• Poden

    De smukke unge mennesker

    Tænk bare… efter 10 år som elev på Vodskov Skole er det pludselig slut og det eneste, der mangler, er 4 mundtlige eksaminer.

    De to “osteassistenter” startede til morgen med at transformere sig til henholdsvis klovn og Wilma Flintstone.

    Kl. 8 blev der taget mod lærer Jesper, som var blevet afhentet standsmæssigt på sin bopæl i åben amerikanerbil.

    Efter fælles morgenmad, underholdning, karamelkastning og frokost var der kl. 11.45 samling ved “flagstangen”, hvor der blev sunget “De smukke unge mennesker” og “Det er et yndigt land”, grædt mange tårer og sagt endegyldigt farvel til en skole, hvor de fleste af ungerne har haft deres daglige gang i 10 år. Ikke alle var lige berørte, men Poden synes i hvert fald det var særdeles vedmodigt.

    Åh de smukke unge mennesker
    pludselig er de stukket af
    som legesyge sommerfugle
    den allerførste sommerdag
    hva det er de vil med livet
    det ka kun de selv forstå
    åh de smukke unge mennesker
    gid de længe leve må

    Herefter gik turen til Faarup Sommerland og arrangementet afsluttes med spisning og nattefest med bar, professionel DJ, underholdning osv. i nogle spejderhytter oppe på den nordjyske hede. Hele dagen og nattens indhold er planlagt af lærer, forældre og unger fra alle tre klasser i fællesskab. Og de har glædet sig, så vi nærmest ikke har hørt om andet de sidste mange måneder.

    Der var klovne, FBI agenter, russiske soldater, oliesheiker, feer, tegneseriefigurer, fodboldtosser, straffefanger… og så var der munken Sebastian… respekt til ham for at levere dagens mest gennemførte frisure… det kræver altså “balls” af en 16 årig knægt. Ja, og så var der også de få (drenge), som ikke havde klædt sig ud… synd for dem!

  • Et øjeblik...

    På en skala fra 1-10… 100!

    Hvor glad bli’r man ikke lige, når man kommer ud fra et møde kl. 16.00 og ved, at man får forbandet travlt, fordi man har en bil, der skal afhentes senest kl. 17 og bussen erfaringsmæssigt er 50 minutter om turen… og så ser en kollega stå og vente på en … trods det, at han normalt kører hjem kl. 15.

    Det er fandeme

    Jeg har lovet ikke at nævne hans navn, for han mente at de andre ville mobbe ham… så det lader jeg være med 🙂

  • Sure opstød

    Ubehageligheder

    Kort efter den rødhårede og jeg ankom til fjorden på vores aftentur hørte jeg en bil dytte. Oppe på grusvejen, ca. 50 m fra hvor jeg gik, holdt en for mig ukendt bil og dyttede. Jeg ignorerede det, for det var som sagt ikke en bil jeg kendte. Vinduerne blev rullet ned og føreren råbte noget, jeg ikke kunne høre. Jeg fortsatte med at ignorere dem og så blev ruderne bagi også rullet ned og så blev der ellers råbt ubehageligheder mod mig. Ikke nogen ting jeg har ret meget lyst til at gentage her.

    Jeg begyndte at gå langs fjorden og lige så stille rullede bilen med, stadig med en strøm af ukvemsord fygende mod mig. Heldigvis dukkede der et par op med en hund fra den anden side og så snart de blev synlige for bilen forsvandt den. Jeg skyndte mig at få den rødhårede i bånd, løb tilbage til bilen og kørte hjem. Uden at se mere til bilen som forsvandt af grusvejen i den modsatte retning.

    Normalt lader jeg mig ikke sådan skræmme, men jeg skal ærligt indrømme, at fordi jeg befandt mig på det her meget øde sted faktisk både blev bange og temmelig ubehageligt til mode. Også selvom jeg var i selskab med den rødhårede. Det skal vist vare et stykke tid før vi lægger aftenturen den vej igen!

    Og for det ikke skal være løgn ventede flere ubehageligheder da jeg kom hjem. Bestyrelsen havde været på havevandring mens jeg var væk ! Nu er det så ikke min hæk der er for høj. Næ… nu er det squ min havelåge, der har den forkerte farve 😕

  • Mavebobler

    Højt til himlen

    Jeg drømmer om varme sommerdage, med solskin og højt til himlen. Om lange fridage med strandture og tid til tykke romaner og sene middage. Om sommerfester og grillaftener i godt selskab. Og om luftige sommerkjoler og bare tæer i sandaler.

    Var det ikke Kierkegård som sagde, at forventningens glæde er den største?

    Derfor må den nu godt skynde sig at komme alligevel… sommeren!

  • Et øjeblik...

    Ballerina

    I modsætning til mange mange andre kvinder (f.eks. min datter), har jeg ikke “noget med sko“. Det interesserer mig ikke ret meget. Tilgengæld er det meget vigtigt for mit velbefindende, at det jeg har på fødderne har en høj grad af komfort og derfor køber jeg gerne meget dyre sko og støvler, som jeg så tilgengæld har i årevis. Lige pt. rummer skoskabet to par støvler og to par sandaler… nå ja, og så selvfølgelig mine helt uundværlige Hunter gummistøvler!

    Aktuelt er det for varmt til støvler og for koldt til sandaler, så noget måtte gøres. Det blev til sølvballerinaer, som vist passer til det meste og som er knap så bare som sandaler. Nu har jeg så faktisk seks stykker fodtøj… bare det ikke tager overhånd 😉

  • Poden

    Grøn er håbets farve

    MOOOOOOOOAR! Jeg har lige fået en grøn seddel!!!!!!!!! Jubiiiiii 😉
     

    Bob bob… grøn seddel..! Den måtte jeg lige have en forklaring på – selvom jeg overhovedet ikke var i tvivl om at det nok var positivt!

    Det viser sig så ikke at være tilfældet… faktisk er den et udtryk for, at Nanna faktisk har overtrådt skolen påbud om ikke at forlade skolens område.

    Og begejstringen handler vist om, at det er hendes første og at den falder på hendes 3. sidste skoledag – en så-nåede-jeg-også-det begejstring. Som vist igen mest er et bevis for, at hun har været snu nok til ikke at blive opdaget tidligere. Det tror jeg i hvert fald på!

    Og hvad pokker… hun har jo ikke solgt narko til børnehaveklasserne! Eller noget!

  • Et øjeblik...

    Jeg vil gerne klage…

    Sandalerne var fundet frem og fødderne gjort sommerklare… men for filan… morgenkøligheden motiverede bestemt ikke til at lufte de bare tæer, så jeg krøb i støvlerne endnu engang.

    Hvor mon man skal klage..?

  • Et øjeblik...

    Hellere må jeg det…

    Mon ikke bare denne lidt våde og grå pinsedag skal bruges på de ting, som så nemt bliver forsømt, når livet leves udendørs.

    Støvsugeren skal nødvendigvis findes frem, for jeg kan mærke under de bare fødder, at en del af Grønhøj Strand er slæbt hjem i Arabellas pels og nu gavmildt er drysset rundt omkring på gulvene. Badeværelset trænger til en omgang. Og selvom næste uge for mit vedkommende kun er på tre dage, skal der alligevel forberedes lidt tøj.

    Og mens kosten svinges kan jeg så gå og drømme om de sidste par dages dejlige selskab, sol på næsen og madpakker i grøftekanter.

    God 2. pinsedag til dig!