• Et øjeblik...

    Den er blå..!

    Pengene er overført, kontrakten underskrevet og sendt, registreringspapirene udfyldt og køretøjet forsikret…

    Nu håber jeg bare, at den anden part arbejder lige så hurtigt – for det kun gå for langsomt med at få resten klaret, så jeg kan hente den bette blå!

    Har jeg forresten nævnt, at den som ekstraudstyr har soltag OG kasettebåndoptager… 😉

    Jeg havde flere kolleger, som var helt sikre på de havde kasettebånd gemt et sted på loftet… dem måtte jeg få helt gratis. Poden ville nægte at køre med mig, hvis vi skulle høre musik som er ældre end bilen!

    Første investering blev derfor en ny radio/cd/MP3 afspiller. Den skal bare sættes i… mon man jeg selv kan det?

    Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til at blive selvtransporterende?

  • Et øjeblik...

    Så fik jeg den..!

    Glædestrålende fortalte jeg min ven J om mit bil køb og nævnte samtidig, at det jo er en gammel bil, som man nok skal vænne sig til at køre i.

    Tørt og med et smil kommenterede han:

    du er jo også en gammel model.. man skal vænne sig til 😉
     

    Hrmpf… somom 😕

  • Et øjeblik...

    Vulkanaske og gylle

    Sikke dog noget roderi de islændinge har lavet med deres vulkanudbrud.

    Jeg bor, så jeg kan kan se og navnligt høre de fleste fly, der lander i Aalborg lufthavn. Det er ikke noget, jeg normalt lægger mærke til – men nu hvor al lufttrafik er standset er her pludselig så stille… og dét lægger jeg mærke til.

    Det var sådanne dage haven kunne nydes i fred og ro, men det er der også sat en stopper for… dog ikke af islændingene… de får skyld for meget lige nu, men den heftige gyllelugt heromkring skal de dog ikke bebrejdes. Med mindre selvfølgelig at vulkansake lugter af grisemøg..!

    Jeg stak lige næsen udenfor og kunne konstatere, at det er heller ikke i dag, jeg skal have vasketøj i haven 😕

  • Et øjeblik...

    Fabulous fredag

    Det var en af de positive fredage. Meget positive endda.

    Jeg er blevet bilejer, har fået positive tilkendegivelser på nogle drømme jeg har haft og sluttet dagen med hyggeligt samvær med kolleger på det lokale værtshus.

    Min makker og jeg startede morgenen med at køre til Århus for at kigge på den her lille Polo, jeg har nævnt tidligere. Vist er den gammel, vist skal jeg vænne mig til at tænde lyset manuelt, låse og åbne dørene med nøgle og undvære servostyring. Men til gengæld har jeg fået mig et billigt køretøj, som starter uden problemer og kører fint, hvor jeg bare kan smide den rødhårede ind bag i uden behøve være ked af hundehår og våde hundepoter og sidst men ikke mindst… den er min!

    Den ejes af et dødsbo og der skal derfor laves papirer med en advokat, før jeg forhåbentlig i næste uge kan hente mit nye køretøj – men så skal vi dæleme også ud og fræse Nordjylland tyndt. Eller noget 🙂

    Kort efter vi kom retur fra Århus modtog jeg nogle beskeder, som gjorde mig overordentligt glad… men indtil videre holder jeg det for mig selv… ønsker/drømme skal man ikke sige højt ved I nok, så går de ikke i opfyldelse!

    Dagen blev sluttet på det lokale værtshus “Frederiksberg”, hvor vi tog behørigt afsked med en kollega, der har valgt at stoppe sit arbejdsliv. Altid hyggeligt med lidt uformelt kollegialt samvær.

    Nu er jeg så heller ikke til andet end at putte i seng… så godnat og god weekend!

  • Et øjeblik...

    Godt brugt

    Så fik vi overstået dén 16 års fødselsdag – med alt hvad der dertil hører af boller, cacao og lagkage. Der er kun opvasken tilbage. Den napper vi lige i et snuptag og så skal resten af aftenen vist tilbringes på langs, så der kan lades op til en ny, lang og travl dag i morgen.

    Hmmm… der er vist ikke gået en konditor tabt i mig… men lysene er fine 😉

  • Poden

    Sweet sixteen

    Kl. 19.02 på en smuk og lun fredagsforårsaften for nøjagtig 16 år siden blev matriklens skønhed født. 3180 gram og 49 cm var målene. I dag ser de lidt anderledes ud, men en skønhed, dét er hun stadig.

    I dag fejres hun af venner og familie med alt, der hører sig til på sådan en fødselsdag.

     

  • Et øjeblik...

    H som i hæsblæsende

    Hvis jeg havde troet, at mit nye job var et, hvor man kunne sidde og lurpasse, så må jeg absolut tro om igen.

    Hele dagen ankommer der gæster. De skal udstyres med gæstekort, nøgler, vejbeskrivelse, netadgange, telefonnumre. De skal guides de rigtige steder hen i huset, der skal bookes mødelokaler, der skal ringes efter ledsagere, bestilles taxa’er. Der smiles og siges velkommen og farvel i et væk – og meget tid til at sidde lige så stille med mine gamle opgaver, snakke med kolleger eller chatte med bedste vennen er der ikke.

    Jeg kunne starte på det mad, klare den rengøring, ordne den tøjvask… jeg kunne… men jeg sidder bare og venter på, at den summen jeg har i hovedet stille skal forsvinde og roen falde over mig. Det andet når jeg nok… måske… måske ikke!

    Og i morgen er der atter en dag. H som i hæsblæsende!

  • Et øjeblik...

    Liam O’Cat

    I januar mistede min ex jo pludselig “sin” lille hundehvalp Ben, og han har endnu ikke fået hund igen.

    Tilgengæld har han fået kat… eller fået og fået… katten er simpelthen bare flyttet ind. Den startede med at møde op og klage sin nød uden for hans hus. Den fik lidt mad og lidt opmærksomhed… og nu ligger den der og slænger sig i møblerne. Og har fået navnet Liam.

    Poden har foreviget den med kameraet, for han mener jo selvfølgelig den må høre til et sted. At nogen savner den. Og derfor bliver der nu lavet et opslag til Brugsens opslagstavle. Inderst inde tror jeg, at han håber, der ikke bliver reageret på den fremlysning.

    Tror jeg 😉

  • Et øjeblik...

    Det’ en tysker…

    Servicebutikken, det er Mette… øhhh… receptionen, det er Mette!
     

    Der går vist en rum tid inden jeg husker, at præsentere mig rigtigt i telefonen. Heldigvis er der ingen telefonomstilling i receptionen, så det er blot kolleger der ringer og vi kan grine lidt af min glemsomhed.

    Det er lange dage i denne uge. Jeg møder kl. 7 og lukker og slukker kl. 16. Ja altså… det er frivilligt med den tidlige mødetid. Reelt åbner vi først kl. 8, men det er mange ting, der kan laves inden kunderne træder ind af døren. Og desuden er jeg morgen menneske sååååå…

    I næste uge er det min tur til at gå tidligt… eller når det passer mig. Her tager min kollega over og har lukkevagten.

    Transporten er den helt store udfordring med de nye faste arbejdstider. Når huset fejrer medarbejderjubilæer (og det gør de ofte – i næste uge er der f.eks. 3)  er der åbent til 17.00 – og da det altid er “åbent hus” arrangementer skal receptionen være bemandet. Og med 1½ times efterfølgende transport med bus, kan I nok regne ud, hvornår jeg kan være hjemme. Tanken er næsten ikke til at overskue, når man kommer fra et job, hvor arbejdstid var noget jeg stort set selv planlagde.

    Nå… det kan/må der findes en løsning på og derfor er jeg i færd med at købe mig en lille gammel bil. Måske. Nærmere bestemt en VW Polo af ældre årgang. Nysynet og i fin stand. Til en slik. Som kan fragte mig til og fra arbejde på 12-15 minutter.

    Og det’ en tysker..!

  • Et øjeblik...

    Påskeglad

    Kære Mette
    Ingen skal snydes for påskegaver.
    God påske

    Kærlig hilsen

    Arjmen altså, hvor glad blir man lige på en skala fra 1 – 10, når man finder sådan en hilsen i sin postkasse efter en lang arbejdsdag… 100 mindst!

    Så mens jeg ryger en lakridspipe sender jeg de kærligste hilsner og tusindmillioner tak til en vis Cirkusprinsesse.

    Tænk bare, at der findes sådan nogle mennesker derude – som man knap nok kender – der viser en så stor betænksomhed.

    – you made my day 🙂