• Et øjeblik...

    Det lugter lidt af…

    På Nytorv er boden med de brændte mandler dukket op, men det var indtil videre eneste synlige tegn på at julen er næsten lige om hjørnet. Vi havde snakket om det i bussen på vejen ind… om der mon allerede var julepynt rundt omkring. Men det er dog en tand for tidligt.

    Jeg fik afleveret “Eviga och Grodprinsen” til indramning, Nanna fik byttet en bluse og bommet mig for endnu en, vi fik købt fødselsdagsgaven til i morgen, kigget på fyld til vores ønskeseddel, jeg fik prøvet Dr. Martens støvler, så jeg ved hvilken størrelse jeg evt. skal bestille på nettet og inden vi tog bussen hjem igen var vi omkring Nadias Sandwich og nappede sådan et par stykker med hjem til vores aftensmad. For nu gider jeg ærlig talt ikke mere i dag og nyder at få lov at sidde med benene oppe og drikke en dejlig kop kaffe serveret af min søde datter.

    Hov, og så glemte jeg da lige… mens vi var væk havde posten været her med Jo Nesbø’s nye bog “Panserhjerte”. En dejlig stor moppedreng på 632 sider. Nu kan jeg ikke blive hurtigt nok færdig med “Ligge i grønne enge”. Jeg er færdig i aften… skal vi vædde! 🙂

  • Et øjeblik...

    Efterårsferiemorgen

    Det er SKØNT at kunne sidde her på en tirsdag morgen og nyde kaffen, stilheden og livet i haven. Ikke at der er meget liv i derude mere. Planteliv mener jeg. Selv høstanemonen har gi’et op kan jeg se. Ud af hækken stikker der dog en sød lilla ting ud og bekræfter at ukrudt ikke forgår så nemt…

    På foderbrættet er der derimod rigeligt med liv. Jeg fandt det frem sidste weekend og samme dag ankom flokken af skovspurve og satte sig til rette i venten på mad. Fodret er de blevet og vender trofast tilbage to gange om dagen, formiddag og sen eftermiddag, i en stor flok. Resten af dagen kommer der lidt andre fugle til: musvitter, blåmejser, en enkelt sumpmejse, en enkelt dompap og en lille flok grønirisk diverse gul/grønne arter, som jeg ikke kender navnet på. Og så bogfinken ikke at forglemme. Dem har vi også en del af.

    Skovspurvene er tilsyneladende vældigt sociale… de kan sidde i massevis på brættet, mens de kaster om sig med frø, larmer og mæsker sig. De andre arter er lidt mere forsigtige, de kommer enkeltvis, henter et frø og smutter hurtigt igen for at spise et andet sted.

    Mejsekuglerne som også ligger på brættet er væk som dug for solen og der er fyldt på flere gange. Til morgen har jeg fået forklaringen. En stor sort/hvid/blå fugle Husskaden dukker op, jager alle småfuglene væk og er pist forsvundet igen med en ordentlig luns af en mejsekugle. Det var ikke helt meningen!

    Poden sover endnu. Sikkert længe endnu. Og det er okay, hun har ferie. Senere skal vi til Aalborg i det dejlige vejr, shoppe lidt, drikke varm kakao på en café og …

    God efterårsferietirsdag til dig!

  • Mor-stuff,  Øjebliksbilleder

    Så gik der tid med det

    • Hvor var du for tre timer siden?  Ude og lufte hund
    • Hvem er du forelsket i? Ingen som helst.
    • Har du nogensinde spist et farvekridt? Ikke jeg ved af
    • Er der noget pink i nærheden af dig? Der er pink i et af stuens billeder 
    • Hvornår var du sidste gang i centret? Hvilket center?
    • Hvornår kørte du sidste gang ud af byen? I dag 
    • Har du været i biffen de sidste fem dage? Nej
    • Hvad var det sidste, du drak? Mælk
    • Hvad har du på lige nu? Natbukser og t-shirt
    • Vasker du selv din bil eller kører du i en bilvask? Jeg har ikke bil
    • Det sidste du fik at spise? Knækbrød med brieost
    • Hvor var du i sidste uge på samme tid? Jeg lå i min seng og sov 
    • Har du købt noget tøj i denne uge? Jeps – to overdele købt på nettet 
    • Hvornår var sidste gang, du løb? I lørdags
    • Hvad var den sidste sportsevent du har set? Atletik VM i august 
    • Hvilket dyr er din favorit? Hund
    • Din drømmeferie? Jeg vil meget gerne på krydstogt langs Norges vestkyst fra syd til nord. Og jeg vil også meget gerne til New York igen. 
    • Værste skade du nogensinde har haft? Hjernerystelse
    • Savner du nogen lige nu? Ja
    • Sidste film du så? The Reader 
    • Hvad er dit hemmelige våben til at narre det modsatte køn? Sådan et har jeg ikke 
    • Hvad er dine planer for i aften? Aftenen er ovre, så jeg er på vej i seng.
    • Hvem er den sidste person, du har sendt en Facebook-besked til? Jeg bruger sjældent facebook – men min ven Jimmy tror jeg.
    • Næste rejse du skal på? London måske
    • Fik du gode karakterer i skolen? I visse fag ja
    • Hvad vil du gerne vide om fremtiden? Helst ingenting
    • Har du parfume eller deo på? Jeps
    • Hvor er din bedste ven/veninde? På efterårsferie
    • Hvordan er din bedste ven/veninde? Tålmodig, tolerant, tryg, tosset og tæske lækker 
    • Er du solbrændt? Ja lidt
    • Hvad hører du lige nu? Hunden der snorker. Højt.
    • Samler du på noget? Ikke noget specielt… gode oplevelser måske.
    • Sidste gang du blev stoppet af politiet? Lige før jul i 2007 i en sprit-razzia. Jeg havde ingen kørekort med, men jeg fik snakket så meget, at den søde politimand glemte alt om at ville se kørekort og jeg slap i øvrigt også for at puste 🙂 (og nej jeg havde selvfølgelig ikke drukket)
    • Hvor stammer du fra? Frederiksberg
    • Er du nogens bedste ven? Jeg er nogens ven… om jeg er den bedste… nej, det tror jeg ikke. 

    Det var det, og så kan jeg vel godt sige godnat 🙂

  • Et øjeblik...

    Kartoffelferie

    Lige om lidt stemples der ud til 3 feriedage. Selv om efterårsferien stadig nogle gange bliver kaldt kartoffelferie, så er det ikke kartoffeloptagning vi skal bruge feriedagene på 🙂

    Vi skal vist bare nyde at holde fri, sove lidt længe, shoppe lidt i storbyen, måske besøge biografen og så er vi indbudt til fødselsdag med boller og kakao. Og så har de 3 dage vist også fået ben at gå på.

    God ferie til dig… hvis du er også er så heldig at kunne holde fri!

  • Et øjeblik...

    ELF – eyes lips face

    Inden poden strøg ud af døren for at tilbringe weekenden hos sin far, nåede vi lige at netshoppe makeup og redskaber hos ELF Cosmetics.

    Det er ustyrligt billigt og måske noget bras – men til den pris… så pyt!

    31,95 engelske pund sælges d.d. for kr. 257,71

    Og det mest fantastiske… der gik præcis 7 minutter fra jeg modtog ordrebekræftelsen til jeg fik en mail om, at nu var varen sendt!

    Resten afhænger så af postvæsnet 😕

  • Et øjeblik...

    For meget og for lidt

    Efter en aften med alt for meget rødvin og en nat med alt for lidt søvn, venter en søndag med alt for mange praktiske gøremål.

    Havde jeg dog bare været noget mere praktisk-aktiv i går… men så ka’ jeg lære det ka’ jeg 😕

  • Et øjeblik...

    The Reader

    Af uvist hvilken årsag nåede The Reader ikke biograferne i Aalborg. Det er rigtig synd, for det er på alle måder en dejlig film. Heldigvis kan man nu få den på DVD, og det var den, der underholdt os fredag aften.

    THE READER begynder i efterkrigstidens Tyskland, hvor den 15-årige Michael Berg pludseligt bliver dårlig på vej til skole. Han får hjælp af den dobbelt så gamle Hanna – og de to indleder en uventet og lidenskabelig affære. Men en dag er Hanna forsvundet, og Michael står uforstående tilbage. 8 år senere, da Michael som en ung jurastuderende overværer en række retssager mod krigsforbrydere, møder han atter sin tidligere elskerinde, under ganske andre omstændigheder. Hanna er anklaget for en forfærdelig forbrydelse, men nægter at forsvare sig selv, og det går langsomt op for Michael, at Hanna muligvis gemmer på en hemmelighed, som hun anser for mere skamfuld end mord.

    Ud over de indholdsmæssige tungtvejende emner om skyld og skam i efterkrigstidens Tyskland, er det en smuk kærlighedshistore med fine skuespilspræstationer. Specielt Kate Winslet tegner et fint og nuanceret billede af Hanna Schmitz, en rolle som gav hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 2008.

    Den får en en varm anbefaling herfra!

  • Et øjeblik...

    Mavefornøjelser

    En kollega kom forbi med en nyskudt rå…

    – leveren ryger i en forkælet hundemave. Og med den måde hun klæbede til mig på, mens jeg skar den ud i mindre portioner, tror jeg hun er tilfreds med udsigten til weekendens menu.

    Svært tilfreds..!