• Et øjeblik...

    Reddet af gong gongen

    Når man løber fuldstændig tør for ideer, og står og glor uinspireret ned i køledisken… når det gerne må være nemt… når man har glemt at tage ud af fryseren… når man ikke gider cykle ned i Netto… eller bare ikke gider…

    rice

    – så er det guld værd med en unge, der æææælsker risengrød 🙂

  • Et øjeblik...

    Det kunne vi godt ha’ undværet…

    De leder fortsat efter den unge mand omkring havnefronten, fjorden og firmaet.

    Det er lidt uhyggeligt, at sidde og spise sin frokost med udsigt til pårørende, der desperat leder efter deres 16 årige knægt.

    Det er en udsigt vi godt kunne ha’  været foruden!

  • Et øjeblik...

    Nedjustering… måske!

    Jeg har nedjusteret mit ønske om nyt kamerahus…

    Jeg var jo slemt interessert i Canon EOS 5D mark II (og det er jeg da også stadig). Meeeeen huset alene koster omkring 16.000 og det er altså mange penge. Canon har præcis lanceret ét hus, der prismæssigt ligger lige midt imellem det jeg har og 5D – nemlig Canon EOS 7D.

    Det ser rigtig rigtig lækkert ud og har specifikationer, der næsten er på højde med 5D.

    Drømme kan man vel altid..!

  • Et øjeblik...

    Mette og Jan

    Poden er så sandelig kommet på arbejde..!

    Hun startede, som tidligere nævnt i dag, sin praktikuge hos Solsidens Dyrehandel i Nørresundby. Forretningen har ansat to unge mennesker – Mette og Jan, som begge har Down Syndrom – til praktisk hjælp i forretningen.

    De har helt sikkert fået opgaven med at holde øje med Nanna… at hun nu også gør tingene efter foreskrifterne. Og hun kunne berette, at det altså ikke bare er sådan liiiige at gøre rent ved dyrene, fodre og vande, måle foderblandinger op i poser eller clipse poserne sammen for den sags skyld… nej nej, det skal skam gøres på et helt bestemt måde, og det skal de nok få hende lært inden ugen er omme.

    Der har ikke været et øje tørt under aftensmaden… de som kender den unge dame ved, at hun kan parodiere og fortælle, så man er ved at tisse i bukserne af grin. Og jeg vil gerne understrege, at her altså ikke tale om at gøre nar af nogen… det er bare hendes måde, at beskrive dagens oplevelser på.

    Nanna er heldigvis super god og sød til at snakke med alle slags mennesker – også selvom de er lidt skæve, og det er de her to jo på deres egen søde måde.

    Jeg glæder mig til fortsættelsen i morgen…

    – og så kom kun i øvrigt hjem med en pose fyldt med grimer til hestedyret. Forretningen var holdt op med at sælge rideudstyr, og resterne havde de ikke kunnet sælge. Der er lilla grimer til et par års forbrug.

  • Et øjeblik...

    Eftersøgt

    Der har udspillet sig et rigtigt spændende skue uden for firmaets vinduer i dag. Eller det vil sige, det kunne ha’ været spændende, hvis omstændighederne havde været nogle andre og mindre tragiske.

    Helikoptere, dykkere i gummibåde, hjemmeværn og politi har gennemsøgt området omkring Aalborgs havnefront, både til vands og lands, i håb om at finde den 16 årige knægt der forsvandt sporløst i weekenden.

    Som mor til en 15 årig har jeg overhovedet ingen problemer med at sætte mig ind i forældrenes situation lige nu… og jeg håber inderligt, man finder ham i live et eller andet sted. Selvom oddsene vel efterhånden er ret dårligt.

  • Et øjeblik...

    With a little help from my Friend(s)

    Jeg fik The Beatles ind med modermælken… ikke fra mine forældre, men fra min 11 år ældre søster og hendes rejsegrammofon. Hendes single samling (som jeg i øvrigt stadig er i besiddelse af) indeholdt Beatles, Suzy, Hermits Hermits, Red Squares og hvad har vi…

    I dag har jeg været så heldig at modtage en gave… nemlig boxsættet The Beatles In Stereo (Remastered) med samtlige 16 cd’er i ny og forbedret udgave. Boxsættet får utrolig flot kritik, Abbey Road Studio’s teknikerhold roses til skyerne for deres arbejde og boxsættet er da også allerede udsolgt mange steder trods den temmelig pebrede pris.

    – jeg glæder mig allerede til at kunne putte arveguldet på iPoden 🙂

  • Et øjeblik...

    Det lugter lidt…

    Poden er gået i dyrehandlerlære i denne uge.

    Skolernes erhvervspraktik har bragt hende til Solsidens Dyrehandel. Hun ville gerne have været i zoo, men de har desværre ikke taget erhvervspraktikanter de sidste 15 år. Jeg synes jo så hun skulle ha’ været hos vores dyrlæge – men syge dyr, og endnu værre dyr der evt. skal aflives… det var aldrig gået! Tøsen havde fået traumer, som hun aldrig var kommet sig over igen 😉

    Solsidens Dyrehandel er ejet af en gammel kæreste, hans far og søster, så det tog bare en opringning, så var dén praktikplads klaret.

    “Dyrehandler”… det lugter da lidt af…

  • Et øjeblik...

    Argh…

    På en eller anden vis var der blevet slukket for kontakten, hvor fryseren er forbundet… den var fyldt med dejlig kød, fisk, restemad, brød osv.

    Nu er den tom… tømt 🙁

    Pisosse..!

  • Et øjeblik...

    Mere nysgerrighed

    Jeg har på fornemmelsen, at der er flere læsere herinde end hvad kommentarfelterne vidner om. Sådan skal og vil det altid være. Men jeg kunne jo slemt godt tænke mig at vide lidt mere om, hvem der kigger med herinde.

    Mit statistik program viser, at her kommer en hel del forskellige besøgende forbi, men en ip-adresse er alt hvad jeg kan se, og den siger lige som ikke så meget.

    Jeg ved godt, at der kan være en udfordring i at skrive en kommentar på en blog. Det kan være både fordi læserne ikke føler de har noget relevant at skrive, har sceneskræk eller noget helt tredje.

    Jeg håber med dette indlæg at få  alle læsere med på at skrive en kommentar. Også selvom du ikke læser med fast. Hvis du bare vil skrive hej eller sende en smiley er det helt i orden Idéen er bare at sætte fokus på hvem og hvor mange forskellige besøgende der kommer forbi (og som jeg kan få med på legen).

    Kom nu… gi’ et pip 🙂

  • Et øjeblik...

    Ugens sidste

    Dagens bytur med poden blev som forventet en pebret fornøjelse. Til gengæld var det for en gangs skyld praktiske ting, der blev indkøbt, bl.a. disse Nike basketstøvler.

    Jeg havde så smadder ondt i fødderne efter traveturen rundt i byen, at jeg knap nok kunne gå da vi stod af bussen. Til min store fornøjelse havde poden parkeret sin cykel ved stoppestedet og hun måtte lide den tort, at få proppet de fleste indkøbene i cyklekurven og sin mor på bagagebæreren… sikke et syn og lidt pinligt vist nok 🙂 … frøkenerne Bech hujende og grinene hele vejen gennem bebyggelsen!

    Vi var tids nok hjemme til, at der var tid til at nyde den sidste time af septembersolen på terrassen. Den varmede ikke rigtigt, men en kop varm kaffe og en god bog hjalp alt sammen.

    Nu står pebersuppen og bobler på komfuret, og sammen med et godt stykke brød skal den udgøre vores aftensmad.

    Så gik den uge og forude ligger en hel og ubrugt weekend. Jeg har sagt det før og gør det gerne igen…

    God weekend.