-
L 163
Ændringen af lov om hunde og dyreværnsloven er i går blevet vedtaget i Folketinget med ikrafttræden fra 1. juli 2010.
Jeg havde en fortvivlet opdrætter i røret i går, for hans race – Amerikansk staffordshire terrier – står på listen. Han ligger pt. inde med to kuld hvalpe og så i ånden, at de nu skulle aflives. Det skal de selvfølgelig ikke, for en nærlæsning af lovændringerne viser, at den gælder for hunde født efter 1. juli 2010 – selvfølgelig vil jeg næsten sige!
Det er disse 13 racer er kommet på forbudslisten.
»§ 1 a. Besiddelse og avl af følgende hunde er forbudt:
1 Pitbull terrier (har i forvejen været forbudt)
2 Tosa inu (har i forvejen været forbudt)
3 Amerikansk staffordshire terrier (ikke muligt at finde)
4 Fila brasileiro – 437
5 Dogo argentino – 728
6 Amerikansk bulldog (ikke reg. i DKK)
7 Boerboel (ikke reg. i DKK)
8 Kangal (ikke reg. i DKK)
9 Centralasiatisk ovtcharka – 94
10 Kaukasisk ovtcharka – 282
11 Sydrussisk ovtcharka – 120
12 Tornjak – 80
13 Sarplaninac – 105Hvordan arbejdsgruppen er kommet frem til netop disse 13, er mig en gåde. Som det ses af tallene, jeg nar noteret efter racenavnet, er der registreret ganske få af disse racer i Dansk Kennel Klub (DKK). Disse tal er total antal registreringer i DKK og inkluderer derfor også døde hunde. Flere af racerne måtte jeg Google, for jeg havde ikke tidligere hørt om dem.
Jeg kan undre mig over, hvor rottweileren, dobermann’en og schæferen er henne. Så vidt jeg ved er disse racer blandt toppen af poppen, når det gælder bidskader. Men det ville nok ikke høste mange stemmer, da det også er de racer, der står for et meget stort antal registreringer… nu rammer man nogle ganske få, det koster samme antal stemmer og så kan den store hundeuvidende befolkning sidde og nikke anerkendende af regeringens fantastiske tiltag. Vorherrebevares!
Den lovændring er efter min bedste overbevisning fuldstændig forfejlet og jeg tror desværre ikke, det får nogen som helst effekt på de grimme ting vi gang på gang ser i avisen. Misforstå mig ikke… for jeg synes det er ganske forfærdeligt, når det sker at et barn bliver skambidt eller en hund bliver bidt ihjel… jeg tror bare ikke på, at regeringens tiltag hjælper. Overhovedet.
Det er ikke min opdrættervens hvalpe der ende med at blive problemhunde. De er afkom af fysisk og mentalt sunde forældredyr. Det har de papir på. Det kræves hvis deres hvalpe skal registreres og skal have stamtavle i Dansk Kennel Klub. Og den var den vej man skulle gå i stedet for at bruge krudt på nytteløse forbud.
De danske kennelklubber burde gå foran og kræve mentaltest af alle hunde, der skal bruges i avl. Alle uden undtagelse. Og så skulle man fra det offentligte bruge en masse ressourcer på at stoppe den ulovlige import fra Østeuropa, hvor man henter masser af billige hvalpe af tvivlsom oprindelse, som er taget fra deres mor alt alt for tidligt og som sælges gennem Den blå Avis og hundehandlere… det er de hvalpe, der ender med at skabe avisoverskrifter. Kunne man komme dem til livs, tror jeg vi kom langt.
Og efter den svada vil jeg gå i ud og nyde naturen med min hund – hav en dejlig lørdag 🙂
-
God weekend
Knurrer gør min dog ikke, men alligevel forbliver den bærbare i tasken weekenden over. Tror jeg. Medmindre altså, at jeg skulle komme til at kede mig gudsjammerligt, hvilket der nok ikke er den store risiko for.
Hav en rigtig dejlig weekend og nyd solen…
– i næste uge går vi tilbage til normal dansk sommer med regn og ustadigt vejr (siger TV2 NEWS).
-
Hvad bli’r det til..?
Morten Olsen er klar. Spillerne er klar. Og de fleste fodboldtosser er vel også klar. Til VM i bold!
Nu har de så sagt i sporten at Danmarks spiller venskabskamp mod Sydafrika på lørdag… V E N S K A B S K A M P… hvad hulen laver de dernede? Jeg troede, at de var taget ned på den anden side af jorden for at spille VM og så lopper den den bare af og spiller fodbold for sjov 😕
Men sådan er der så meget kvinder jeg ikke forstår!
-
En slags online-hjemme-tv-køkken
Poden bager chokoladecookies, mens webcamet kører og kammeraterne dermed kan følge med i hendes online tv-køkken.
Denne gang er det Arlas opskrift på havre- og chokoladecookies, der bliver afprøvet…
– de smager helt himmelsk.
-
Med diplomati og finesse
Et kompromis er blevet indgået… ikke til voldsom stor begejstring for poden, men når mor og far er enige og har valgt argumenterne med omhu, er der ikke så meget at stille op. Og hun var lynhurtig til at regne ud, at alternativet var endnu værre. Så kompromiset blev accepteret uden de vilde protester.
Der skal sluges rigtig mange kameler som forældre til sådan en voksen in spe. For vel skal hun have vide rammer og forbud tror jeg ikke ret meget på. Men hun er altså stadig kun 16 år og KAN ikke gå på vandet. Selvom hun tror det. Hun opfører sig fornuftigt. Hendes kammerater opfører sig fornuftigt. Men når de vil tilbringe en hel weekend på Hjallerup marked, så er der i 1000 vis af andre til stede, som (efter indtagelse af adskillige fadøl) måske ikke ved, hvordan man begår sig blandt andre… og det er dem, der bekymrer mig.
Tillid er alfa og omega… og det gælder i øvrigt begge veje. Jeg stoler fuldt og fast på, at de aftaler vi nu har indgået også bliver overholdt. Også dét alternativ er værre!
-
Der kom et brev
Der lå et brev i min postkasse fra Boligselskabets betyrelse… sidst handlede det om at min havelåge havde den forkerte farve.
Denne gang var (en del) af ordlyden:
Men jeg må med skam melde, at vi åbenbart ikke har læst på lektien, for vi har fået påpeget, at der i husordenen paragraf 4. stk. 4 står:
Ønskes hegnet malet, kan malingen afhentes ved viceværten.
Vi har således ikke belæg for at forlange havelågen/hegnet malet gråt, så I bedes venligst se bort fra kravet herom, og jeg undskylder på bestyrelsens vegne fejlen.
Tsk tsk… hvilken nuance af lyserød skal vi mon vælge 😉
-
30+
I dag kipper vi med flaget i anledning af min niece Lines fødselsdag!
-
Har jeg noget valg
Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre.
Da jeg blev skilt for et par år siden, gik jeg længe med sådan en følelse af, at den der underlige tomhed jeg følte, var en del at noget midlertidigt. At jeg var sat i en slags venteposition. Men jeg ventede ikke på noget og det var ikke en midlertidig tilstand. Det var sådan mit liv skulle være fremover. Deal with it! Og tomheden blev med tiden fyldt af noget andet… lige så godt… bedre! I dag kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle være anderledes. Jeg har lært at sætte pris på min frihed. Stor pris. Og at nogen skulle komme i vejen for den er helt utænkeligt. Lige nu!
Nu har jeg samme mavefornemmelse. Af venteposition. Af noget midlertidigt. At jeg er kommet på den helt forkerte hylde.
Mon jeg også bare skal vænne mig til det. Eller skal jeg se at komme videre..?
Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre. I dag var ikke en af dem.
-
En lille smule speciel…
Lige et lille klip fra dagens Vodskov avis…
– det er min pode, der er ophavsmand til overskrift og første afsnit! Og sammenholdt med gårsdagens spørgsmål: er det hashplanter? – da vi passerede en skov af bjørneklo… ja, så er jeg altså blevet en anelse bekymret.
Hvad skal der dog blive af det barn? 😉 -
Modelmor
Når jeg så fortæller, at vi også sang “En elefant kom marcherende…” mens vi kastede håndtegn… så behøver jeg vist ikke flere forklaringer. Eller noget!