-
Mor er glad :-)
Jeg var hos Solsidens Dyrehandel i dag efter nogle forskellige småting til vores plejedyr.
Det var her Poden tilbragte sin erhvervspraktik og hendes ophold var tilsyneladende til gensidig glæde. I hvert fald havde indehaveren kun positivt at sige om hende og hendes ophold – og I kan jo bare gå tilbage i arktivet til 21. september 2009 og læse en uge frem for at se, at også Nanna havde en skøn og begivenhedsrig uge.
Det var rigtigt dejligt at høre… man kan ellers godt indimellem frygte det værste med de, til tider, sære og tvære teenagere.
Men hende er jeg vist sluppet ret godt fra 🙂
-
Nej, nu be’r jeg Dem fru Heilbunth
Arjmen altså… jeg bli’r da fuldstændig desperat, når jeg kommer hjem fra job og jeg så ingen internetforbindelse har… DNS vrøvl… 🙁
– men heldigvis er hjælpen ikke langt ret væk. Exhaaaaale.
Hvad skulle jeg gøre dog uden mit livs vigtigste livline!
-
Jeg drømmer lidt om…
-
Det kunne vi godt ha’ undværet
Nogen gange springer der nogle bomber heromkring, som får en til fuldstændig at tabe mælet…
En pige forsvinder en dag fra skolen, uden et ord, uden en grund. Måneder senere dukker hun op i klassen og fortæller sin rystende historie. Fortæller om seksuelle overgreb fra en mand hun troede var hendes far, overgreb der angiveligt er foregået siden hun var i 10 års alderen. Om familiens og politiets mistro. Om mennesker hun troede hun kunne stole på, der nu tager afstand fra hende. Om et teenageliv fyldt med angst, hemmeligheder og skam.
Man sidder tilbage med en underlig følelse… kan det nu også passe… er det nu igen de teenagetøser, der har pisket en stemning op. Men desværre… i en mail fra skolen kunne jeg ved selvsyn konstatere at historien var sand.
Jeg ved, hvordan jeg ville ha’ det, hvis det var mit barn det gik ud over. Bare tanken om det, kan jeg mærke helt ned i maven. Forestil dig lige den situation, at du lever sammen med en mand, et menneske du forhåbentlig elsker og stoler på… og så begår han så alvorlige overgreb mod dit barn…
– jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.
-
Forest camera
Der findes mange mange underlige fornøjelser her i verden. En af dem er at sidde og kigge med på et webcam fra en foderplads i en skov i Estland 😕
Men når mørket begynder at falde på sidst på eftermiddagen vrimler det med elge og gryntende, smaskende og stærkt uenige vildsvin… og underligt eller ej så bliver jeg altså lidt grebet af det (min undskyldning er at jeg har feber og at den må være steget mig til hovedet :?).
Vil du også kigge med, er det HER
-
Host host
Her står den stadig på te, kodimagnyl og dyner i sofaen… 🙁
-
Med forhindringer
Efter indtagelse af en anseelig mængde te og et par kodimagnyler til at tage hovedpinen og den værste feber, måtte jeg nødvendigvis hoppe i det varme tøj og bevæge mig ud. Den rødhårede skal jo ikke lide under at mor er småsløj.
Det blæser pænt over Nordjylland og jeg mente, at vores allerkorteste runde i skoven ville være den bedste tur, vi kunne ta’… men godmorgen fru Bech! Der lå kolossale mængder af jomfruelig sne, der skulle forceres og den smule skovsti tærede på kræfterne som var det en halv maraton.
Den rødhårede kunne tilgengæld så nyde friheden uden snor. Der var nemlig ikke den store risiko for at møde andre og skulle hun få øje på et rådyr, ville det være umuligt for hende at løbe efter det. Hun nød det og tonsede begejstret rundt, mens jeg holdt hvil ved enhver given lejlighed.
Der var også andre der nød det… at dømme efter antallet af parkerede biler og hvinene fra ungerne er det en skøn dag på kælkebakken 🙂
Fortsat god søndag… nu med Kusmi “Sweet Love” i tekruset og “Righteous Kill” på dvd’en.
-
Ben
Arjmen altså… er han lækker eller hvad?
Han ankom til Vodskov sent i aftes og jeg behøvede end ikke spørge, om han havde været ked af det i nat, for han havde spenderet sin første nat i smørhullet i dobbeltsengen mellem Nanna og hendes far 😉
-
Noget øv
Jeg er vågnet op til morgen med et hoved og en hals der gør ondt, en næse der er stoppet til og en kropstemperatur et stykke over det normale. Det bliver vist til en dag med noget te, en dyne, en sofa og nogle gode film på dvd’en.
Og det er jo heller ikke det værste der kan se.
-
Planlægning
Engang var den det store forkromede 5 kolonners familiekalender, der blev indkøbt hvert år. Den kunne rumme alt fra de enkelte familemedlemmers aftaler til fælles arrangementer, fødselsdage, hunde tamtam osv.
I dag kan vi nøjes med “single” versionen med kun 2 kolonner 🙂
Men ikke desto mindre er den et uundværligt redskab i vores lille to-personers-famile, og det er en helt fast og klar regel, at den skal holdes opdateret. Undertegnede har en hukommelse som en si (siger nogen) og poden kan meget vel ha’ sagt, at hun skal noget f.eks. en fredag aften og så laver jeg andre aftaler, fordi jeg glemmer så nemt. Nu er det sådan, at kalenderen konsulteres først og står aftalen ikke her, gælds den ikke! Og det gælder begge veje!
Nå okay… helt så firkantet er det heller ikke, men det er det vi tilstræber og det fungerer i hvert fald slet ikke uden.
De næste 9-10 dage er alle aftaler imidlertid indstillet. For Nannas vedkommende. Der er noget afhentning og indflytning i dag af en helt uimodståelig hundehvalp hos det fædrende ophav, der trækker noget så gevaldigt. Poden har taget permanenet ophold hos ham helt frem til næste weekend. Helt uforståeligt hvis du spørger mig. Eller noget 😕
Barnløs og dermed fri af hverdagsmadlavningens tyrrani… JUBIIIII… det skal straks noteres på den nye kalender 😉