• Et øjeblik...

    Sult… somom!

    Den røde Ninja venter på aftensmad, og hun er i stand til at ligne og lyde som en centralafrikansk hungersnød. Somom hun mangler noget.

    092710_0026

  • Et øjeblik...

    Bech vs. Patientforsikringen

    pt-forsikringen

    Jeg har spejdet efter afgørelsen fra Patientforsikringen længe. Og i dag mistede jeg tålmodigheden og ringede derind.

    Jeg lå stadig i “lægemiddelskuffen” og skulle pga. nye oplysninger op på endnu et lægeråd. Det råd træder kun sammen én gang om måneden. Lægerne er kun til rådighed et vis antal timer én gang om måneden og kan de ikke nå ens sag på ét møde, må man vente til måneden efter. Hun regnede dog med, at jeg kom med på mødet i starten af november og kan i heldigste fald forvente en endelig afgørelse inden jul 😕

    Heldigste fald..!

    Tålmodighed er ikke min stærke side, og som en kommenterede: hvor svært kan det lige være!

  • Et øjeblik...

    Når snakken går

    Hold da op, du er blevet kortklippet den her gang.

    Nå..!

    Ja, det havde jeg altså ikke selv bemærket, men nu hvor flere har nævnt det, har jeg da lige været ude og tjekke med spejlet. Og okay, måske er det lidt kortere end det plejer!

    Det er hvad der sker, når snakken og saksen går… 🙂

    Og om 4 uger er det for langt igen!

  • Et øjeblik...

    Trendsales

    Jeg har hørt mange, der køber og sælger tøj via Trendsales og det skulle vi da også prøve. Poden havde sidste år fået et par hundedyre Levis Baggy Jeans, som hun aldrig kom til at bruge og moderen fik en Noa Noa vest, som aldrig kom i brug fordi den var i den forkerte størrelse (og som smøløret ikke fik byttet i rette tid).

    Nu er det sat til salg og så er det spændende om det kan lykkedes at komme af med det. Ærgerligt vil det i hvert fald være, hvis det bare ender med at bliver foræret til Frelsens Hær.

  • Et øjeblik...

    Godt nyt for netnørder

    Internettet holder hjernen ung
    Glem alt om, at internettet er for de unge. Vil du holde din hjerne frisk og smidig, så tænd for computeren.
    Når du bruger nettet, træner du mange vigtige hjernefunktioner samtidigt, og resultaterne er til at få øje på – ved hjælp af hjerneskanninger.

    Læs mere her

  • I maskinrummet

    Ta’ 2 af tiden…

    Mit vækkeur i soveværelset, som ellers er styret fra Frankfurt, er vist blevet lidt forvirret over nattens omstilling til vintertid. Da jeg vågnede og kiggede på uret var den 8:15, men da jeg få minutter senere dukkede op nedenunder og kastede blikket på de gamle manuelle ure viste de 10:20.

    Ikke så sært jeg er vågnet op lidt tung i hovedet.

  • Et øjeblik...

    Pandorasskuffe

    Frimærker, bolcher, tavlekridt, mobilopladere, tusser, batterier, papirblokke, piller, briller, busplan, tape, plaster, husorden, sugerør, garantibeviser, brillerens, aflagte mobiler, tandstikker, knapper, hundekiks, lighter, spillerkort, post-it, oplukker, snor, pose med svenske kroner, æteriske olier, tegnestifter, målebånd, fjumrelak, gavemærker, pudder, mere plaster, nøglesnore, indbydelser, fryseposer, gavebånd, kondomer, fødselsdagslys, fotos, skridttæller, MP3 afspiller, Juicy Tubes, papirlommetørklæder, tøjmærker med og uden knapper, brugte biografbilletter, brugsanvisninger, madopskrifter, breve, glaskeramiskkomfurpladerens og skraber, dvd’er, flere post-it, kameraopladere…

    Er der andre end mig, der har sådan en skuffe i køkkenet..?

    Jeg burde vist lige tage mig sammen og få ryddet op – den kan jo hverken åbnes eller lukkes mere 😕

    Det gør jeg i morgen. Tror jeg. Lige nu kokkereres der på indisk med Garam Masala, Gurkemeje og hvidløg så huset dufter himmelsk og eksotisk. Middagsgæsten er på trapperne og jeg glæder mig 🙂

    Hav en dejlig lørdag aften!

  • Jul

    Turkisblå jul…

    Med blot 2 måneder til jul er det ikke et sekund for tidligt.

    Netto havde papir, bånd og kalenderlys der faldt i smag… så hvorfor vente?

    Her i huset er gaveindpakning og julepynt ikke bare sådan noget tilfældigt. Og medmindre forretningerne pakker virkelig flot ind i virkelig flot papir, vil vi helst gøre det selv. I skulle prøve og så se, ikke bare ekspedientens men også dem bagved i køens lettede smil, når man siger ja tak til byttemærke, men nej tak til indpakning 🙂

    Og med kr. 10,- for papiret og kr. 15,- for båndet… så kan alle da være med.

    PS: jeg har så lige opdaget, at der er 100 m i hver rulle bånd… det løber vi da vist ikke tør for 😕