-
metroXpress
Vodskov er igen blevet markeret på landkortet. MetroXepress bringer i dag en fin artikel om problematikken omkring de hvalpe, der er fanget i den nye hundelovs ingenmandsland – med fotos leveret af undertegnede 😉
Du kan læse hele artiklen her
Yderligere har TV2 News nævnt sagen til morgen med henvisning til artiklen i metroXepress, og Jimmy var ved at gøre klar til at modtage DR hjemme i Langholt.
Vi behøver ikke vuvuzelahorn for at larme!
-
Så gør dog noget…
Der er sendt brev til justitsministeren og Dansk Kennel Klub. Pressen er kontaktet og kommer i morgen med kameravogn og fuld musik…
– hvorfor man fra specialklubbens side opfordrer til passivitet er mig uforståeligt. Jeg ved godt, at der sikkert bliver tænkt på den lange bane… men det er altså lige nu, de her hvalpe skal leve eller lade livet!
Hvis ikke de vil, så vil vi… lave noget larm!
UPDATE: Billederne og en artikel ryger vist i metroExpress i morgen! Så lidt larm formår vi at lave.
-
Som om det ikke var nok…
Helvedeshornet kan også hentes til mobilen… selvfølgelig… for man kan jo ikke trutte i det oraltdrevne truthorn og drikke øl på samme tid men så kan man jo lade mobilen gøre arbejdet.
Man kan selvfølgelig også lade være 😕
-
Helt i orden reklame :-)
Husk lyd…
-
Posthorn
Jeg hørte da godt at Post Danmark strejkede for nylig… men at det også skulle gå udover min mail var jeg ikke klar over. Nå, det er nu nok ikke derfor, men jeg har lige erfaret, at stort set al indgående post til min outlook indbakke har stået i kø et sted i cyberspace siden sidste mandag. Kun min gmail har fungeret.
Jeg har egentlig ikke tænkt over, at jeg ikke har modtaget noget – men ubevidst nydt freden, tror jeg..! Nu er der noget at tage fat på og indhente.
Fred fik vi heller ikke på jobbet. Fodboldfeberen rasede kort efter frokost da kampen mellem Holland og Danmark blev vist på storskærm i kantinen for en stor flok fodboldentusiaster. Kantinen ligger tæt på min arbejdsplads. Men den eneste lyd, der nåede ud til mig var lyden af vuvuzelahornene.
De er SÅ irriterende at høre på, og om så Danmark nåede i finalen, ville jeg ikke kunne holde ud at se en hel kamp!
-
Perspektiv
Hjernen er fyldt med metastaser… kroppen er forfærdelig afkræftet og fyldt med cancer. Det eneste der er tilbage er ventetiden. På det uundgåelige. Det er bare så forbandet uendeligt trist. Og alt alt for tidligt. Alligevel ønsker jeg at afslutningen kommer snart og bliver nådig.
I nat skete det uundgåelige og vi har dermed mistet en kær kollega.
Livet er så uendeligt skrøbeligt..!
-
Flod og ebbe
Vi var rigtigt nemme at lokke med på at spise ude… vi kan nemlig modtså alt undtagen fristelser 😉
Dejlig mad og hyggeligt selskab.
Vi sprang desserten over og blev enige om at hente den rødhårede og spise en is ved fjorden i stedet for.
Da vi kommer derned er der meget højvande. Jeg spørger poden, om hun ved, hvorfor tidevandet skifter… og hun svarer
ja, det kommer an på hvor mange skibe, der er i vandet!!!
Mein got… hun er jo ganske køn… men hvad er det dog, der gemmer sig bag de brune øjne. Mon ikke jeg i det mindste skulle kræve skolepengene tilbage. Eller er der stadig håb forude 😕
-
Søndagssalig
Vi har været myreflittige. Alle sammen. Der er ryddet op både indenfor og udenfor, slået græs, luget ukrudt, plantet, kørt affald væk, vasket sengetøj…
Hænder og fødder er kulsorte af jord og kroppen svedig, så mens poden er ude og motionere hesten, ta’r jeg mig et tiltrængt bad. Dagens andet.
– og så synes jeg forresten, at vi fortjener at indtage aftensmaden på vores yndlingsrestaurant. Poden var enig 🙂
-
Morgensurf
En times surfing en søndag morgen ser sådan ud, når man sætter programmet IOGraphica til at tracke musebevægelser og klik. Jeg har været rundt omkring som det ses 🙂
Set hos Cirkusprinsessen
-
Et hundeliv… fortsat
Jeg har nu skrevet til Justitsministeren og afkrævet ham et svar på om ham mener, at de ni hvalpe skal aflives… så må vi se om han svarer!