• Et øjeblik...

    Relevant spørgsmål

    Hvorfor svarer han egentlig ikke, når man skriver til ham?
     

    Jeg kan kun trække på skulderen og svare: aner det ikke! Og det nytter ikke at spørge ham… for det vil han sikkert også vælge at ignorere!

    Kendte jeg ham ikke, ville jeg kalde det arrogance, isnende kulde og ligegyldighed. Men jeg tror ikke, det forholder sig sådan. Faktisk. Jeg tror mere, det er… berøringsangst… konfliktskyhed… manglende evne til at sætte ord på… lukker-jeg-øjnene-går-det-væk-af-sig-selv-agtigt!

    … og intet svar er jo også en slags svar, som man så (desværre) lægger i hvad man vil!

  • Et øjeblik...

    Bon’er og bøger

    At dømme efter antallet af bon’er der lå gemt i min pung, burde dankortet være rødglødende efter vores tre dage i det svenske. Jeg har endnu ikke tjekket kontoen for at se, hvad vi har brugt… dårlige nyheder behøver man vel ikke ligefrem opsøge 😉

    Bag på en af bon’erne har jeg i hast noteret en række bogtitler på bøger, som mine skandinaviske yndlinge just er kommet med, men som endnu ikke er udkommet på dansk:

    Håkan Nesser: De ensamme
    Lars Kepler: Paganinikontraktet
    Mari Jungstedt: Den farliga legen
    Karin Alvtegen: En sannolik historia 

    Der er noget at glæde sig til i efteråret.

    Lige pt læser jeg Vinterbyen af Arnaldur Indridason og lige bortset fra, at jeg roder lidt rundt i de islandske navne, så er også Arnaldur Indridason et dejligt bekendskab. I Vinterbyen bliver hans lidt fåmeldte Kriminalbetjent Erlendur og hans team af kriminalfolk tilkaldt da en lille thailandsk dreng en bidende kold januardag i Reykjavik bliver  fundet død.

    Også hos Arnaldur Indridason er det de stærke persontegninger frem for hæsblæsende action, der trækker – og både denne og hans tidligere romaner på dansk kan varmt anbefales.

  • Et øjeblik...

    Opladning

    Udover at hente den rødhårede på pensionen ved Sæby, vaske noget tøj, redde en skovspurv ud af badeværelsesventilatoren, samt rydde op efter det svineri at støv og fjer der uvægerligt kommer ud af sådan en redningsaktion, fylde køleskabet med varer hentet i Netto og forberede noget aftensmad har jeg ikke lavet en fløjtende fis i dag.  Intet.

    Jeg har nydt dagens langsommelighed. Stilheden før stormen om man vil.

    I morgen og 9 dage frem skal vi nemlig være hundepassere for endnu en rødhåret. Og oven i kommer Nannas kæreste og tager ophold her i nogle dage… så jeg trængte bare til opladningen i at lave ingenting. For der herkser ingen tvivl om, at næste uge nok skal blive hæsblæsende…

  • Eyecandy

    A single man

    En helt igennem fin og smuk film. Med blændende skuespil af Colin Firth, som den plagede og selvmordstruede Universitetsprofessor Geo, der forsøger at komme sig over tabet af sit livs store kærlighed Jim. Det er en følelsesladet rejse gennem en dag i Geo liv og en beretning om mistet kærlighed, om ensomhed, og om vigtigheden af at opdage og værdsætte livets små øjeblikke.

    Fotograferingen er en æstetisk nydelse. Ordene og problematikken tankevækkende.

    – Når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg ikke et ansigt, men et plaget blik.
    – Nu skal dagen sgu bare overståes
    – Måske en smule melodramatisk.
    På den anden side er mit hjerte blevet knust.
    – Jeg føler, jeg synker til bunds. Jeg drukner. Kan ikke få vejret.

     

  • Et øjeblik...

    Hjemme igen

    Göteborg mister afgjort sin charme, når regnen siler ned og man ikke hverken har medbragt sokker eller gummistøvler. Heldigvis havde vi Nordstan (overdækket indkøbsmekka) til gode og her fik vi det meste af vores sidste dag i det svenske til at gå.

    I løbet af eftermiddagen vendte vi retur til Opalen, tjekkede ud og nød en times afslapning i lobbyen inden turen gik med sporvogn til Stena terminalen. Da vi ankom i onsdags købte vi for 130 kr. et 3 dages sporvognskort og selvom vi egentlig havde regnet med at gå rundt i byen, så har vi kørt en masse sporvogn. Kortet gav os nemlig muligheden for at se andet end lige centrum af byen, og det har vi i allerhøjeste grad benyttet os af. 

    Kl. 18.00 sad vi igen ombord på Stena Express, men denne gang under nogle helt andre vejrforhold end i onsdags. Kaptajnen ombord advarede på forhånd om kraftig vind og dermed høj søgang, så vi frygtede ærlig talt det værste. Men kort inden afgang kom vi i rigtigt hyggeligt selskab med Kristian og hans mor, og de to timer fløj afsted uden vi tænkte ret meget over at bølgerne udenfor faktisk var temmelig høje. Kristian og Nanna havde mange fælles bekendte og hans mor og jeg har også krydset veje i vores yngre dage… sjovt som verden er lille bitte indimellem!

    … og dermed gik den 2. uge af min ferie!

  • Et øjeblik...

    Badebomber

    Göteborg har en ualmindelig fantastisk sæbeforretning med sæber til alle formål og alle anledninger. 

    Udnyttes skal det selvfølgelig, at hotelværelset er udstyret med badekar, så der blev der investeret i et par pink badebomber. Og hvor godt tror I ikke lige det var, med et afslappende karbad efter at ha’ vadet byen tynd hele dagen… mega godt… som poden ville sige 🙂

  • Sure opstød

    :(

    Vi så en ung fyr i dag, som tvang/slæbte sin skræmte hund ud på en rulletrappe i et stormagasin… den lå på maven med alle 4 ben stikkende ud til siden og panik i øjnene… havde den vendt sig om og bidt ham, havde jeg ikke løftet et øjenbryn!