Nogen har det bare i sig… det der med at få andre til at føle sig værdsat og godt tilpas (andre har det absolut ikke… men det er en anden historie).

Min date hørte afgjort til første kategori. Også uden at have hundene som fælles omdrejningspunkt flød samtalen let og ubesværet. Der blev grinet og flirtet til den store guldmedalje, mens vi spiste tapas, drak hvidvin og nød synet af solen gå ned i Vesterhavet.

Det var nemlig ikke på fin restaurant vi skulle, som jeg havde ventet, men på picknick i klitterne. En dejlig overraskelse og alene den forberedelse, der har skullet til, glæder mig… tænk at nogen gider gøre så stort et nummer ud af skulle tilbringe en aften med mig.

Vi havde nok siddet der endnu, hvis ikke nattekøligheden var sat ind. Vi sagde farvel med et godnatknus. Om vi skal ses på den måde igen er jeg ikke helt sikker på… det er en anelse for kompliceret til mig, så jeg afventer lige morgendagens mavefornemmelse.

Men uanset var det en rigtig dejlig aften!