• Et øjeblik...

    Mortensjagten

    Vi skal da ha’ and Mortensaften. Selvfølgelig skal vi det. Men det havde resten af Nordjylland åbenbart også besluttet sig for, så alle tre supermarkeder i vores lille by havde gabende tomme kølediske, da vi nåede så langt i aftes… en halv time inden lukketid!

    Da det jo nærmest var en nødsituation, var jeg heldig at kunne jeg låne en bil og vi satte kursen mod det store forkromede indkøbsmekka, hvor jeg ellers aldrig sætter mine ben, fordi jeg aldrig kan finde noget som helst i den enorme mængde af varer.

    Men her havde de ikke bare and – de havde de fineste friskslagtede berberiandebryster. De var store og kostede en mindre formue, men skal der være fest, så lad der være fest… og således er der lagt op til et supermåltid med hele svineriet på matriklen i aften, som selvfølgelig afsluttes med Ris a la mande… det synes poden hørte sig til efter sådan en julemiddag 🙂

  • Et øjeblik...

    Et godt tilbud

    Midt mellem alle valgreklamerne i min postkasse fandt jeg et godt tilbud. Et rigtigt godt tilbud.

    Vodskov Dyreklinik, som ligger i Vester Hassing 😕 , tager nu på hjemmebesøg. Det er da en super dejlig nyhed, når man nu ingen bil har og ens hund er af en størrelse, som ikke sådan lige lader sig transportere i en taske. Det koster et tillæg på kr. 75… peanuts i forhold til besværet, at skulle skaffe bil og chauffør for at blive kørt til Nørresundby.

  • Et øjeblik...

    Netværksproblemer

    Det trådløse netværk er temmelig ustabilt og jeg gider ikke sidde på gulvet i mit soveværelse for at være på nettet via et kabel…

    – så herfra kommer der blot et kort

  • Et øjeblik...

    Hep… ham kender jeg

    – ganske godt endda.

    Men at han er kendt, at han ligefrem er nævnt i nudansk ordbog overrasker mig alligevel 😉

    (Nå okay… han er også så meget andet. Nogen gange. Bare ikke i dag 😕 )

  • Et øjeblik...

    There is something rotten in Aalborg

    Hvordan kan man som bygherre gå i gang med et byggeri velvidende at det overskrider lokalplanens højdekrav… på en forventet efterbevilling???

    Fornuften sejrede, siger Havnehusets bygherre, efter at Aalborg Kommune nu har givet grønt lys til byggeriet – selv om det er for højt.

    Et flertal på fem mod to i udvalget for teknik og miljø i Aalborg Kommune gav torsdag dispensationer for Havnehusets overskridelser af lokalplanens højdekrav.
    Dermed kan det omstridte byggeri nu formentlig færdiggøres, som det fremstår.

    Hvor er vi henne, når en kommune, der har vedtaget en lokalplan med højre hånd, gi’r dispensation med venstre? Alene af principielle grunde burde bygherren ha’ haft nej og blevet bedt om hurtigst muligt, at få byggeriet gjort lovligt.

    Henning G. og hans kumpaner i Aalborg byråd er en flok uduelige politikere, der har foretaget et hav af mærkelige og  fordækte dispositioner de sidste år. Det er vist på høje tid, vi får dem udskiftet! Og det er der jo snart en chance for!

    Og så lige som en fodnote – hør lige samme Henning G. i en af hans valgvideoer – det er tæerkrummende i en grad, der kunne få mig til at emigrere til en anden kommune.

  • Et øjeblik...

    Mest skyet og stedvis regn

    Jeg kører på reserveenergitanken lige nu. Dagen har trukket tænder ud og jeg er så forbandet træt. Men jeg klarede mig igennem den, uden det blev bemærket af ret mange… andet end de ganske få, som kender mig bedre end jeg tror.

    Jeg håber, det var en enlig svale… om ikke andet er det fredag i morgen og dermed en lille kort arbejdsdag inden weekenden der venter forude. En weekend uden ret mange planer andet end (…)

    Lige nu tror jeg bare, jeg vil lave mig en kop kaffe og så flade ud foran fjernsynt. Lærkevej og Hjælp min kone er skidesur trækker poden ned i stuen. Måske laver hun også kaffe… hvis jeg spø’r pænt.

    God aften til dig 🙂

  • Et øjeblik...

    Blød hat

    Arjmen for pokker… fordi det sner i Sønderjylland, behøver man vel ikke køre 40 km i timen i Nordjylland… eller hvad 😕

  • Et øjeblik...

    Sydhavnens tøjte

    Kællinger kan ikke være sjove. De skal bruge deres energi på at holde kæft og se lækre ud…

    – i hvert fald i følge Linda P.

    Hendes show med gæsteoptræden af proletartøsen Christel og  den permanent forkølede Ditte (herunder) er bestemt ikke for folk med sarte ører. Hold da op… her blev ikke lagt fingre imellem og sprogets allerværste gloser kom ud af munden på den her lidt småbuttede kvinde, iført alt for store joggingbukser, sort Adidas t-shirt og den lyse fletning i noget, der kunne ha’ været pænt… om morgenen… for 5 dage siden.

    Det er længe siden, jeg har grinet så meget.