-
Lidt lyspunkter. Lidt.
Firmaet gav i april mulighed for at vi som medarbejdere kunne købe it- og telefonudstyr til favorable priser som kompensation for multimedieskatten.
Vi har ventet tålmodigt. Jeg har ventet meeeeeget tålmodigt, for mens mine kolleger rundt omkring mig allerede har modtaget deres udstyr – eller har fået besked om levering nu på lørdag, har jeg ikke hørt en fløjtende fis.
Jeg ringede derind et par gange i dag, men fik den melding, at det “sikkert” skyldtes, at den Samsung skærm jeg havde bestilt var i restordre. Således beroliget fortalte jeg det videre. Fire af mine kolleger modtager deres bestilling på lørdag… en bestilling som inkluderer selvsamme skærm 🙁
Jeg ringede igen og fik samme besked! Måske var de løbet tør lige akkurat da de nåede til min bestilling.
Mens jeg kørte hjem ringede min mobil med et ukendt nr. Og da jeg kom hjem fortalte poden, at hun havde fået et opkald fra en mand, som ville ha’ fat i mig. Samme ukendte nummer! Jeg ringede op og det var fra firmaet, som tager sig af leveringen. Jeg havde simpelthen glemt, at opgive både mailadresse og mobilnummer i min bestilling og de havde derfor ikke kunnet kontakte mig.
Flot frk. Bech. Og så taler vi i øvrigt ikke mere om det!!!
Jeg får leveret mit udstyr lørdag og det falder på et tørt sted.
Min makker holder nemlig ferie de næste 14 dage. Og ikke nok med det… eller måske oven i købet langt langt værre. De to som gør arbejdsdagen lidt sjovere (for mig) er også taget på ferie.
SUK!
Men med en spritny bærbar i hænderne burde jeg kunne få de næste 14 dage til at gå. Snildt!
Og i morgen har jeg fri. Garnet skal trimmes, solen skal nydes og forhåbentlig kan en forlænget weekend lade batterierne en smule op, så jeg kan komme gennem de næste kedsommelige uger.
Nå ja… og i mellemtiden starter Tour de France også og vi er dermed klar med vores årlige kollegafight… en fight som jeg (blot som en sidebemærkning) vandt sidste år😉
Støttestrømperne, mit DR TourManager hold, stiller selvfølgelig i stærkeste opstilling. Igen i år. Bare kom an!
-
No worries
Poden mener ikke, at Danmark har grund til bekymring før aftenens fodboldkamp mod Japan… for som hun pointerer; de japanske spillere har så små øjensprækker, at de hverken kan se bold, mål eller modspillere!
-
Husker du..?
Måske husker du Liam O’Cat, som flyttede ind hos min eks i starten af året?
Liam har været på grisebassen… og venter nu et ukendt antal killinger 😉
(måske skulle han ha’ fået undersøgt om Liam var af han- eller hunkøn)
-
Najs…
Er det ikke herligt, at se så mange mænd i… øhhh… fodboldshorts? 🙂
-
Som om..!
Det har ikke skortet på advarsler i dag…
– så jeg tror bare jeg parkerer kosten i skuret og holder mig indendørs i aften 😉
-
World Dog Show 2010
19.354 hunde er tilmeldt den kommende weekends udstilling i Herning Messecenter.
Det er mange… rigtigt mange!
Søndag morgen drager poden, en veninde og jeg sydpå for at se de 120 tilmeldte rødhårede konkurrere om Verdensmesterskabet. Arabella skal ikke deltage. Hun er selvfølgelig verdens smukkeste – i vores øjne – men jeg tror ikke, hun vil gøre sig på den scene og så er der absolut ingen grund til at stresse hende med sådan en tur.
Jeg glæder mig, for vi har bekendte rundt omkring i Danmark og Europa, som forhåbentlig er kommer til Herning med deres smukke hunde.
Den franske klubmatch – som er U D S T I L L I N G E N, når vi taler Dogue de Bordeaux – finder i år sted i St Tropez. Sidst i september samles cremen af cremen indenfor vores race til udstilling i racens hjemland.
Vi deltog som tilskuere i 2006, da udstillingen fandt sted lidt udenfor Paris (se en millionmilliard fotos her) og jeg ville give min højre arm for igen at sidde ved ringsiden. Særligt ved ringsiden i St Tropez. En helt vidunderlig by.
Men der er vist grænser for, hvad jeg tør ufordre Poloen med… og Vodskov – St Tropez – Vodskov er ikke en af dem!
Herning… det tør vi til gengæld godt 🙂
Link til World Dog Show 2010
-
Om lidt bli’r her stille…
Mens mor gør klar til at gå i seng, gør poden sig klar til fest.
Der har været dimission til aften med overrækkelse af eksamensbeviser og hele årgangen samles lige nu til en spontan og velfortjent afslutningsfest.
Nanna ved endnu ikke hvad hun vil, brænder ikke for noget specielt og har derfor valgt at fortsætte i 10. klasse på Løvvangskolen på den linje, der hedder medie og kommunikation. Et ekstra år at tænke sig om i. Nu er ansvaret for fremtiden nemlig pludselig helt hendes egen. Jeg kan råde og vejlede… men bestemme kan jeg ikke. Jeg havde købt en lille eksamensgave til hende og den fik hun med ordene “Alle dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du har modet til at forfølge dem”
“Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi” sang vi til sidst… og det bli’r der… og det er det!
-
For ind i hele hule h******
Der var engang en, der spurgte mig
Hvad tror du en dommer ville sige til, at jeg slog (…) bare en lille smule ihjel?
–Jeg kunne godt tænke mig at få besvaret samme spørgsmål. Der må da for pokker kunne findes formidlende omstændigheder, når vi har at gøre med så’n en skovl.
Arrrrrgh!
-
Making good time
Igen i år skal Poden og jeg en tur til Göteborg.
Vi startede vores årlige shoppingture for flere år siden. Først med endagsture, men eftersom vi har lært byen at kende, er vi blevet så avancerede, at vi også kører sporvogn og har udvidet opholdet med både en og to overnatninger. I år skal vi bo et par dage på Scandic Opalen og samtidig er der på forhånd bestilt billet til Liseberg også. Et besøg som vi endnu har til gode.
Sverige… det er da også en slags udland! 🙂
-
Et af livets store spørgsmål :-)
Jeg sidder bag disse vinduer med udsigt til den parkeringsplads, hvor mænd læsser deres koner af eller koner læsser deres mænd af om morgenen.
Og så er det, at én ting undrer mig. Meget.
For selv når det er manden, der skal på job og dermed “konen”, der skal køre bilen videre – er det i 99% af tilfældene manden, der kører!
Hvorfor er det lige sådan..? Anyone..?
