• Fransk Bulldog,  Irma

    Alt er fortsat godt

    Min lille ferie har været meget atypisk. Feriedage betyder ofte, at vi drager ud i verden, men fordi Irma er nyopereret har vi holdt os i nærområdet og kun gået småture.

    Jeg klager ikke… der er Tour de France i mit tv og jeg strikker på det sidste ærme i min Anker Cardigan, så jeg er godt underholdt.

    Det går godt med Irma. Såret ser fint ud og hun virker ikke længere smertepåvirket. Hun er syet med nogle temmelig stive tråde og ind i mellem kommer hun farende med halen mellem benene som om nogen har stukket hende… jeg tror det er trådene, der er efter hende 🙂

    Hun skal have smertestillende og penicillin et par dage endnu, fredag morgen skal trådene fjernes og så er vi på den anden side.

    Til morgen gik vi tur på Hjørnet af land.

    Der holder en fin ung buk til derude, som ikke er det mindste bange for hverken hundene eller mig. Først troede jeg, at den måske var skadet siden den ikke stak af, men en jæger forsikrede mig, at de unge bukke endnu ikke ved, hvad de skal være bange for.

    Jeg er nu også ganske ufarlig og skyder kun med løs krudt.

  • Fransk Bulldog,  Irma

    Alt er godt

    Klokken 9:30 lagde Mogens Dyrlæge Irma til at sove og inden jeg gik, var hun helt væk.

    Et par timer senere kunne jeg hente hende igen helt groggy efter operationen.

    Alt var gået fint. Der blev fjernet en livmoder, som var en smule fortykket og potentielt kunne skabe problemer i fremtiden, så jeg tænker, at det var en god beslutning at få hende steriliseret. Som en lille bonus fik hun også fjernet den lille navlebrok hun havde. Ikke en der havde nogen som helst betydning, men nu er den væk.

    Hun har spist og tisset, men er fortsat temmelig medtaget af bedøvelsen. Hun skal holdes varm og i ro, men groggy som hun er, er det intet problem – hun ligger under sin dyne ved siden af mig i sofaen.

    Hende ser vi ikke rigtig før i morgen 🙂

  • Strik

    Tungekys og is

    299 masker skal lukkes med italiensk aflukning. Det krævede en is ca midtvejs, som jeg delte med de to franske.

    Jeg brugte hele aftenen i går på at komme dertil. I aften gør jeg det færdigt. Det er et kæmpearbejde. Ikke mindst fordi man sidder med en tråd, der er en kilometer lang som snor sig og går i kludder, men aflukningskanten bliver så fin, så det er det hele værd.

    Det er min Anker Cardigan nr. 2, som nu snart kun mangler ærmerne. Dem klarer jeg i en ruf. Igen har jeg strikket i den norske uld, som jeg synes er så fantastisk. Den er ikke for de uldsarte, men den er slidstærk og enormt formstabil. Ikke noget med at vokse til ukendelighed i vask som f.eks. merinoen.

    Udover det, er norsk uld en af verdens mest miljøvenlige fibre. Og billig… en Anker cardigan i min størrelse koster kr. 312,-. Det synes jeg er et fund.

    Lys beige melange er ikke en farve jeg normalt ville vælge, men jeg manglede en cardigan, som jeg kan bruge over mine forskellige blomstrede sommerkjoler og denne her passede bare over hele linjen.

  • Et øjeblik...

    Fanget i et styrt

    Det går enormt dårligt for mit cykelhold. Flere af mine rytter blev fanget i de to store styrt på 1. etape og jeg er røget nærmest nedenud ad resultattavlen

    Det er heldigvis tidligt på Touren, så jeg har lov at håbe at jeg kan nå at indhente det tabte.

    Lånt på nettet

    Næste år starter Touren i Danmark og min nye chef har lovet, at han laver et afdelingsarrangement til en af start- eller målbyerne. Det var vi flere, der hørte, så det bliver han holdt op på.

  • Et øjeblik...

    Early birds

    Klokken 5 slog jeg øjnene op og inden jeg kunne nå at fortryde den lynhurtige indskydelse jeg vågnende med, pakkede jeg hundene og kørte til Vesterhavet.

    I Hals stod solen op, men ved vestkysten var den gemt bag et tykt skydække. Heldigvis havde jeg, som det sidste inden vi skred ud af døren, grebet min tynde dynejakke. Det var afgjort ikke nogen lun morgen ved stranden og hverken trøjen eller jakken var overkill.

    Jeg kunne have ønsket mig, at jeg også havde grebet et par strømper og mine gummistøvler. Det gjorde jeg ikke og endte med kolde fødder

    Man kan med rette spørge, hvorfor jeg gider køre til Vesterhavet når jeg bor ved østkysten, men ikke bare er stranden bedre, vandet vildere, klitterne højere – der er heller ikke alt det snask på stranden som hundene går og fylder sig med.

    Irma fandt dog resterne af et større havdyr som hun kunne rulle sig i, så måske lugter hun en smule, men vi tager i det mindste ikke hjem med med dårlige maver.

    Klitterne er et hit og det er tydelige de synes det er sjovt at piske op og ned af de store sandbunker.

    Nu er der ro og jeg tvivler på, at jeg ser dem før sidst på eftermiddagen når deres maver begynder at rumle.

  • Tour de France

    Så ruller vi igen

    Holdet er sat og kollegerne er inviteret til kamp i årets Tour de France managerspil.

    I 2019 kørte jeg sejren suverænt hjem og om det er årsagen ved jeg ikke, men i hvert fald har et par af de ellers faste deltagere meddelt, at de ikke deltager… med sådan nogle lidt mumlende undskyldninger.

    Må den bedste mand/kvinde vinde 🙂

  • Et øjeblik...

    Post corona

    I en artikel på ComputerWorld fortæller vores HR-direktør om de nye muligheder for flexibel arbejdstid, som corona nedlukningen har ført med sig.

    Pt. møder ca 40% af medarbejderskaren ind på kontorene. Man forventer ikke, at man kommer op på samme antal som før corona.

    Har man muligheden er det nu helt legalt at arbejde hjemme. Efter aftale naturligvis.

    Mit job er allermest administrativt og jeg har derfor som den eneste i vores afdeling mulighed for at tage et par dage hjemme om ugen. Det har jeg fået grønt lys til og det benytter jeg mig af. Ikke faste dage, men efter aftale med mine kolleger og deres planer for den kommende uge.

    Jeg er så tilpas med den mulighed, som jeg har fået for at veksle mellem det ene og det andet kontor.

    I dag er jeg på hjemmekontoret og startede dagen med en tur i skoven med de to franske inden jeg satte mig ved skrivebordet. Det kan slet ikke beskrives, hvor dejligt det er.

    Med 3,5-4 år tilbage på arbejdsmarkedet er det vel også på tide at drosle lidt ned og vænne sig til at være mere hjemme.

    Tilpas er jeg også med
    – at jeg ikke har en eneste fuld arbejdsuge igen før vi når hen midt i august.
    – at Tour de France starter i morgen
    – at jeg snart får fibernet

  • Et øjeblik...

    Smart

    Apple har begået en lille smart sag – AirTag.

    Jeg er sådan en, der forlægger min pung, mine nøgler, min bil – og så straks løsningen på det lille problem da jeg læste om Apples AirTag. Jeg købte forsøgsvis en, som nu ligger i min bil.

    Den er ikke ret stor og vejer kun 11 gram

    Som en test har jeg meldt min bil forsvundet og har nu fået to beskeder om hvor den er set. Det vil sige to iPhone ejere har passeret bilen. Signalet fra AirTag’en bliver registreret anonymt og ubemærket, og sender via iCloud besked til mig.

    Det er fa’me smart.

    Jeg forventer ikke at bruge netop den funktion når det gælder min bil, men jeg har tænkt mig også at købe en til hver af hundene incl. montering til halsbånd og skulle det skrækkelige sket, at en af dem løb væk er der unægtelig større chance for at finde dem igen.

    Forlægger jeg min nøgle eller min pung (og det sker ofte) så vil jeg lynhurtigt kunne finde den enten ved at den afgiver en lyd, hvis den er i nærheden eller ved ret præcist at vise sidste kendte lokation.

    Jeg er begejstret.

  • Et øjeblik...

    Fremgang både her og der

    Langt om længe sprang den bornholmske figen ud. Mere end en måned senere end sidste år. Men kun den ene. Den anden tror jeg ikke længere på.

    Figen
    Oliven

    Også mit oliventræ har jeg været tæt på at opgive.

    Det tog tydeligvis skade af at stå ude hele vinteren og tidligt på sæsonen klippede jeg det helt ned.

    Heldigvis ser det ud til at have viljen til at overleve min og/eller vinterens hårdhændende behandling for små bitte olivenblade er begyndt at titte frem.

    En smule succes har jeg også haft på andre områder.

    Blandt andet har i dag jeg fået lønforhøjelse… det er bestemt ikke af vejen og slet ikke når vi får oplyst, hvor få penge der er at gøre godt med.

    Det hedder sig, at det er en ‘lønforhandling’. Det ér bare ikke hvad ordet lægger op til… snarere end forhandling er det et ‘løndiktat’. Det er besluttet på forhånd hvem der får og man kan ikke forhandle sig til noget som helst.

    I dag var jeg så blandt de heldige.

    Jeg er pænt tilfreds. Med mig selv og med min nye chef, som udover at være den, der har tildelt mig lønforhøjelsen også har formået at gøre jobbet ‘nyt’ og spændende igen. Tanken om at mit arbejdsliv måske slutter med 3,5 år med spændende opgaver gør mig ganske opløftet.

  • Et øjeblik...

    Fredagsfri

    Ugen peakede fredag med en fridag, et besøg hos frisøren, nye briller og frokost med Poden.

    Håret blev klippet og farven frisket op med en skyllefarve for at få de kølige toner frem i det grå. Det må have gjort en forskel, for et besøg kort umiddelbart efter hos en guldsmed resulterede i et: hvor er dit hår altså flot 🙂

    Jeg mødtes med Poden hos Profiloptik så hun kunne hjælpe mig med at vælge et brillestel. Det var ikke mange jeg prøvede for det første jeg havde fat i viste sig, at være det absolut bedste til mig og det jeg endte med at vælge. Det er mit tredie Lindbergstel. Har man først haft sådan et par tror jeg det er svært at vænne sig til noget andet. Mine skærmbriller er sådan et stift stel og dem ville jeg nødigt gå med hele tiden.

    Mine tidligere stel har været sådan nogle som man knap ser i ansigtet og jeg besluttede, at jeg denne gang skulle være lidt mere modig. Med alderen og det grå hår er jeg blevet så farveløs og et par mørke runde briller skabe lidt karakter i ansigtet.

    Jeg glæder mig til, at de kan hentes om et par uger.

    Frokosten blev spist på en af Aalborgs cafeer. Udendørs. Fish and chips til mig og sandwich til Poden.

    Det blev den dejligste start på weekenden.