• Et øjeblik...

    De første forårstegn

    I morgen siger kalenderen 1. marts og det er, i følge samme kalender, den første forårsdag.

    Det er stadig tonsvis af sne, der skal smelte væk før jeg kan se vintergækkerne i min have, men på min tur rundt i landskabet hørte jeg fuglene fløjte forsigtigt og faldt også over de første udsprungne gæslinger… det lugter da altsammen lidt af forår!

    Foran os ligger dog foreløbig en marts måned, som sandsynligvis kommer til at foregå i det rene pløre. Tilgengæld er gevinsten, at skoven bliver tilgængelig igen. Det har endnu ikke været muligt at gå op i bakkerne i år og jeg savner meget mine lange eftermiddage med hund, kaffe og kamera.

    Poden vender hjem i aften og i morgen truer hverdagen med skolegang og hverdagspligter, selvom lysten kan ligge på et meget lille sted. Jeg har lige haft vinterferie og weekend, men synes allerede jeg trænger igen… vel endnu et tegn på at arbejdsglæden er på vej væk sammen med sneen.

  • Et øjeblik...

    Det er en ørn…

    – lød podens kommentar, da hun spottede den her fætter på vores havelåge.

    En rovfugl er det uden tvivl, for haven var som blæst for småfugle. Jeg synes nu godt, den kunne finde et revir et andet sted end omkring mit foderbræt og jeg nåede da også kun at få et enkelt skud i kassen før den forføjede sig.

    Poden er hos sin far denne weekend og hun har fået noget af en opgave… han fik nemlig en fibersprængning i den ene læg i går til badminton… og en mand og en sportsskade… gæt lige hvor sølle han er på en skala fra et til ti..?

    Jeps… fjorten 😉

    Jeg lagde øre til i aftes, men kan gudskelov vælge at lægge røret på og derefter sætte mobilen på “ikke til stede”. Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at det er Nanna, der skal rende og opvarte ham… han har en kæreste, der er sygeplejerske på skadestuen, hun må da være skabt til den utaknemmelige opgave!

    Men hun ta’r det nu pænt poden… og så kommer hun herover og himler lidt med øjnene indimellem… og fik oven i købet set en ørn 😉

  • Et øjeblik...

    Det tør…

    – og kønt er det ved Gud ikke.

    Men indrømmet… selv en vinterogsneentusiast som jeg har snart lyst til at se noget grønt græs.

  • Et øjeblik...

    Endnu en fredag…

    Det var på det nærmeste en katastrofe da jeg i tirsdags måtte konstatere, at min sædvanlige frisør holdt lang vinterferie. Jeg havde gået de maximale 5 uger og kortklippet som jeg er, breder panikken sig omkring den tid… og her taler vi om jeg-kan-ikke-holde-mig-selv-ud-en-dag-mere-panik, så jeg overvandt frygten for det uprøvede og lod garnet trimme af hendes assistent. Og det gik fint… selvfølgelig gjorde det det, og så slap jeg da i øvrigt også for at se Hanne (og selv ligne en maddike), når hun sommerbrun vender hjem fra Thailand.

    Her er fortsat langt til sommerkuløren… den naturlige slags… selv om dagens regn har gjort et stort indhug i vinterens store snemængder. Det var en kold omgang at trave rundt i Aalborgs gader og jeg kunne hurtigt finde mig en bus, der kørte nordenfjords medbringende nybagte Ciabatta boller fra Salling og lækre indkøb fra Origins.

    Min eksmand stod for den positive overraskelse denne fredag; i onsdags husstandsomdelte viceværten et spørgeskema om trivsel i området og udlovede et gavekort til de 50 første, der afleverede. Jeg fik mit smidt i postkassen torsdag morgen og havde overset det faktum at undersøgelsen var anonym og derfor skulle overrækkes personligt for at blive belønnet. Det talte jeg med min eks om (som bor i samme boligselskab) og da han afleverede sit, havde han tilsyneladende nævnt min “dumhed” for viceværten. I hvert fald lå der et gavekort i min postkasse da jeg kom hjem. 100 kroner er selvfølgelig ikke en herregård – men bare det at han gjorde sig den anstrengelse var lidt af en gevinst 😉

    Weekenden skulle ha’ været tilbragt i hyggeligt og festligt selskab, men desværre har sygdom forpurret de planer. Rigtig ærgerligt, men vi holder den fest en anden gang.

    God fredag og god weekend!