-
Hyggeligt gensyn
Det er næsten blevet en tradition at vi mødes en lille flok nuværende og tidligere kolleger til en frokost på Kystens Perle.
Kystens Perle er en over 100 år gammel beværtning som ligger et spytklat fra Vester Bådehavn og med et bord udendørs havde vi den dejligste udsigt til marinaen og fjorden. Jesper havde lovet både solskin og flyopvisning – det sidste måtte vi dog kigge langt efter i år.
Der blev serveret god mad og velskænket fadøl, som ‘kaffekassen’ betalte og efter knap 3 timer i det hyggeligste selskab gik vi derfra opdateret på hinandens arbejds- og privatliv.
Næste år er det mine kolleger, der må tage initiativet og så håber jeg, at de husker at invitere undertegnede også.
Jeg kan i hvert fald godt den dag!
-
Varme ører af rester
For mere end to år siden modtog jeg det fineste nøgle håndfarvet garn af Anne.
Det skulle have været omsat til en lille slipover, magen til den hun selv havde strikket til sit barnebarn.
Jeg blev aldrig færdig med den fordi jeg var bange for der ikke var nok garn. I går dukkede den op i garnkurven. Jeg trevlede den op og nu er den, sammen med en rest mohair, omsat til en lille blød og lun hue til Solveig.
Den anden hue – samme opskrift – er strikket af Pernilla rester.
Den står i det hele taget på restestrik.
På pindene lige nu er en hoodie – også til Solveig. Den bliver stribet i brun og natur, for de alpakka nøgler jeg købte for en slik, er ikke i samme indfarvning, men med en stibe imellem er der ikke en kat, der ser det.
-
Ting jeg undrer mig over
- Hvordan var en arbejdsdag på et kontor inden computere eksisterede? Mødte man bare op til et tomt skrivebord med en telefon? Hvordan fik man mødeindkaldelser, hvordan fik man beskeder fra ens chef? Hvad gik dagen med?
- Taylor Swift… sikken en hype! Den her boomer kan ikke nævne ét eneste nummer damen har lavet.
- USA har ca 336 millioner indbyggere. Hvordan er det muligt, at man blandt så mange mange mennesker kun kan opstille en konfus oldning og en usympatisk klovn som præsidentkandidater? Nu har man så skiftet oldingen ud en begavet farvet kvinde… men den anden undrer stadig?!?
-
Jeg prøver igen
Efter sommerferiens utilfredsstillende pensionsrådgivningsmøde, hvor jeg ikke blev ret meget klogere, har jeg nu booket et nyt… og denne gang et fysisk møde i firmaet.
Jeg var så heldig, at en af mine kolleger vidste, at Velliv ville komme til Aalborg i september og der var lige to tider tilbage – en af dem nappede jeg.
Det er ret vigtigt for mig at få et overblik over økonomien inden udbetalingerne starter i januar og det var rådgiveren på sommermødet overhovedet ikke klædt på til. Tværtimod virkede han total uforberedt og havde end ikke kigget på de udtræk fra pensionsinfo, som jeg var blevet bedt om at lave.
Jeg forventer en helt anden velforberedt rådgiver denne gang.
Dagens tal: 133 dage heraf 74 arbejdsdage.
-
På job i Polen… næsten
Fredag insisterede min VPN klient på at give mig en polsk ip-adresse og hele hjemmearbejdsdagen gik alle søgninger til polske websites…
Jeg har ingen erfaring med polske webshops, men jeg kunne da konstatere, at f.eks. det polariseringsfilter (fototilbehør) jeg søgte på, var det del billigere i Polen.
Det var i det hele taget en udfordrende arbejdsdag og da alle brande var slukket havde jeg heldigvis nået fyraften.
I dag er store-rengøringsdag. Hundene er henvist til gårdhaven. En blød plads i solen betragter de ikke som at være blevet forvist i ørådet. Tværtimod.
Den halvt afrevne klo på Bobs tå er faldet af og heldigvis gik det som Mogens Dyrlæge havde håbet… en ny fin lille klo er på vej og han har ikke været generet eller haft ondt. Så fik vi også prøvet det.
Jeg har haft en hund, der brækkede en tå og fik amputeret yderste led og negl, men aldrig en afrevet klo. Det behøver vi ikke prøve igen.
Resten af weekenden bliver af den langsommelige slags – som jeg foretrækker det.
På strikkepindene er en lille bestillingsopgave til Solveig – varme strikkede bukser og på mobilen den dejligste bog skrevet af Mich Vraa, Under en anden himmel.
Jeg klager bestemt ikke over udsigten til to dages fordybelse og ture ud i det blå.
God weekend til dig!
-
Undværlig
Jeg forsøger på alle måder at gøre mit exit fra firmaet så nem som mulig for mine kolleger. Jeg laver små guides og dokumenterer mine opgaver.
Jeg forsøger at gøre mig selv undværlig.
En lidt underlig opgave, men med kun 79 arbejdsdage tilbage skal mine kolleger sørme til at tage over og hellere i dag end i morgen. Jeg håber, at de benytter muligheden, mens jeg fortsat er på kontoret til at hjælpe og til at svare på spørgsmål…
… inden de bliver mødt af denne!
Sommeren har været stille på kontoret, men nu hvor skolebørnene er tilbage i skole, er forældrene også tilbage på job. Det kan man tydeligt mærke på motorvejen om morgenen.
Heller ikke dét skal jeg forholde mig til fremover. Jeg skal heller ikke stå op om morgenen på en snevejrsdag og overveje om jeg skal køre ud i det eller bliver hjemme.
Har jeg fået sagt, at jeg glæder mig?
-
Legedate
I weekenden var jeg på legepladsen med Solveig og hendes mor. På den ene af byens børnehavers legeplads. Det bliver mest sansynligt et af de to steder hun skal gå om et år og så er det skønt at området er kendt i forvejen.
Det havde regnet og solveig var ikke sen til at smide sig i en vandpyt og smage på vandet. Og bagefter råbe aaaad og gentage seancen.
Der kom vand op i bukserne og ned i støvlerne, så hun bagefter gik med sådan en svuppende lyd.
-
Men hvem tæller
De første arbejdsdage efter ferien blev stille – både på kontoret og på motorvejen. Det er tydeligt at mærke, at der fortsat er mange, der holder ferie.
Mine søde kolleger havde gjort deres for at holde min opgavebunke nede – snart er opgaverne deres, så mine tre ugers ferie var en god øvelse.
Jeg har brugt de sidste par dage på at rydde op i skuffer og skabe.
Egne skuffer og skabe.
Min tid lakker mod enden og og de stille dage var oplagte til at gennemgå alt det, der har hobet sig op gennem årene.
Meget kunne kasseres, men jeg fyldte alligevel to bæreposer med ting som skulle med hjem.
146 dage i alt tilbage.
Min teamleder har luftet muligheden for at jeg kan stoppe før – evt. med tilkald. Når mine opgaver er overdraget er der ingen grund til, at jeg sidder og piller næse – så antallet af arbejdsdage er en smule uvist.
Sikkert er det, at jeg afholder det meste af resten af min ferie i december, så der bliver rigtig god tid til alle juleforberedelserne i år. Og til en dejlig tur til London med min yndlings pode.
-
Man har en plan indtil…
Torsdag måtte vi en tur omkring Mogens dyrlæge. Igen er det Bob, der har været uheldig. Det er spøjst, at det altid er ham, der kommer galt af sted, for det er Irma der er tonseren.
Nå men, en delvist afrevet klo på et bagben måtte nødvendigvis behandles.
Mogens synes vi i første omgang skulle vælge den mest skånsomme behandling og lade kloen blive siddene og håbe på, at den enten får fat igen eller også, at den bliver siddende til en ny vokser ud under den.
Han fik så hatten passede i går og er stadig temmelig påvirket af behandlingen. Hjemme behandler vi med salve og fra i morgen også antibiotika og smertestillende. Og krave.
Det betyder selvklart, at han ikke skal slæbes med ud på mange timers biltur i det nordjyske, men i stedet have ro og kun ud på kortere lufteture.
Sådan kan planer ændre sig på ganske kort tid.
Det er min sidste reelle feriedag i denne min første 3 ugers ferie.
Det får jeg ingen som helst problemer med at vænne mig til – om 152 dage 🙂
-
Tversted må vente lidt
Jeg have en plan om at hundene og jeg skulle på tur i dag, men efter en nat med kun nogle ganske få timers søvn besluttede jeg at udsætte den.
Jeg ved ikke, hvad der var efter mig, men kl. 3 lå jeg fortsat og roterede i sengen – og med en tidlig tid hos lægen var der ingen vej udenom at stå tidligt op.
Vi har tilbragt dagen i gårdhaven med strik, kaffe, fotografering og – for hundenes vedkommende – en ordentlig skraber.
Mens jeg sad under parasollen tikkede der et godt tilbud ind på det hotel, jeg har haft kik på til vores jule-London-tur. Det er helt nyt fra 2023, beliggende i Westminster og i gå afstand til Victoria Station – og nu er der reserveret et Deluxe twin værelse – fint skal det fandeme være!
Det er bestilt med mulighed for at afbestille helt op til dagen før ankomst, hvis der skulle komme noget i vejen.
Jeg har kun en enkelt gang bestilt hotel og flybilletter gennem Momondo, Trivago, hotel.com og hvad de nu hedder. Min oplevelse er, at man kan få et bedre og billigere hotelværelse ved at henvende sig direkte til hotellet – og det samme gælder flybilletterne.
Det bliver SAS/Norwegian via Kastrup eller KLM via Amsterdam. Det finder jeg ud af, når vi kommer lidt længere hen på året.
