• Et øjeblik...

    My Document

    Jeg har fået post langvejs fra. Taiwan nærmere bestemt. Det var mit nye laptop cover.

    Det er altså lidt sjovt og anderledes og i øjnefaldende. Synes jeg..! Og Nanna vist også, for hun sendte det lange øjne 🙂

    Det havde været åbet for besigtigelse af toldvæsnet. Om det var første gang den brugsansatte, som også fungerer som postmedarbejder, havde set det ved jeg ikke, men det tog i hvert fald sin tid at udlevere min lille pakke. Hun løb rundt i forretningen og spurgte de andre til råds og endte med at måtte ringe til PostDanmark, blot for at få at vide, at hvis der havde været bemærkninger til forsendelsen havde de været påsat pakken.

    Men det indeholdt hverken narkotika, piller, diamanter eller andre smuglervarer, så jeg fik det udleveret uden yderligere bøvl.

  • Et øjeblik...

    Også fransk…

    Anette  har lånt lidt fra mig og nu låner jeg lidt af hende (jeg håber, hun tilgi’r mig)… nemlig et billede af hendes lille franske Gaby. Arjmen er hun da ikke bare det lækreste?

    Sådan en lille dame  Nanna og jeg bare eje engang. Og tænk bare på den rødhårede… hun ville blive løøøøøøøkkelig over sådan en legekammerat 🙂

    Inden jeg lader mig rive mere med… hørte jeg mon, at jeg sagde… engang!!!

  • Et øjeblik...

    Ørelyksagligheder

    Jeg shoppede julemusik på TDC Play den anden aften. Mappen “julemusik” indeholder 267 melodier og iPoden kan spille i 15,4 timer uden at gentage sig selv.

    Og dog. Flere af melodierne forekommer dog flere gange, men med forskellige kunstnere. This Christmas har jeg med så forskellige kunstnere som Basix, Chris Brown og Usher. Mens White Christmas spænder fra Bing Crosbys originale til Pulse Incorporated i en R&B version.

    Jeg havde filerne liggende på computeren – men hov… i dag kom jeg sørme til at synkronisere iPoden med mappen “julemusik”. Det betød at lasagnen blev indtaget, mens vi sang med på Last Christmas og Rudolph the red Nosed Reindeer.

    Vi er ikke tossede… bare lidt på forkant 🙂

    – og så tager vi da lige min all-time-favorite julemelodi, den smukkeste af dem alle: Let love be love!

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/lllbl.mp3″ colors=”#B2B11F”]

    Den bli’r jeg ALDRIG træt af at høre!

    Og som en fodnote… TV2 vejret lover kulde og sne i morgen. Se nu begynder vi at snakke om noget der dur 😉

  • Et øjeblik...

    Feriegæster

    De royale marsvin Mary og Alexandra er flyttet ind igen. Som feriegæster. De har tidligere været i Nannas besiddelse men flyttede for et par år siden ud i en ny familie. En meget berejst familie vel at mærke. Vi har lovet, at vi selvfølgelig gerne vil passe dem, når de er væk i længere tid. Denne gang er det en periode på 4 måneder.

    I aften drager familien til London, derfra videre til Malaysia, Thailand og Australien… det gad vi ikke høre mere om overhovedet 😕

  • Et øjeblik...

    En vaskeægte blondine

    Godt så… her kommer den. Men hold den lige for dig selv, ikke? Der er jo ikke nogen grund til at alle får det at vide 😉

    Jeg fik jo den her nye Nokia, incl. diverse ledninger, headset, manual osv. Det har altid irriteret mig, at jeg kun havde een oplader. Det ville være rart med en både på kontoret og hjemme. Det lille problem øjnede jeg så lige chancen for at råde bod på… hvis altså bare denne nye oplader var kompatibel med den gamle og vice versa.

    Til det brug snuppede jeg min makkers Nokia 6300 (samme model, som jeg vaskede) og stak min nye oplader i den for blot at konstatere… nej den duede ikke.

    Makkeren kigger på mig. Først ligner han en, der ikke fatter en pind, men bryder så ud i grin. “Blondinen” her havde nemlig ikke monteret den anden ende af opladeren i en stikkontakt, så der var squ nok en riiiiiigtig god grund til, at hans mobil ikke fluks satte i gang med at oplade.

    For pokker… hvor dum kan man være 🙁

  • Et øjeblik...

    Tekniske ufordringer

    Heldigt (hvis man må sige sådan) var det, at det var firmamobilen, jeg havde valgt at drukne i vaskemaskinen i fredags. I dag fik jeg nemlig en ny fin Nokia 6303 Classic, som jeg nu er flyttet ind i. Det brugte jeg en stor del af eftermiddagen på.

    Min yndlingstekniker mente derfor, at jeg burde ha’ sådan et nyt stykke legetøj hver dag, for så var jeg beskæftiget og de andre havde fred for mig… hvad pokker han så mente med det 😕

    Ved frokostbordet sad jeg og funderede lidt over, om det også var måden at få en af de sprit nye bærbarer på – altså ved at sende den gamle gennem en kogevask for eksempel – men mine flyvske planer blev brat stoppet af chefen for den tekniske afdeling. Den historie ville han godt garantere mig, at han ikke hoppede på og i hvert fald ville han gerne se de bukser, hvis lomme jeg kunne glemme en bærbar i 😕

    Nu sidder jeg så her og kæmper lidt med at få overført lyd fra pc til tv via hdmi. Men heller ikke her har jeg det store held.

    Nå okay… jeg kan vel heller ikke vinde hver gang.

  • Et øjeblik...

    Så blev det november

    1. november blev en ualmindelig kedelig, blæsende og kold sag. Men selv sådan en søndageftermiddag kan ved hjælp af en snavset tennisbold hurtigt forvandles til en fest. I hvert fald når man hedder Arabella og er en smule blond indenunder det røde 🙂

  • Et øjeblik...

    Jeg mangler ord…

     Gi’ mig så det kys mand er titlen på Sussi & Leos nys cd. Den har været undervejs i 2 år. Samtlige numre er komponeret og forfattet af Sussi & Leo selv.

    Måske skulle de ha’ brugt 2 år mere, men vurder selv videoen her… eller hjemmevideoen, for den må de da også selv ha’ lavet!

    … og bagefter sidder man bare hel stille og tænker… hvad gik der lige galt for de to?