Jeg havde et håb (lille bitte ganske vist) om, at jeg kunne ha’ lokket J med på Hjallerup marked, men som sædvanligt blev mit vink med en vognstang ikke forstået. Eller måske blev det ignoreret med fuldt overlæg. Det er aldrig til at vide. Selvom jeg godt gad. Vide det altså!

Heldigvis er det ikke alle, der er “sociale mongoler” – og en enkelt opringning gjorde, at jeg en halv time senere havde lavet kaffe, pakket Poloen og var på vej til vandet i selskab med M og hans dejlige hunde.

Der var skønt derude i dag. I naturen. Vinden var en smule kold ved vandet og mine bare skuldre måtte have en trøje på, men solen varmede min næsetip og jeg fornemmer huden stramme… den har vist fået rigeligt. Kaffen og podens hjemmebagte cookies blev indtaget siddende på de varme sten, mens hundene styrtede omkring og trættede både sig selv og vi andre. Og så var fornøjelsen, i modsætning til Hjallerup marked, ganske gratis.

Al den friske luft har gjort mig lige så træt som et helt alderdomshjem og jeg overvejede at følge den rødhårede og tage mig en ordentlig skraber. Men det bliver vist ved tanken ellers ender det bare med, at jeg sidder oppe den halve nat. 

Poden er hos sin far, så aftensmad er noget jeg laver, hvis jeg gider ellers kan jeg sagtens nøjes med, hvad der ligger lige for i køleskabet af rester.

God lørdag aften til dig.