• Et øjeblik...

    Udsigt til travlhed

    Bag kalenderlåge nummer 4 gemmer sig en travl arbejdsdag efterfulgt af en firmajulefrokost med rekord deltagelse. 714 mennnesker har meldt deres ankomst kl. 14.15.

    Gad vide hvor mange drinks og fadøl, der skal langes over bardisken inden ballet lukker igen omkring midnat?

    Jeg må vist hellere allerede… god fredag og god weekend!

  • Et øjeblik...

    Dét kan vi også…

    Til de af mine kolleger, der med rædsel i blikket så mig drage hjem med en økse i hånden…

    – det var en succes og ingen led overlast eller kom til skade i bestræbelserne på at få juletræet passet ned i foden 🙂

    Hmmm… hvad mon våbenloven egentlig siger om økser? Jeg var squ nok røget lige lukt i kachotten, hvis politiet havde spottet mig…

  • Et øjeblik...

    Koldt og klart

    En onsdag morgen lige efter mit hoved. Med frost i græsset og fuldt blus på naturens store gadelygte. Sådan må der efter min mening gerne se ud hver morgen denne vinter. 

    Det er frisk og dejligt at gå morgentur med den rødhårede i og man slipper helt for de snavsede hundepoter.

    Men som en note til mig selv… bar røv i natbukser er ikke tilstrækkelig beklædning i sådan en kulde 🙂

    Hav en god dag derude!

  • Et øjeblik...

    Paragraf… et eller andet

    Jeg nåede endelig igennem til “min sagsbehandler” i Aalborg Kommune. Vi, poden og jeg, er nu blevet en sag og en del af et system, som er mig totalt fremmed.

    Jeg må dog erkende, at selvom hun var svær at komme gennem til – og mit temperament efterhånden var på kogepunktet – så fik jeg en umådelig fin hjælp og behandling… det skal hun i hvert fald ha’!

    Nu venter der så en sagsbehandling, som jeg ikke ved hvor lang er… godt jeg er så tålmodig.

    Eller noget! 😉

  • Et øjeblik...

    Den sidste vinter

    Det glæder mig altid, når en af mine yndlingsforfattere kommer med nyt. Også selvom forfatteren proklamere, at det er den sidste bog i en serie.

    I dag modtog jeg Åke Edwardsons 10. roman om Kommisær Erik Winter – Den sidste vinter hedder den, meget apropos. Den får ros som værende en af Edwardsons bedste og er dermed et forhåbentlig smukt men også trist punktum for en serie gode kriminalromaner.

    “I den sidste vinter” kommer Erik Winter ind i to sager, hvor unge kvinder er fundet døde ved siden af deres kærester. I ingen af tilfældene findes der spor efter vold og rutinemæssigt anholdes kæresterne for hvad der må være mord. Problemet er bare, at der hverken findes et motiv eller spor der underbygger sagen mod de unge mænd.

    Til gengæld er der en del spor, der stritter i andre retninger. Fra det ukendte mordoffer der skyller i land på Erik Winters private strand til den hjemløse avissælger med den gode hukommelse. Og så er der familierne til de afdøde piger, som tilsyneladende har en fælles fortid, der vikler sig ind i Winters.

    Dan Brown må vige pladsen på natbordet for en stund… måske kan jeg være heldig at låne den på dansk inden jeg lægger Edwardson fra mig igen. Eller noget 🙂

  • Et øjeblik...

    1. søndag i advent

    Det er ikke nogen, der kan påstå at poden og jeg har ligget på den lade side denne weekend. Hele huset er gjort rent – om det så er de forhadte persienner har de været nede og er blevet rengjorte.

    Men nu er vi stort også færdige og har tændt det første lys i advents”kransen”.

    Eneste mangel på to-do-listen er et juletræ, som jeg nok må vente med til jeg får køremulighed på andet end cykel. Det løser sig lige som alt det andet!

    God søndag!

  • Et øjeblik...

    Der mangler noget…

    Jeg kan altså ikke huske, hvornår vi sidst ikke har haft en julekalender… om nogensinde 😕

    Det her hjem mangler grangiveligt nogle små/mindre børn til at åbne låger og synge med på julens kalendersange. Men det er alt for sent med flere børn og alt for tidligt med børnebørn.

    Kan man låne måske..?

  • Et øjeblik...

    Nu eller senere

    Der er blevet taget en stor beslutning her i aften. Den var ikke min og jeg kunne kun sparre og sige, hvad jeg selv ville havde gjort i situationen. Men det var vigtigt at både hjerte og fornuft var med for den det berørte.

    Aftenen sluttede i smil og, så det ud til, afklaring – og det kan kun betyde, at jeg har udført min opgave.

    Jeg tror, vi for første gang længe, sover godt her på matriklen med forvisningen om at vi har truffet et rigtigt valg.

    Godnat og sov godt derude!