-
Er det mon en struds?
Der må dufte fristende nedenunder sneen, for jeg kan ikke forestille mig, at det kan være særligt rart at stikke hovedet ned i det kolde hvide.
-
Søndag når den er bedst
Fire fantastiske på en søndag
1. En times travetur i den sneklædte skov
2. Kommer hjem og ser, at Hr. Bjerre har været sød også at skovle min sne
3. Ind under den varme bruser og så i rent nattøj
4. Kaffe i kruset og en fed film på dvd’en– søndag er ikke så ringe endda!
-
Dagen derpå undren
Jeg bliver så uendelig ked af, at blive mødt med ligegyldighed og kolde øjne.
Hvad har jeg egentlig gjort siden jeg fortjener det. Mon.
-
Bogstavleg E
E som engel
Arjmen altså… ligner hun en engel eller hvad?
Det er selvfølgelig Poden og mon ikke det er i forbindelse med en fastelavn en gang at hun har set så yndig og uskyldig ud 🙂
Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser
-
Tungt skyts
Mine kolleger har det med at få nervøse trækninger, når jeg drager hjem fra job med værktøj lånt på værkstedet.
I dag havde jeg et stort brækjern og en mukkert med i hånden…
Der var flere terorier om hvad jeg havde gang i… en gående på, at jeg ikke havde råd til at købe julegaver og derfor måtte begå et bræk for at skaffe penge… en anden at det var en ny metode jeg havde indført for afvise de urimligt krævende kunder… en tredie at nu var eksen nok gået over stregen 🙂
Formålet var faktisk at brække et klædeskab i stykker, så det kunne passes ind i Poloen og køres til skrot. Det var et skab Poden har haft rideustyr i og rideskolen havde bedt os fjerne det. Heldigvis kom vi ikke så langt, for et par piger stod netop og manglede skabsplads til deres grej, så vi tømte skabet og kørte hjem igen – uden brug af tungt værktøj 🙂
-
Verdens bedste mor
– nemlig min har fødselsdag på denne første dag i december.
Stort tillykke mor!
-
Arrggg
… nu jeg lige er ved brokkerne, så kan jeg ikke længere logge mig på netbank på “gammeldags” maner… nej nej, jeg bliver prompet for en Nem-id kode… som banken endnu ikke har sendt mig 🙁
-
Det trækker i langdrag!
Du har ringet til Yvette Carstensen, Patientforsikringen
– jeg kan desværre ikke træffes lige nu men…Den besked har jeg hørt ca. 10 gange om dagen den sidste uge!
I juli sendte jeg de forhåbentlig sidste papirer i den tilsyneladende uendelige føjleton af en sag jeg har kørende i Patientforsikringen… og siden har jeg ikke hørt en fløjtende fis. Efter knap 6 måneder synes jeg ikke det var urimeligt at ringe og høre hvad status er. Men altså praktisk taget umuligt!
Jeg ringede derfor i går til Patientforsikringens hovednummer og blev stillet om til en assistent. Det eneste hun kunne gøre var, at lægge en besked til Yvette Carstensen om at ringe mig op.
Det gjorde hun så i dag og kunne lige som jeg konstatere, at der intet var sket siden starten af juli. Mine papirer lå blot urørte hen i en af hendes sikkert mange bunker. Det værste var, at hun heller ikke kunne heller ikke love nogen snarlig afgørelse, men kunne godt se at det var en af de sager, der snart burde rykkes på… sidst jeg rykkede blev min sag opprioriteret, så jeg håber lidt på, at det også sker denne gang.
Jeg synes, det er så urimeligt at en sag, der er startet i februar 2009 endnu ikke har fået en endelig afgørelse…!
-
Jeg ønsker mig…
Bog & Idé
-
Kuldeindex -18
Jeg havde ikke kalkuleret med chillfaktoren da den rødhårede og jeg drog ned på marken med kamera og vanter uden fingre. Selvom termometret blot sagde -3 grader, så føltes det præcis som de -18 grader som TV2’s vejrudsigt lovede. Og det er længe siden jeg har oplevet det har været så tissekoldt. Fornøjelsen ved at fotografere var ikke ret stor – det var ganske enklet for koldt at have fingrene oppe af lommerne, så det blev kun til et par enkelte skud.
Det undrer mig, at den rødhårede ikke ser ud til at fryse det mindste… faktisk bruger hun en del krudt på at stikke hovedet ned i sneen og rulle begejstret rundt.
Klokken var ikke mere end 10 i 4 og solen er kun lige akkurat at se i horisonten…
