-
Nå…
Det er rent ud sagt skide frustrerende, at de regler man er sat til at administrere – uden nogen anden grund end lidt tuderi på rette sted – bliver “overruled” af de samme, som har vedtaget dem!
– og hvordan får det ikke lige mig til at fremstå?
-
Tirsdagen kom og tirsdagen gik
Det samme gjorde onsdagen uden de store sindsoprivende begivenheder…
– arbejde, arbejde, arbejde
– poden er syg og ligger oppe under dynen
– jeg er nu tilmeldt ITIL kursus – 3 dage i maj – i København
– fortsat ikke en lyd fra Patientforsikringen
– jeg har fået nyt Shell kort
– og en bøde på biblioteket… ikke meget at berette om der! Vel!
Men jeg faldt over de her genialt tænkte poser… dem må I så lige nøjes med, imens jeg prøver at finde nogle flere timer i døgnet, så der også bliver tid til at opleve andet end arbejde 🙂
-
Ikke her…
Man siger at den 17. januar er året mest deprimerende dag… hvorfor ved jeg ikke. Solen skinnede hele dagen, min far har fødselsdag og fylder 81, håndbolddrengene fører 29-23 over Serbien og der er højt humør omkring mig…
Ingen fare for depressioner her 🙂
-
I Franks fodspor måske…
Vi så Klovn den anden aften Poden og jeg… og så opstod ideen om at bruge sommerferien i kano på Gudenåen. Nok ikke helt med samme formål som Kasper og Frank. Eller rettere… langt fra med samme formål.
Men forestil jer lige frøknerne Bech håndtere telt, luftmadrasser, lejrbål, pagajer og hvad har vi… det kunne der faktisk godt komme en film ud af 😉 og vi kunne med garanti få en ustyrlig morsom tur ud af de 170 km mellem Tørring og Fladbro.
Det overvejer vi lige..!
-
With this ring I thee wed…
Nå okay, så vidt kommer det nu ikke… men ringen er smuk og klær min finger..!
-
Fitnisse
Poden… nu med fitness kort, fitness taske og fitness tøj… så mangler bare, at hun også får det taget i brug og bliver fitt!
Flere af hendes kammerater træner efter skoletid hos Fitness World i Friis. Hun ville selvklart gerne være med og i dag stak vi næsen forbi og fik klaret et medlemskab. Da hun er mellem 15 og 17 kostede det kun 129 kr. om måneden med adgang til fri træning og fri spinning… det må da siges, at være en okay pris. Hun investerede selv i tøj på et gavekort hun havde fået i julegave og det røg fluks i tasken som hun fik sammen med medlemskabet.
Fitnisse..!
-
I believe I can fly
Om ikke så længe får Eviga selskab. Lisa holder “Rea” på sine dejlige tegninger og jeg forelskede mig på stedet i elefanten her…
– jeg er nemlig også af den overbevisning, at jeg kan “flyve” – og nu kan den hænge der og huske mig på, at man skal holde fast i og tro på sine drømme… også når de synes utopiske!
Billedet er “lånt” hos Lisa
-
Tjaaa…
... fra Podens FB
-
Endeløse januar…
Jeg er gået lidt i stå for en stund. Eller rettere sagt meget. Mit nye job trækker stadig mentale tænder ud! Og når jeg kommer hjem, er jeg så træt, at jeg inden otte allerede sidder og overvejer om det nu også er for tidligt at gå i seng.
Den rødhårede synes vist det er ok… hun er sjældent vågen efter den tid alligevel!
Vi vender frygtelig tilbage med forhåbentlig fornyet energi… sammen med lyset!
-
En sej dame…
Hvis man er en sucker efter de store historiske dramaer, bør man sætte sig og nyde smukke Cate Blanchett brillere som Jomfrudronningen Elizabeth. Storslået, smukke billeder, blændende skuespil… en film, der flot viser forvandlingen fra en ung, sorgfri kvinde til en dronning med landets problemer hvilende på sine skuldre.
Året er 1558. I et svagt og religionssplittet England, undertrykker katolikkerne protestanterne med tortur og terror. Kætterne lænkes sammen på bålet. Røgen svider i øjnene. De bønfalder tilskuerne om at smide mere brænde på bålet, så døden kan lindre dem. Flammerne slikker opad, klæderne fænger og skrigene fylder fortovet. I denne barske verden bestiger Elizabeth tronen og overtager et land i blodigt kaos, med kampklare fjender ved grænserne og højforræderi i hæren…