Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. Dagen før er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.

I dag kan det godt ærge mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.

Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.

Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.

16 år bli’r hun nu. Ikke verdens nemmeste alder. Hverken for hende selv eller for hendes mor. Og alligevel synes jeg, hun har udviklet sig til et helstøbt, dejligt og omgængeligt menneske.  På alle måder. Selv nu stående midt i teenageårene. Hende er jeg sluppet ret godt fra… hvis jeg skal sige det selv.

På torsdag bliver der flaget her – uagtet at resten af Danmark venter til fredag!