-
Godt begyndt…
Så nåede vi sådan cirka halvvejs i juleriet. Advents- og kalenderdekorationen kom på plads. Jeg er ikke så fiks til det med det med at lave dekorationer, så advents”kransen” er så enkel som mulig, mens kalenderlyset fik selskab af lidt mos, en sølvstjerne, et par husløg og en enkelt krokus.
Efter en laaang tur ude i naturen med den rødhårede sidder vi nu med en velfortjent ostemad og duftende varm kaffe. Det er ikke fordi her er specielt hyggeligt… det flyder med tom emballage, bånd og ubenyttet pynt. Støvsugeren står fremme og det samme gør rengøringsmidlerne. Men vi gider ikke mere i dag, så det hele er skubbet hen i et hjørne og så fortsætter vi i morgen…
Måtte din lørdag må blive lige så god som min… 🙂
Så blev det alligevel jul… [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/jul-001.mp3″ colors=”#B2B11F”]
-
Kommunalt bureaukrati
Jeg har aldrig været arbejdsløs, jeg betaler selv den fulde husleje og jeg har aldrig fået tilskud til hverken dagpleje, børnehave eller dus. Man kan vel ikke påstå, at jeg på nogen måde har belaset det offentlige system og jeg kender derfor heller ikke arbejdsgangen…
Nu er der så dukket en sag op, hvor jeg har brug for hjælp. Min læge be’r mig ringe til min sagsbehandler – jeg anede ikke engang, at jeg havde en sådan. Det kostede næsten en time i telefonen, hvor jeg blev stillet i kø, omstillet i en uendelighed, selv måtte ringe til andre numre blot for at blive stillet om igen, for til sidst at få besked på at ringe igen på mandag mellem 8.30 og 9.30…
Jeg skal vist starte tidligt mandag, hvis jeg skal nå at komme gennem i deres telefonåbningstid 😕
Stakkel de mennesker, som har ofte har brug for den type kontakt – det havde min tålmodighed vist ikke rakt til.
-
Hvad i alverden mon…
Det her syn mødte os ved busstoppestedet… ja, vi undrede os altså og det satte i allerhøjeste grad fantasien i sving!
-
Den er ikke langt væk… latteren
Jeg skulle ikke vente længe. De første latterkramper meldte sig allerede under aftenens middag. Jeg meddelte poden, at jeg havde planer om at hente vores juletræ på cykel… og så fik jeg ellers blikket, formaninger og udpenslet en række mere eller mindre fantasifulde måder (heraf latteren) jeg kunne komme galt af sted på. Og som hun sluttede af med kraftigt at pointere: Du har lige være på skadestuen mor..!
Hmmm, jeg var selvfølgelig helt sikker på, at det skulle jeg nok kunne klare – men hun har jo ret – kan det gå galt, så går det galt 🙂
Under opvasken fortalte jeg hende om en mand jeg har truffet. Han har et lidt specielt udseende med langt helt helt gråt hår i hestehale… han er endda ikke ret gammel, siger jeg så
– Hvor gammel er ikke ret gammel? … halvtreds?
– Ork nej… han er nok på alder med mig
– Altså omkring halvtreds!
Nå ja… og så grinede vi igen.
Hun er en skøn unge, og selvom hun også har sit at slås med, er hun altid god for en rap replik og en god latter.
-
Exhaaaaale…
Jeg holder weekend… NU!
Fredagsfridagen har været planlagt i nogen tid, men jeg vidste ikke, at den ville være så tiltrængt. Jeg trænger til fred, til at tilbringe noget tid sammen med poden, til at slippe væk fra sure miner, kolde ord og negative vipes og til at gøre nogen ting, være sammen med mennesker, der kan bringe smilet og latteren tilbage.
Vi går i julemode over de næste dage og omdanner matriklen til et inferno af gran og glitter. Vi skal lave adventskrans, kalenderdekoration, hente juletræ (måske)… altsammen selvfølgelig med iPoden kørende med den nyeste julemusik og med en volume, som ligger lige før høreskade. Naboen er bortrejst. Jeg ved det, for jeg skal passe deres kat 🙂
– og skulle vi så ikke lige tage en enkelt af de julede… Chris Brown med “This Christmas”
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/cb.mp3″ colors=”#B2B11F”]
God fredag, god weekend og god første søndag i advent!
Også til de gamle, sure og forstokkede 😉
-
Et øjebliks… fred!
Hovedet er fyldt op med alle mulige og umulige tanker, irritationer, vrede, ting jeg skal nå, ting jeg skal huske, tanker om det der blev og det der ikke gjorde, angst for hvad der skal ske, spekulationer over hvorfor h*n nu reagere sådan, hvorfor ordene af og til opfattes helt forkert … det kører nærmest i døgndrift og jeg slapper ikke af i hverken hoved eller krop.
Efterhånden er jeg så træt… træt som et helt alderdomshjem. Men jeg kan ikke falde i søvn og når jeg endelig gør, går der kun nogle få timer, så vågner jeg igen og tankestrømmen fortsætter indtil vækkeuret ringer alt for tidligt.
Jeg trænger bare så meget til at få ro i hovedet og fred i sjælen…
I nat vil jeg gerne sove. Hele natten. Så skal jeg ikke be’ om mere foreløbig.
-
Til juleposten
Jeg blev sendt i byen efter frimærker til juleposten i dag – og se lige hvad jeg kom hjem med
– de ER da søde. Og ikke nok med det – de er også selvklæbende, så man slipper for den grimme smag af majestætens ryg 🙂
Så mangler jeg bare at “opfinde” årets julekort…
-
:-)
Jeg fik en lidt anderledes spam kommentar på mit sidste indlæg
Why does your nose RUN and your feet SMELL?
. -
I can hop and I can run
Jeg løb tør for læsestof i aftes… nærmest en katastrofe hvis du spø’r mig.Eneste ulæste bog i reolen var mit fejlkøb: Dan Browns nyeste The lost symbol på originalsproget.
Den kom med i seng og efter en lidt træg start gik det faktisk godt. Og måske er det egentlig sundt at få pudset det engelske af engang imellem. Og så længe jeg uden problemer kan følge handlingen fortsætter jeg ufortrødent.
Katatrofe afværget 🙂
.
.. -
Tanken er nok…
I går fik jeg kort fra tandlægen med indkaldelse til det årlige tandeftersyn. I dag synes jeg, at jeg har ondt over det hele…
Hvorfor sker det lige hvergang den mand sender bud efter mig 😕
