-
Så er det squ NU…
Der er hygget igennem i dag, den rødhårede har fået en laaaang tur på marken i det smukke solskin, foder med tilbehør af lækker rådyrlever og som dessert et godt ben, julehilsnerne er sendt til nær og fjern og så er det lige før… Poloen er pakket med gaver, tæpper, varmt tøj, sneskovl og ikke mindst denne her på iPoden… Chris Rea’s Driving home for Christmas
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/driving_home.mp3″ colors=”#621935″]
… der er ikke meget andet tilbage end at sende de allervarmeste julehilsner til jer alle derude…
-
Juleaftensdag
Alt ånder fred og ro i Nordjylland… altså rent vejrmæssigt og vi får heldigvis ingen problemer, når vi skal ud og køre de næste par dage. Det fyger en smule men ellers er det “Mette vejr” – med blå himmel, isnene kulde og knirkende sne under støvlerne 🙂
-
This Christmas…
Ikke for noget… men jeg er altså lige nødt til at forsøge at piske en (jule)stemning op… så I får lige den bedste julesang ever… her i Chris Browns version.
Det var nemlig ikke den start på julen og juleferien, jeg havde håbet på – men vi har passeret start hundrede gange de sidste år, så hvad havde jeg egentlig forventet!
Nu orker jeg altså bare ikke mere… jeg har hevet stikket ud og der er ikke længere nogen vej tilbage!
…
Det minder mig i øvrigt om, at jeg så Notting Hill den anden aften – for Gud hvilken gang – og jeg får lyst til at citere Julia Roberts
In the end I’m just a girl, standing in front of a boy
asking him to love like her!For fanden… hvor svært kan det egentlig være at forstå?
…
Men nu er det så ligegyldigt… og så vil jeg bare gerne føle både julestemningen og julefreden tak! Måske skulle jeg trykke repeat på Chris Brown…
-
I morgen er det juleaften
Kontoret er gabende tomt… her sidder en tekniker og jeg. Ingen andre!
For mit vedkommende er der dømt juleferie… helt frem til 3. januar… om ganske kort tid.
Poden og jeg drager mod øst både juleaften og 1. juledag og mens vi mæsker os, får den rødhårede opgaven at vogte matriklen. Hun er heldigvis fløjtende ligeglad med julen, men hun bliver nu nok alligevel forkælet med et lækkert ben, når vi kører.
Jeg slår lige et slag inden om Aalborg på vejen hjem. Mangler en enkelt ting… til mig selv… og så kan jeg ved selvsyn få set alle de, der stormer rundt i jagten på den allersidste gave. Jeg er færdig. Alt er klappet og klart og hvis min mor ellers har husket at købe en flæskesteg i år, så skal det nok blive jul i det Bech-Nielsen-Sønder-Andersen-Elimarske hjem 🙂
Poden holder jul hos sin far i aften og jeg nyder dagen før dagen i mit eget og den rødhåredes selskab…
God lillejuleaften til dig 🙂
-
… bare sådan hvis nu!
Nåmen står du lige og mangler en allersidste lille julegave til mig, så kunne jeg godt finde på, at ønske mig den her
Du kan købe den lige her… bare sådan hvis nu 🙂
-
Vi to…
Suk hjerte…
-
Flade batterier
– ikke mine, men Poloens!
ØV ØV ØV, jeg havde ikke lige kalkuleret med at skulle ofre et nyt batteri på Poloen her to dage før jul, hvor pengekassen i forvejen er tom – men den har hostet en del på det sidste og i går ville den så slet ikke starte.
Jeg ER ikke vild med at køre i det her vejr, slet ikke og jeg har heldigvis en kollega, som gider lægge vejen forbi Vodskov og tage mig med om morgenen. Af samme grund har Poloen ikke været ude og køre siden fredag og det kostede åbenbart batteriets allersidste kræfter.
Med hjælp fra søde naboer, som havde både startkabler og opladte batterier lykkedes det at starte den og jeg brugte tirsdag aften på at køre i sløjfe på motorvejen mellem Nørresundby og Hjallerup. Men den hoster stadig.
Da jeg kom hjem i dag stod min mekanikernabo udenfor og ville vide om jeg havde holdt fri de sidste dage siden Poloen holdt parkeret. Han fik historien og fandt fluks diverse måleinstrumenter frem. Laderen fejler ikke noget, men han kunne se på batteriet, at det har siddet siden bilen kom til Danmark og sikkert efterhånden var lidt træt.
Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne afslå – nemlig at han fikser et nyt batteri incl. montering mens jeg er på job i morgen og så er julens transport forhåbentlig sikret.
Hurra for søde og hjælpsomme naboer og kolleger, som gider gøre noget for andre… bare fordi!
– men ØV hvor er det alligevel nogle meget meget træls penge at skulle af med 🙁
-
OMG
Rygter kan åbenbart være særdeles sejlivede og utroligt nok vedbliver gangrygterne at florerer om mig og en vis herre på mit job.
Jeg troede kun, det var på film, at man (undskyld udtrykket) kunne “bolle sig til et job”, men jeg skulle, iflg. rygterne, udelukkende have fået jobbet, fordi omtalte herre og jeg enten er eller har været kærester..!
Så vidt jeg er orienteret fik jeg jobbet, fordi jeg havde den profil, der passede bedst… der er ikke nogen som helst, der har “skaffet mig” det job…
CAPICE!
Hvad han og jeg har været/ikke har været, hvad han og jeg er/ikke er kommer kun os to ved – jeg vil hverken be- eller afkræfte, for det rager ingen.. overhovedet ingen!
PUNKTUM!
-
En duft af jul
Mandagsfridagen sluttede på hyggeligste vis med hjemmebagte æbleskiver serveret med flormelis og julemarmelade lavet på jordbær, æble, stjerneanis og kanel.
Efter sådan en overskudsdag, kan jeg vist lige klare de sidste tre arbejdsdage i år 🙂
-
Ganske som jeg plejer…
Hvis du vil være blid og smuk så skal du spise morgendug
og drikke aftenrøde,
og drysse stjerne i dit hår og gnide dine tynde lår
med måneskin og fløde.Men vil du være vild og varm med hængerøv og kæmpebarm
og fuld af narrestreger,
så skal du kigge i et spejl og elske dine fejl
og være som du plejer.Halfdan Rasmussen