på gps’en ændres fordi den synes, at der er en lettere rute og ser man ikke bekræftelsen, så vælger den bare selv… således også i dag. Jeg fik derfor ikke besøgt hverken Løgstør eller Nibe i denne om gang.
Hundene var selvfølgelig med og helt oppe og køre over alt de nye dufte – og sammen med ophidselsen over gårsdagens fødselsdagsgæster er luften fuldstændig gået ud af dem. Jeg tænker de sover de næste par dage.
-
Det er en tysker
Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.
Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.
Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.
Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.
Vi får se…
Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.
Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.
-
Syvogtyve
“Det er dejligt med mennesker, som man kan lave en aftale med”, lød velkomstordene da Jordemoder Randi mødte ind på sin vagt på fødegangen fredag eftermiddag for 27 år siden.
1 time gammel 
Hun var den, der havde sat netop den terminsdato og den der havde fulgt mig gennem hele graviditeten. Det var derfor en ekstra gevinst at hun også havde vagt netop den dag Nanna valgte at møde verden.
Med sin varme og stærke karisma fik hun vendt en lang og svær start på dagen til en god, naturlig og udramatisk fødselsoplevelse, der kulminerede på en smuk og lun forårsaften kl. 19:02 med et stk. smukt, sundt og raskt pigebarn.
I dag er det 27 år siden.
Smuk er hun fortsat… både udenpå og indeni. Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!
Hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på at hun kunne dét, hun satte sig for.
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis hende ♥
-
W E E K E N D
Fire arbejdsdage – de tre er tilbragt på havnekontoret.
Vores nye chef er enormt ambitiøs – også på vores vegne – og der er 187 bolde i luften på samme tid og kun 7 til at gribe dem.
Det er ikke nogen klagesang for det er også spændende, men det trækker tænder ud med alt det nye vi skal forholde os til, og hver weekend og fridag kommer som en dejlig og tiltrængt pause.
Jeg strikker på det sidste af min Penny vest. Igen er det garn fra Hjelholts Uldspinderi. Denne gang er det deres håndværksgarn, der er på pindene.
Det bliver det sidste projekt med nyindkøbt garn i et stykke tid. Nu skal alle garn resterne forvandles til… et eller andet.
Jeg var ellers fristet i dag af denne græsgrønne kabelstrikket trøje jeg faldt over på Instagram.
Dén grønne farve er da for fed… men det bliver til efteråret – eller i hvert fald når der er ryddet ud i resterne.
Fik du den Frk. Bech?!?
-
Er det helt skørt?
Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.
Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.
Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.
Det kan jeg nu.
Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.
Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?
-
Ildevarslende
Himlen så ildevarslende ud da vi begav os ud på vores eftermiddags tur, men alt det sorte var på vej østpå mod Sverige og det var begrænset hvad det kastede af sig af vand da det passerede Hals.
På Nordsøstien – North Sea Trail – er det muligt at vandre 5.000 km langs store dele af kysten rundt om Nordsøen. Foruden Danmark er der etableret rutestrækninger i Sverige, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.
I Danmark er ruten på omkring 1500 km og en lille del af den går lige herude ved kysten startende ved færgelejet og ud mod skydebanen og Hjørnet af Land, inden den så går nordpå.
Det var her vi i dag gik vores eftermiddagstur og en dag med bedre tid – og gode ben – vil jeg pakke rygsækken og så vil vi trave nordpå så langt vi orker. Måske i weekenden!
-
Mandag på en tirsdag
Vi havde ikke aftalt, hvem der skulle møde ind på kontoret efter påske med det resultat, at vi mødte op alle sammen 🙂
Det var fint nok. Jeg trængte til at komme lidt ud af Hals og 3 mennesker (af den fornuftige slags) på et temmelig stort kontor udgør ikke nogen stor risiko. Vores kunder – de få der kommer – er fortsat afsprittet og iført mundbind når de kommer ind og er desuden placeret bag en plexiglasplade.
Da jeg kørte på job til morgen slog det mig, at jeg er kommet igennem en hel vinter uden så meget som antydningen af en forkølelse… mon ikke det er en sidegevinst af isolationen, den høje håndhygiejne og brugen af mundbind?
Jeg tror det.
-
Anemone
Bøgen lader vente på sig, men til gengæld står anemonerne på spring.
Vi lagde lørdagens tur omkring Møllesøen i Dronninglund.
Lige om lidt er skovbunden dækket af et hvidt tæppe af fine anemoner.
Vi fandt et par steder hvor de første allerede strakte sig mod solen og jeg tænker resten kommer med i løbet af nogle få dage, hvis solen kommer frem.
Udover den tur var dagen præget af ren dovenskab. Jeg var fuldstændig drænet for energi – en tilstand der passer mig dårligt.
I dag er jeg heldigvis vågnet op med et helt andet energiniveau og skal bruge søndagen på at indhente lørdagens gøremål alt imens der køres Flanderen Rundt i mit tv…
God påskedag!
-
Så blev det april
Vi har haft besøg af vores yndlingsmenneske i dag. Hun kom belæsset med vasketøj, men også med et påskeæg til sin mor.
Hundene kan næsten ikke være i sig selv når hun kommer og jeg er ret sikker på kærligheden er gensidig.
Udover besøget har dagen har været fyldt med den ene mere opfindsomme aprilsnar efter den anden.
For mig er den 1. april også andet end aprilsnar. Det er selve starten på foråret – den måned hvor naturen for alvor vågner efter vinteren.
Jeg har hentet store sække med jord i XL Byg. Flere af havens krukker har fået tilført lidt ny jord, de nyindkøbte planter har fået større krukker og de planter, der ikke har overlevet vinteren er røget ud.
Sidste år fik jeg en solbærbusk – eller retter pind – af naboen i den gamle have og den har nu fået ny jord og en større potte for der er masser af grøde i den. Sammen med tre mindre krydderurter er den det eneste spiselige i min gårdhave. Indtil videre.
-
Nu står den på restestrik
Nordkapp genseren er færdig, men desværre står resultatet ikke mål med arbejdsindsatsen.
Den er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes og det falder bare ikke ret pænt i det mønsterstrikkede bærestykke. Når man ser hvor fint ‘Smart’ garnet – også fra Sandnes – har lagt sig på den lille Nancy genser jeg strikkede, så er det her en skuffelse.
Garnet er lækkert blødt og lunt, og trøjen vil – trods det rustikke look – blive flittigt brugt, men jeg er blevet en erfaring rigere og det bliver ikke den type garn, jeg køber til mit næste flerfarvede projekt.
Jeg har Mini Alpakka rester nok til en minicardigan til mormorkassen og det er første projekt i planen fremover… at få ryddet ud i de mange mange rester strikkekurven er fyldt med.
Igen er fyldt med.
