-
Midt i en drøm
Det var dengang piger også havde hår under armene… men selvom den er fra 80’erne holder den stadig… og teksten ramte lige der, hvor den skulle![mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/midtiendrom.mp3″ colors=”#a93436″]
Der står et billede af dig på mit bord,
jeg ser den anden vej.
Og prøver hele tiden at la’ være –
at tænke på dig.Var lidt for længe om at se det ske’,
for blind til at forstå.
At der var grænser mellem dig og mig,
som vi aldrig ku’ bryde ned –
og ting vi aldrig kunne nå.Jeg var midt i en drøm,
vi var hjertefri –
og dansede ud i en svimmel vals.
Jeg var midt i en drøm,
men du sagde farvel.Og jeg ved godt jeg sku’ ha’ sagt mig selv,
at du en dag forsvandt.
Men indså først at det var virkelighed –
da det pludselig blev sandt.Forstod for sent at jeg var for naiv,
forelsket lidt for let.
Og gav dig alt for meget af mit liv
men da jeg bad om lidt af dit –
kom jeg alt for, alt for tæt.Jeg var midt i en leg,
og der var ingenting der ku’ skille os –
der ku’ skille dig og mig.
Jeg var midt i en leg,
ku’ ikke la’ være at komme dig alt for nær. -
Flere af dem tak
Den rødhårede har fået sig en på opleveren til aften. Efter at have spenderet et par timer ved fjorden i Mou, kørte vi omkring havnen i Aalborg. Vi holdt os dog i udkanten af menneskemyldret. Så meget liv er ikke ligefrem hverdagskost for sådan en landhund, men hun så nu ud til at nyde virakken og opmærksomheden. Nu snorker hun højlydt over fra fatboyen… hende ser vi vist ikke før engang i morgen 🙂
Som bonus for at sidde der ved kajkanten, fik vi set det sidste skib komme sejlende lige ind i solnedgangen.
Det har været den mest pragtfulde sommeraften med plads til bare arme, hyggelig snak og rødvin på terrassen… ahhhh!
Flere af dem tak.
-
Overraskende god
Jeg faldt tilfældigt over “Svinehunde” på biblioteket. Og selvom den åbenbart har været blandt årets mest omtalte krimidebuter, havde jeg ikke hørt om den før… ikke jeg kan huske i hvert fald.En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.
Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?
Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre – stærkere – kræfter synes at have anden dagsorden …
Jeg er ca. halvvejs og synes bestemt om det jeg læser. Ystad er skiftet ud med Bagsværd og Wallander med Konrad Simonsen… ligheden med de svenske krimier er ellers slående, men det gør ikke noget for den har alt det, jeg synes om ved en god gedigen krimi. Den har en fin rød tråd og jeg bliver ikke distraheret af sideløbende historier eller springende handlinger. Bogens persongalleri er en af dens store styrker. Især er jeg begejstret for “Simon”, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende. Og det bliver der tilsyneladende rig lejlighed til. Forfattersøskendeparret fortæller nemlig, at de allerede skriver på de næste bøger om Simon & Co.
Det vil jeg glæde mig til.
Svinehunde kan klart anbefales som sommerferielæsning…
-
Alle sømænd er glade for piger…
Poden og jeg har ferie sammen nu. Og det gi’r frihed til at gøre lige nøjagtig, hvad vi lyster. Og i aften var det altså at tage ind til TSR2010 for høre lidt musik, studere folk og fæ og ikke mindst kigge lidt på sømænd. Og der var nok at kigge på.
Årets Tall Shipes Race har målby i Aalborg og i den forbindelse er alle sejl sat til… i mere end en forstand… for at lave en gigantisk havnefest.
De store sejlskibe er begyndt at ankomme til Aalborg. Det gjorde de faktisk allerede i går, men der mangler stadig en del. Blandt andet verdens 2. største sejlskib, det russiske Kruzenshtern, som iflg. meldinger stadig ligger og roder rundt ude i Nordsøen mellem Norge og Danmark. Men mon ikke også det kommer på plads før festlighederne for alvor går i gang. Det tror jeg på.
Firmaet har købt et arrangement ombord på det hollandske skib Eendracht fredag aften, og poden og jeg skal være billetdamer. Her befinder vi os så også på første parket til det fyrværkeri, så skal afslutte festen og som skulle være ret spektakulært.
Der er lidt flere billeder at se på fotosiden – og mon ikke galleriet vokser over de næste dage.
Det her er aftenens favorit foto… jeg synes, han er så sød med seler og rollator 🙂
-
Overlade tur retur
Lørdag formiddag hentede vi podens nye kærlighed i Overlade… Overlade!!!! – jeg havde end aldrig hørt om den by og det viste sig også, at være en lille flække nær Risgårde Bredning… kunne hun ikke ha’ fundet en lidt tættere på?
Nå, men altså, afsted kørte vi… hun havde beregnet knap en times kørsel for som hun sagde, “Mor, vi kører jo ikke helt efter loven”. Øhhh nææææ, det gør vi vel ikke, men nu havde jeg jo planlagt lidt fotografering undervejs… altså… jeg kører jo ikke sådan udenfor lands lov og ret uden mit kamera… så vi lagde fra land, så vi havde god tid. Og der skulle vise sig at være utroligt smukt i området omkring Overlade!
Fyren vi skulle hente viste sig at være lidt af en rod… i hvert fald at se på. Men belært af erfaring dømmer jeg aldrig folk før jeg har lært dem at kende og da slet ikke på deres udseende/påklædning/navn/profession. Desuden har jeg den holdning, at bare han er sød ved Nanna og behandler hende ordentligt – så kan han ikke være noget ringe menneske.
Poden har været hos sin far og jeg fik ikke lejlighed til at stifte nærmere bekendskab med fyren. Ja altså bortset fra, at jeg fik lov at køre ham tilbage til Overlade igen!
Jeg håber ikke, de unge mennesker regner med, at Poloen skal til at fræse mellem Vodskov og Overlade i tide og utide. Det er min tid og i øvrigt også benzinen for dyr til! Og der er grænser for hvor ofte jeg kan lokkes med maleriske landskaber og smukke bygninger 🙂
-
Ikke så ringe
Det der Zumba er dæleme en sveddryppende affære. Men det er også latterfremkaldende og det er ikke det ringeste, der kan ske!
Og så kom poden i øvrigt hjem fra ferien hos sin far. Det er heller ikke så ringe.
-
Vandhunde
Jeg var nødt til at skulle ud… se nogle mennesker… tænke på noget andet… så søndagen er brugt i selskab med min hundeven M og hans to firbenede. Vi er ikke fortrolige, men ubevidst fornemmede han, at mit humør trængte til et boost, for han var meget opmærksom på, at få mig til at smile! Og det lykkedes også… ikke mindst på grund af vores kåde og våde hunde!
Jeg havde selvfølgelig kameraet med og billederne af min vandhund, kan du se under pinden “Fotos“.
-
Skod sommerferiestart…
Nå… det dur altså ikke, det der med at holde helt ferielukket… så skal vi ikke bare sige, at der kommer sporadiske opdateringer, mens jeg ferierer.
Min sommerferie startede i utide. Fredag morgen fik jeg en knytnæve lige i ansigtet… et trist budskab fra et menneske, som jeg holder meget af og som har stået mig meget nær. Det gjorde mig i bogstavligste forstand syg. Jeg skulle bare ud. Væk. Kaste op. Græde. Heldigvis har jeg gode kolleger, som hurtigt tog over og lod mig tage hjem.
Weekenden har været brugt på at slikke mine sår. Jeg har raset, skældt ud, undskyldt, pleaset, tigget, bedt… uden at få andet end tavshed som svar. Og det er jo også en slags svar. Eller noget. Så nu sidder jeg så her… med et iturevet hjerte og forsøger at hanke op i mig selv.
Engang fik han mig til at tro på, at han altid ville være der..!
Men jeg klarer mig også uden… selvfølgelig gør jeg det! Men hvorfor det blev nødvendigt forstår jeg ikke helt.
-
Tre dage mere…
Aldrig tidligere har jeg set sådan frem til min sommerferie. Jeg trænger i den grad at komme væk. Langt væk. Både fra mit job, men også fra en rigtig skod situation, jeg er havnet i med en god kollega.
Jeg er begyndt at geare ned. Havde fri i går. Gik hjem til middag i dag, og har tænkt mig kun at yde samme antal timer de næste tre dage. Jeg har nok frihed at tage af, så hvorfor ikke!
Når man sådan kommer hjem sådan i utide, bliver man ikke mødt af en logrende hund, der glad præsentere en bold eller et ben… næ, så bliver man mødt af det her syn…
– ikke så meget som hun lindede på øjenlågene for at se hvem der kom! Hun lader sig ikke sådan forstyrre i sin middagssøvn. Vagthund. Somom!
-
999 år
Burde jeg egentlig ikke overveje at gå på pension..? 🙂
