• Sure opstød

    Busser er noget fanden har skabt…

    Jeg har afgjort fortjent de sprøde hvide tulipaner, der havnede blandt dagens indkøb.

    Kl. 6.40 forlod jeg den hjemlige matrikel for at tage bussen, som efter planen skulle køre kl. 06.52. Den var nogle ganske ubetydelige minutter forsinket, som blev indhentet undervejs. Men ganske udnødvendigt, hvis du spørger mig. Den bus der skulle bringe mig videre fra midtbyen var nemlig så meget forsinket, at jeg første havnede på min arbejdsplads kl. 8.20.

    Halvandens times transport for at køre 14 km… behøver jeg at sige, at jeg var ved at gå op i en spids, da jeg endelig ankom til min pind?

    Jo, jeg har afgjort fortjent de tulipaner!

  • Set på nettet

    Set på nettet: gratis antivirusprogram

    Microsoft udgiver gratis antivirus program.

    It-sikkerhedsekspert fra CSIS Security Group, Peter Kruse, udtaler ”Programmet er gratis og det dækker i den grad det gennemsnitlige virusprogram, som man eller skulle betale penge for. På nogle områder er det endda bedre. Det er uden tvivl anbefalelsesværdigt.”

    Det eneste krav for at bruge antivirusprogrammet er at man er Windows-bruger. Når det først er installeret, sørger programmet naturligvis for selv for at holde sig opdateret.

    Kruse lægger vægt på at programmet er simpelt, men effektivt. Om end det ikke har en masse funktioner – det kan faktisk ikke andet end at fange virus – er programmet til gengæld rigtigt god til netop det.

    Microsofts gratis antivirusprogram kan hentes her

    Kilde: One.com

  • Mette

    Både og

    I morgen tidlig vender jeg næsen tilbage til jobbet efter nogle dages fri. Desværre sidder jeg med en underlig følelse af ikke længere, at have særlig meget lyst. Til at gå på arbejde.

    29 år har jeg været ansat og aldrig tidligere har jeg været ked af at skulle afsted. Det er jeg nu.

    De sidste års store ændringer – til den ringere side – har gjort at arbejdsglæden er så godt som forsvundet. Og med det sidste tiltag, hvor jeg nødtvunget bliver forflyttet… jamen, jeg ved skuette helt, hvad jeg skal synes! Ked af det er vel den følelse, der ligger lige for.

    Jeg ved godt, at jeg skal være glad for, at der stadig er brug for mig. At jeg i det hele taget har et job. Men glæden og forventningen havde afgjort været en anden, hvis det var et job, jeg selv havde ønsket og søgt.

    Men det skal have en chance, selvfølgelig skal det det!

    Men hverken i morgen eller i overmorgen, hvor jeg stadig sidder på min gamle pind. Der er en vikar ansat frem til udgangen af marts, så jeg har god tid til at overdrage de opgaver, jeg ikke tager med og lære det nye.

    Og så er det jo meget snart (børnefri) weekend 🙂

  • Et øjeblik...

    Fremmed fugl

    Jo længere vinteren varer, jo flere nye og for mig ukendte fugle dukker der op foderbrættet.

    Denne her har jeg ikke set før… det ligner en fejlfarvet bogfinke… men er det nu nok ikke 🙂

    Ved du måske, hvad det er for en fætter?

  • Et øjeblik...

    Heartland

    De var slet ikke til at komme udenom dengang i 90’erne. Sko/Torp. Hvem kender ikke lige “On a long lonely night”?

    I Godmorgen Danmark præsenterede de deres første album sammen i 13-14 år. Heartland.

    Her brillerer Sko/Torp endnu engang med elegante sange, rund og behagelig, soulet popmusik, lækre arrangementer og Søren Skos blidt bølgende stemme.

    Varm, venlig og voksen pop, der lægger sig godt på øret.

    Her nummeret In Wonderland, som parret spillede i Godmorgen Danmark

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/wonderland.mp3″ colors=”#a73133″]

  • Et øjeblik...

    Den sidste lange morgen…

    Min sidste vinterferiedag startede tidligt, meget tidligt… i hvert fald vurderet ud af det sparsomme lys jeg kunne se i gardinsprækkerne og stilheden udenfor. Den rødhårede insisterede på, at det var på tide at vågne, men jeg var ikke enig og trak dynen højere op over ørene. Pokker stå i det, at stå op mens det stadig er mørkt – og så på den sidste feriedag! Hun faldt til ro og det samme gjorde jeg.

    Den blev næsten 9, inden der igen blev insisteret fra underetagen. Jeg troede, jeg skulle sidde stille for mig selv med kaffen og lidt morgen tv, men aldrig havde jeg sat mig før døren gik på podens værelse… klokken var altså kun lidt over 9… og hun var på vej i bad… CHOCK! Nå, jeg behøver vel ikke gentage hvad hun skal i dag 😉

    Peter Tanev har lovet fantastisk vejr over Nordjylland og så snart poden er sendt mod Ulsted, vil jeg pakke hund, kamera, kaffe og varme sokker, og traske ned mod fjorden.

    God onsdag til dig!

  • Et øjeblik...

    Ministerrokade eller ej…

    – sneen falder fortsat og vinterens vigtigste investering, sneskovlen, er endnu engang fundet frem.

    Poden havde flere uopsættelige ærinder i storbyen… blandt andet havde vi kigget noget cardiganhalløj i går og kom så fra det igen. Dem kunne hun så passende kigge på igen, men den ene fandtes ikke i størrelsen og den anden var bare kikset. Hun kom helt tomhændet hjem og med mit dankort i ubrugt tilstand. Ja, det vil så sige, hun havde købt et af Sallings gode filonebrød og når indgangen er ryddet for sne, venter frisklavet kaffe og ostemadder.

    Jeg skovler videre, mens jeg fløjter lidt fornøjet over, at kvinder nu beklæder et par af de tunge politiske poster, som traditionelt har været besat af mænd.

    Vi kan godt… både skovle sne og styre Udenrigsministeriet 🙂

  • Mette

    Why bother..?

    Og hver eneste gang, der er den oplagte mulighed for at vi kunne komme lidt tættere på, ned til det der rør sig under huden… bliver jeg sendt tilbage til virkeligheden med kedelige hverdagsord og koldt vand ned af nakken!

    Gider jeg efterhånden ha’ besværet..!

  • Et øjeblik...

    Andre boller på suppen…

    Poden piver ad pommeren til, når hun skal tage bussen til Langholt, hvor hendes hest står opstaldet. Det er vel omtrent 5-6 stoppesteder herfra, varer kun ganske kort og bussen holder lige foran gården. Alligevel synes hun, at det nærmest er uoverskueligt. At det ta’r en evighed. At buschaufførene er skumle. At…

    I morgen skal hun til Ulsted. Også med bus. Og vi taler ikke engang om Ulsted City… vi taler langt-ude-på-landet-uden-for-Ulsted-agtigt. Men piver hun over dét..? Nej nej, overhovedet ikke. Ikke et eneste surt eller negativt ord er faldet i den anledning. Problemerne går mere i retning af, hvilket tøj hun skal have på, hvordan håret skal sidde, osv.

    Der er vist en ung Hr. Enevold, der trækker i den anden ende 😉