-
Man bliver aldrig for gammel til at lære
Dagen er fløjet afsted og pludselig var det gå-hjem-tid. Min mentor var tilbage på sin plads og i dag gik vi et skridt videre i min oplæring. Det går helt forrygende, når jeg selv skal sige det og jeg tror på, at jeg er selvkørende, når hun tjekker ud af firmaet for sidste gang den 16. december. Der er mange mange nye ting, der skal læres og hovedet summer når jeg vender Poloen nordpå og kører hjem. Det er derfor en ren lise at tage den rødhårede med på eftermiddags tur og få blæst POBopgaver, Implement Change og andre mærkværdigheder ud af hovedet.
I dag blev der også løst en lille smule op for den “gordiske knude”… dagens højdepunkt faktisk! Han duftede så dejligt sådan helt tæt på og det busede selvfølgelig ud af mig… ja, det var lige før det var svært at holde den professionelle distance og ikke rulle om på ryggen og miave (-;
Jeg modstod dog fristelsen, men fik ham alligevel bragt så meget fra koncepterne, at han miste tråden… med et tak og en latter. Sådan! Det er da også noget.
Jeg har også lært en anden vigtig lektie i dag; at signaler meget nemt kan både sendes og tolkes forkert! For hvorfor skulle man dog flirte med en tilfældig receptionsdame, når man har en sød kæreste derhjemme. Nej vel! Og jeg skal være den første til at undskylde misforståelsen!
Hvad jeg aldrig får lært er, at køre hjem i ordentlig tid… så jeg ikke behøver holde her:
Fortsat god mandag til dig!
-
Det er snart…
I torsdags bagte jeg pebernødder, i dag er der kommet lys i buskene uden for, der er købt lys til adventsdekorationen, iPoden flyder over med julesange og det kan ikke vare mange dage, før vi finder den store julekasse frem… det er nemmerli snart 1. søndag i advent og så må man altså gerne. Også selvom man ikke er juletosser som os 🙂
Udover julesangene er det Thomas Helmig, der har fået en kraftig revival i den Bech’ske iPod. Jeg hentede “PastForward” hos TDC… og arjmen Thomas er jo skøn
Nu hvor du har brændt mig af Nu hvor du har smidt mig væk nu hvor du har stukket mig ned bagfra har du det godt så, og er du glad igen
Men når jeg nu savner dig hvordan kan du så undvære mig
Og skulle jeg så ikke lade det sne lidt her på siden… bare fordi jeg kan 🙂
-
Dagens gode grin
Set på TV2 News
-
Bogstavleg C
Mit C står for “Cavatina” og bringer minder om en sød kæreste jeg havde i min pure ungdom. Per hed han.
Han gik på musikkonservatoriet og boede inde i Reberbansgade. Her spenderede jeg mange mange sjove timer. Ganske naturligt var den lille lejlighed fyldt med musik… både på vinyl, men så sandelig også live og der var ikke dét instrument Per ikke mestrede. Han spillede bl.a. 12 strenget klassisk guitar og de små hår rejser sig stadig ved erindringen, når jeg hører “Cavatina” – det smukke tema fra filmen Dear Hunter…
Se de andres C’er her
-
Teknisk konsulent – trainee
Så blev det helt officielt
Min første uge som “Teknisk konsulent – trainee” er overstået. Vel overstået. Hvis jeg skal sige det selv. Og det skal jeg jo, for der er ingen andre der gør det (-:
Torsdag og fredag har jeg været uden min mentor og jeg synes, at det er gået ret godt. Vist har jeg kvajet mig. Glemt noget. Været i tvivl. Men jeg har dæleme også lavet mange opgaver, som er gået
galtglat igennem.Taget i betragtning at alt er nyt for mig, så sidder jeg med en fornemmelse af at jeg… ja altså, at jeg nogenlunde har fattet, hvad der foregår og hvad det er jeg laver! Og det er ikke den ringeste fornemmelse at gå på weekend med.
Og så vandt jeg en del billig goodwill points for mine pebernødder (-:
Det meste af weekenden skal tilbringes uden for netværkets rækkevidde – og kommer jeg ikke forbi her, så ha´ lige en
-
Når en peberkagebager…
Når en peberkagebager
bager peberbagekager,
tar han først en mægtig gryde
og et kilo smør omtrent.
Og hvis gryden ikke vælter,
blandes smøret mens det smelter
med et kilo puddersukker
til det lugter brunt og brændt.Og i smør og sukker kommer
der en halv snes æggeblommer,
som man rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen,
krydres peberkagedejen
med en teske ægte peber,
og et lille drys kanel.Det er nu ikke lige opskriften fra “Dyrene i Hakkebakkeskoven” jeg har brugt men til gengæld denne her – og jeg forventer ærlig talt, at blive rasende populær på mit nye kontor, når jeg medbringer sådan et glas i morgen 🙂
-
Pst
-
Min nye pind
Nu sidder jeg så her… ved en 3 mands “ø”, 2 skærme og en helt ny verden!
Jeg tror, jeg skylder kvajebajere efter i dag. Min mentor har haft fri og det har jeg så fået flere “anderledes” POBopgaver ud af.
Heldigvis bliver det taget med et smil… og det er jo kun min 4. dag 🙂
-
Trainee
Det er meget meget længe siden jeg har været så mentalt træt, som jeg har været de sidste to dage.
Der er så meget nyt at lære, at hovedet er ved at sprænges… nye arbejdsopgaver, nye termer og nye mennesker. Det er svært at falde ned igen, når jeg kommer hjem og min krop har da også reageret helt som den plejer på den slags “stress”… mit forkølelsessår er brudt i lys lue, min mave er gået i hårdknude og jeg sover dårligt. Det er okay – jeg kender rumlen og det er kun en kort overgang til jeg føler mig på lidt mere sikker grund.
Jeg sidder ved lånt skrivebord, med lånt pc, tastatur og mus. I dag kommenterede jeg musen, som er noget anderledes end standardmodellen og min mentor siger:
– alt der skal testes at nyt hardware/software havner på J’s skrivebord
– er det også derfor jeg sidder her? spørger jeg
– det kan du jo lægge i hvad du vil, lød svaret med et smilHun er dygtig og god til at lære fra sig. Der er en god stemning og der er plads til gode grin, når jeg kvajer mig. Og det gør jeg!
Så selvom hovedet er ved at flyde over med information, er jeg gået hjem med en god følelse af, at det her skal jeg nok klare.
-
…