• Et øjeblik...

    Ordforstoppelse

    Under en oprydning på min pc faldt jeg over en messenger-log, som dækkede en stor del af 2008.

    Er du vimmer en enorm mængde ord, der har passeret gennem ledningerne syd og nord for fjorden. Har der overhovedet været tid til andet end at snakke. Det der nødvendigvis ha’ været… jeg kan da i hvert fald huske, at jeg ved flere lejligheder har flyttet mig fra computeren 😉

    Det har været både sjove og alvorlige samtaler, trøstende ord, store følelses udbrud, kærlige drillerier, praktiske råd, it-hjælp,  snak om alt og intet… der er blevet diskuteret, herset, skældt ud… vi har skændes, grinet og grædt (næsten)!

    I dag er samtalerne desværre blevet mere fåmælte og har ændret karakter. Jeg savner den ping pong, der gled så ubesværet mellem os. Humoren. De tidlige weekendmorgener og sene aftener med timevis af snak. Meget.

    Men måske er vi bare løbet tør for ord. Brugte vi dem alle sammen sidste år. Kan man overhovedet det?

  • Et øjeblik...

    Væmmelsesfryd

    Danmark i følge Bubber” var i aftes grænseoverskridende i en sådan grad at jeg måtte forlade stuen. Tatoveringer, piercinger, tungespaltninger er en ting… men at lade sig hænge op i gigantiske kødkroge, kaldet “suspension”, og juble i fryd over det… jamen det går laaaaaangt ud over min fatteevne.

    Jeg forstår ikke lysten til at ødelægge sig selv så ekstremt med piercinger og tatoveringer, som det f.eks. ses herover – der gemmer sig jo faktisk en rigtig pæn fyr inde bag ved!

    På den anden side er jeg dybt facineret og tiltrukket af denne form for kropsudsmykning..! Eller nysgerrig. Måske skulle man alligevel prøve at kaste sig ud i “noget”. Måske et usynligt sted. Ikke bare en lille snoldet tatoveret rose, nej skal det være, skal det være stort. En hel skulder måske. Eller.

  • Mavebobler

    Lyksagligheder… og så på en torsdag

    Kylling Tandoori til frokost, Pariser bøf med hele svineriet til aftensmad, poden havde støvsuget og hunden var luftet…

    – der mangler stort set kun en lækker mand, en whisky og en stor cigar for at gøre dagen fuldendt 🙂

  • Mavefornøjelser

    Kylling Tandoori

    Kantinen bød på kylling Tandoori i dag. Det var sørme lækkert… er der mon nogen derude, der har en god og velafprøvet opskrift de evt. ville sende denne vej.

    Så vil jeg blive så vældigt fornøjet 🙂

  • Sure opstød

    Nu igen…

    Efterårsferien står for døren. Det har vi vidst længe. Den falder, lige som julen, på samme tidspunkt hvert år. Jeg har for længe siden spurgt om eks’en ønskede ferie med sin datter. Det kunne han ikke på det tidspunkt tage stilling til. Okay med mig… bare jeg så fik besked, så snart han vidste noget.

    Jeg har ikke hørt en lyd. Overhovedet. I mandags taler jeg så tilfældigt med ham og meddeler ham, at jeg holder fri de første dage af uge 42. Og hvad sker der… han bliver SELVFØLGELIG knotten, for det er de eneste dage han kan få fri. Jamen for pokker kammerat… du har haft chancen, hvorfor har du så ikke givet besked, mens tid var 😕

    Det bliver aldrig anderledes. Aldrig. Og jeg undrer mig over motivet… ønsker han ikke bruge sine feriedage sammen med hende, er han på tværs bare fordi han kan eller er han blot ude af stand til at træffe en beslutning, før han får kniven for struben?

    Selv efter 19 års bekendtskab holder jeg ikke op med at håbe, at det bliver bedre… men jeg gør det vist forgæves.

  • Et øjeblik...

    Ordløs

    Af og til sker der ting, som gør at selv jeg løber tom for ord..!

    “Nogen” vil garanteret benægte det kan lade sig gøre og jeg indrømmer gerne, at det ikke forekommer ofte… men i dag skete det alligevel.

  • Et øjeblik...

    Skandinavisk når det er bedst

    Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med forfatteren Jo Nesbø’s alkoholiserede, hårdkogte, uortodokse enspænder og hovedperson Harry Hole, burde du gøre det. 

    Jeg var så heldig at få hele serien af mine kolleger, mens jeg sidste år var indlagt på hospitalet. Nyeste i serien, “Panserhjerte”, er bestilt hos saxo.com og så snart den udkommer ryger den hjem i min postkasse.

    Var der i øvrigt ikke noget med, at jeg ikke skulle købe flere bøger.. 😕