-
De skide løbere…
-
Lyd update
Jeg synes måske nok, at jeg hører lige lovlig godt med den der papirslap monteret… lyden på kontoret, i kantinen, i min mobil, fra min frokostsidemand var overvældende… og da jeg startede Poloen nede i firmaets garageanlæg måtte jeg lige ud og tjekke, at der ikke var hul i lydpotten 😕
Mon jeg nu overhovedet kan sove i nat… jeg plejer jo at kunne lukke for “box 2”!
Ellers var det dagen, hvor vi fik udleveret årets firmajulegave… krisen kradser og det var ikke noget at skrive hjem om. Men glade skal vi vist være over at få noget. Tilgengæld fik jeg så en kærkommen julegave fra Bokseklubben, hvor jeg åbenbart gør gavn indimellem… i hvert fald nok gavn til at de synes, jeg skal belønnes omkring juletid. Jeg er glad og siger 1000 tak!
I morgen siger vi for alvor farvel til min mentor og jeg må overlade den gode hjørneplads til min nye skrivebordsmakker. Jeg er ikke meget for det, selvom jeg godt vidste at pladsen, den fede pc og al det lækre udstyr kun var til låns… værst bliver det nok alligevel, at vænne sig til den nye “udsigt” jeg får 😉
-
Lappet
Morgenen startede med et ørelægebesøg.
Siden jeg i starten af 2009 tabte mit sidste dræn, har jeg haft konstant hul på trommehinden. I dag kunne Genefke så konstatere, at det fortsat ikke er groet sammen og højst sansynligt heller ikke gør det.
Hørelsen på det øre er af samme grund stærkt nedsat og han ville derfor anbefale en “lille” operation, hvor man løsner øret, snupper et lille stykke muskel og lapper trommehinden med den. Løsner øret… jeg synes absolut ikke det lød som “lille” og spurgte om det nu også var nødvendigt.
Det er som at vælge mellem pest og kolera for med hul i trommehinden hører jeg dårligt – uden hul lukker det eustakiskerør, hvilket resulterer i konstante propper i ørene. Ælle bælle.
Jeg måtte selv bestemme, sagde han. Og for lige at demonstrere, hvor dårlig hørelsen faktisk er på det ene øre, satte han ved hjælp af salve en lille papirlap på hullet i trommehinden. Hold da op, sikke en forskel med normal hørelse på begge ører. Jeg blev helt forskrækket, da jeg kom ned på gaden og måtte sænke lyden væsentligt på mobilen første gang den ringede 🙂
Men en operation, hvor man løsner øret… hmmm… lyder det ikke voldsomt drastisk?
-
Nåmen
– nu fører de håndboldpiger vist så meget, at jeg godt kan slukke og gå i seng uden at gå glip af noget 🙂
Godnat derude..!
-
Vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!
Nogle mennesker er bare så nemme at gennemskue, at man kan blive i tvivl om, hvem pokker de tror de kan narre… andre end dem selv måske… og det er vel i grunden det værste.
Jeg er holdt helt op med at regne med noget. Trækker blot på skuldrene. Selvom mit indre temperamentsbarometer faretruende nærmer sig det røde felt. Jeg har for længst besluttet, at det ikke er det værd. Han er gennemskuet og en eller anden dag får hans svigt konsekvenser – og han kommer til at betale dyrt for alle de mange skuffelser han har været skyld i.
Vi rykker lidt tættere sammen mens vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!
-
PIP
Jeg har studeret spejlet indgående… nope… man kan ikke umiddelbart se, at der er føjet endnu et år til de mange, der var der i forvejen. Håret har stadig samme grå nuance og rynkerne om øjnene ser heller ikke ret meget værre ud.
I aftes blev bibliotekslånet “Hvornår kommer der en god nyhed” lagt på hylden, for blandt fødselsdagsgaverne var Jussi Adler-Olsens nye roman “Journal 64” og den kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at tage hul på.
Posten bragte endnu en fødselsdagsgave med i dag… sød hjemmelavet fugleranke a la Rie Elise Larsen, i hvad Line kalder en “Christmas-edition”… det må være glimmerhjerterne hun mener 🙂
Jeg havde kagemand med på jobbet. Bestilt til 10 personer og så viste det sig, at afdelingen led af et større mandefald netop i dag. Kagemand var der nok af skulle man så tro. Selvom nogen hårdnakket påstår de “ikke spiser kage”, så har jeg luret, at det er en særdeles kageglad afdeling jeg er havnet i … en nappede hele hovedet… alene… andre startede fra den anden ende og så fik den kagemand ben at gå på!
-
Læg lige mærke til vejret…
-
Avvento!
Hvis ikke det var fordi, at det allerede var for sent at ønske noget til min fødselsdag (som er i morgen (-:) så havde jeg ønsket mig en flok af de her Kähler juletræer…De må på listen til næste år!
-
Så kom juletræet i hus…
– takket være disse smukke unge mennesker.
Der var koldt og spejlglat i skoven. Poloen klarede turen og det samme gjorde vi. Poden savede, kæresten bar og moderen fotograferede… den helt perfekte arbejdsfordeling 😉
Nu står det så i stuen på fod og venter på at blive pyntet.
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/juletra.mp3″ colors=”#a93436″]
-
Hvad vil du være, når du bliver stor..?
Poden går i 10. klasse. Inden vi når marts… og det er altså om nogle ganske få måneder… så skal hun være tilmeldt en eller anden ungdomsuddannelse.
Og hun aner ikke, hvad hun vil. Hun ved godt, hvad hun ikke vil… hun vil ikke på gymnasiet. Punktum. Hun er træt af bøger og træt af almindelig skolearbejde. Det er okay. Der kommer ikke noget godt ud af at presse sig selv til noget, som hænger en laaaangt ud af halsen.
Hun vil gerne noget, hvor hun skal bruge sine hænder og sin krop… har overvejet at blive tømrer eller maler. Men synes i virkeligheden også at opholdet på frisørskolen var skide spændende. Hundefrisør har også stået på ønskelisten. Og politibetjent.
Mein Gott… jeg kan godt huske, hvordan det var at være 16 og have verdenen liggende åben.
Hvad ville du være da du var 16? Og fik du opfyldt dit ønske? Eller blev du noget helt andet?
