-
Over and out
Mens vi ruster os til årets første storm lakker efterårsferien samtidig mod enden. Jeg skal på job i morgen – snupper lige 6 timer inden det så er weekend. Det er da en arbejdsuge, der er til at overse 🙂
Poden skulle have været på weekend hos sin far, men som så ofte før er det aflyst. Denne gang dog af hende selv. Fest både fredag og lørdag aften gør, at det ligesom ikke kan svare sig at gøre en helt masse ud af denne weekends samkvem. Helt i orden synes jeg, taget i betragtning hvor lidt hensyn, der bliver taget den anden vej. Desuden er hendes modvilje mod at blive parkeret en hel weekend i en fremmed by, vist desværre også blevet en kilde til stor uenighed blandt de implicerede voksne, så det er måske udmærket for alle parter, at det glider lidt ud med det fastlagte samkvem.
Men hvad ved jeg… jeg er bare hendes mor og her er hun i hvert fald altid velkommen!
-
Dagens bedste grin
Min gode ven JJ er desværre i disse dage indlagt på Hjørring sygehus – og god bedring til ham – men for pokker, hvor ville jeg gi’ min højre arm for at være sygeplejerske på lige netop den afdeling. Det kan kun være en munter oplevelse, at have ham som patient – JJ får i hvert fald altid en historie ud af det, uanset hvad han bliver udsat for
Bl.a. har han netop opdateret sin Facebook profil med denne status:
“JJ” har været til ct scanning – man skal lige huske når man tager skridt beskytteren af, at klemme den sammen ellers bliver tis leif godt nok trukket lang
Hvor får han det fra..? 😀
-
Citat
Min alder kommer ikke mig ved.
Gammel er noget, man bliver gjort til at sine omgivelser. -
Frøken Bech i 80’erne
“Hvordan så du ud i firserne?”, spørges der fra Blogkvinder 40+ og jeg lader hermed nostalgien blomstre.
Her er vi sådan omtrent i 86-87-88. Husker det ikke nøjagtigt. Som det ses var jeg lillebitte dengang… nå, eller også var den der kæreste kæmpe stor. Jeg tror mest på det sidste 🙂
Eric Staurset hed (hedder) han. Norsk, dårende dejlig og over 2 meter høj.
Vi levede sammen en del år – i 80’erne – men da han var færdig med sine studier brød vi med hinanden. Årsagen fortaber sig i glemslen, men det var ikke noget dramatisk. Han flyttede først til København og har siden siddet i store stillinger norske virksomheder. Han har boet rundt omkring i verden, bla. Bruxelles og Pretoria, men er nu retur i sit hjemland. Vi har heldigvis stadig kontakt, omend sporadisk.
Dengang var jeg forresten en ørn til at strikke. Norske lusekofter, som blev klippet op og monteret med bånd og tinknapper. Til mig selv, men også til ham… forestil jer lige hvor stor sådan en genser skulle være..! Mein Gott… tænk jeg orkede!
Eric’s bedsteforældre boede i Åndalsnes og i umiddelbar nærhed lå fabrikken, som lavede Rauma-garn. En sommerferie her betød derfor en 2CV fyldt med garn og fede opskrifter, når vi returnerede til DK. Jeg har stadig de norske gensere på hylden for med det store arbejde, har jeg aldrig nænnet at skille mig af med dem og slide dem op kan man ikke!
Eric lærte mig at elske Sade, skorede mig faktisk med “Smooth Operator” og det er stadig et nummer og en kunstner jeg lytter til med stor fornøjelse. Ellers var det tiden, hvor genbrugsfrakker, docksides sejlersko og Swatch ure var hotte.
– hvordan så du ud i 80′erne?
-
Onsdag til et 10 tal…
Telmore scorer max. point for dagens bedste reklame og for dagens bedste grin 🙂
Andre steder i byen skiltede de unge mennesker med “Trængsel”, “Bænk”, “Sidegade” osv. – det er squ da genialt tænkt! Det har måske ikke så meget med mobiltelefoni at gøre, men at sprede smil og skabe opmærksomhed er vel ikke så ringe, uanset hvilket produkt man ønsker at sælge. Eller hvad..?
Baresso scorer max point for dagens bedste latte og lækreste muffin. Også selv om vi pludselig måtte afbryde hyggen, have drikkevarene hældt om i “to-go” kopper og spæne afsted for at undgå en truende parkeringsbøde 🙂
Og sidst men ikke mindst, så scorer Poden max point for dagens bedste selskab.
Ikke så ringe scorer af en onsdag 🙂
-
Mindset
Morten Leth Jacobsen’s roman Mindset er ved at ligge færdiglæst på natbordet (vindueskarmen)…Mindset er en anderledes og utraditionel krimi. Og det er i dette tilfælde positivt. Vi følger ikke som sådan opklaringen af en mordgåde, i stedet for oplever man som læser, hvordan det er at stå midt i en mordgåde som dybt involveret person. Sproget er flydende, bogen velskrevet og underholdende og hovedpersonen interessant og levende.
Bogens hovedperson, Anders, er nyuddannet ingeniør og flytter til den lille provinsby Nørup hvor han har fået job i udviklingsafdelingen på en stor multinational virksomhed. Hverdagen i Nørup er præget af virksomheden, da hele byen arbejder der. På virksomheden og i byen handler det derfor om at have det rigtige ´mindset´, dvs at man kender og efterlever virksomhedens værdier.
Anders er glad for jobbet i udviklingsafdelingen, som er præget af stor hemmelighedsfuldhed, men en dag finder han under en løbetur i den nærliggende skov et lig og herefter tager begivenhederne fart. Anders fanges i et spind af løgne og alle pile peger på ham, der endnu ikke har det rigtige mindset.
Hvor involveret hovedpersonen Anders Egholt egentlig er i forbrydelsen, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre – det er trods alt det, bogen handler om.
-
Resultatet
Resultatet af fredagens anstrengelser…
Det er da lidt blæret at se sine fotografier i en sammenhæng, der kan bruges til noget. Som I kan se, er den rødhårede nu også kalender hund…
– gad vide hvor mange opslagstavler hun kommer til at hænge på 🙂
-
Øv altså…
Til min store irritation er min næsten nye pc begyndt at skabe sig.
Det begyndte en måneds tid siden – bas-/treble indikatoren bliver med jævne mellemrum aktiveret, og står og køre op og ned uden jeg overhovedet er i nærheden af pc’en.
Lige ved siden af sidder knappen, der aktiverer det trådløse netværk, og de sidste par dage er det nu også fuldstændig umotiveret begyndt at skifte mellem aktiveret og deaktiveret. Det er altså som om, der er noget galt omkring netop den del af tastaturet.
Det irriterer mig grænseløst for selvom der både er garanti og hente/bringe service på, så ved jeg jo desværre godt, hvor længe de kan være om sådan en reparation.
PISOSSE!
…
UPDATE 17:45
Jeg har Googlet mig til, at det er et problem netop denne laptop har og at HP tilsyneladende har lidt problemer med at anerkende fejlen trods det, at mange må ha’ klaget.
Jeg har forsøgt alle forumets løsningsforslag. Opdateret driveren, uden held. Deaktiveret HP tone control, så forsvandt bas/treble indikatoren ganske vist, men netværket logger stadig af og på i et væk. Der er vist ingen vej udenom et opkald til HP, så de kan få den ind til rep.
Det værste er såmænd ikke at skulle undvære den (hvis jeg er heldig, kan jeg måske låne mig til en imens) – det værste er at der er stor risiko for at få en fuldstændig formateret maskine retur og så kan man ellers starte fra scratch!
Men selv om jeg er sur og der ikke kom noget positivt resultat ud af mine anstrengelser, så er det sjovt at rode med… måske burde jeg i virkeligheden søge job i teknisk afdeling 😉
-
Najs
Man skulle ikke tro, at jeg er enlig mor med blot én indtægt, sådan som jeg fører mig frem i dyre mærkevarer…
– i dag har jeg købt ny og tiltrængt vinterjakke – og intet mindre end en North Face Metropolis kunne da gøre det. Den er dæleme lækker, fyldt med gåsedun og vejer blot 673 g. Og så klæ’r den jo smukt mine fede Dr. Martens støvler.
Jeg kunne vel godt ha’ nøjedes med mindre, men jeg overbeviste (nemt) mig selv om, at fordi jeg opholder mig en del udendørs kræver jeg også noget virkelig ordentligt udetøj.
Og så fordi jeg har fortjent det bedste. Nemlig 🙂
-
Dagens positive
