-
En mandag hvor…
Det har været en mandag
– hvor min tidligere bedste ven igen høstede stjerne status hos Poden ved at total renovere hendes pc
– hvor der var målsamtale med chefen
– hvor det blev betragtet positivt at have “kant”
– hvor jeg fik et længe ventet brevMandag er ikke så slem endda!
-
Ulven kom ikke…
Jeg fik ikke set nogen ulv i dag… på AGRI College fik vi til gengæld set køer, grise, heste, vaskebjørne, kaniner,marsvin, rotter, fugle og fisk. Og så en pokkers masse bonderøve i arbejdsbukser og gummistøvler 😉
Ved Vesterhavet var de eneste levende væsener den rødhårede og jeg. Og selvom fodsporene er temmelig store tvivler jeg alligevel på, at nogen vil forveksle hende med en ulv.
Masser af frisk luft, sol i ansigtet og et par timers travetur først i medvind den ene vej og derefter ganske seriøs modvind den anden er noget der trætter. Meget faktisk. Den rødhårede har kastet sig ned i Fatboyen… med ryggen til og attituden, “væk mig når der er mad og ikke et sekund før“… og jeg har indtaget fifaen og et tæppe. Der er forholdsvis nem mad på programmet og lørdag aften skal spenderes i selskab med endnu en dejlig film.
-
Ulven kommer…
Der er ved flere lejligheder observeret en ulv i Nordjylland. Nærmere bestemt i det klitområde, hvor den rødhårede og jeg ynder at tage på strandtur. Nu er vi ikke så bange af os og når nu vi i over middag drager mod Tranum området er det da også med en fyldt fototaske – man kunne jo være heldig at få et glimt af “ulven” – som de fleste vist anser for at være en herreløs hund. Og møder vi ikke ulven, er der alligevel en god chance for at få nogle gode skud i kassen. Der er storm fra vest og havet er et fantastisk syn i sådan et vejr!
Men først skal Poden og jeg til åbent hus på AGRI College, hvor hun efter sommerferien skal slå sine folder som studerende 🙂
Go’lørda’
-
Fredagshumøret
Om fredagen er det som om humøret bare er bedre end på ugens 4 andre arbejdsdage. Folk har nemmere til smil og latter, og stemningen er løssluppen og lettere euforisk. Selvfølgelig. For weekenden ligger lige forude… ny og ubrugt.
I går, da jeg kom træt hjem fra job, havde verdens sødeste datter – nemlig min – støvsuget, vasket gulv, ryddet op og vasket alt vores tøj… så weekenden er dedikeret til ren fornøjelse.
I aften er jeg så heldig, at jeg er inviteret til at se storfilm med Colin Firth – “Kongens store tale” – behøver jeg sige, at jeg glæder mig.I ‘Kongens store tale’ dør Englands Kong George V, og efter Kong Edward VIII (Guy Pearce) afstår tronen bliver den forsagte Bertie (Colin Firth) pludselig kronet som konge i 1936.
Bertie lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke leder landet har brug for, da England er på vej i krig med Tyskland.
Kongen mødes med den excentriske taleterapeut Lionel Logue (Geoffrey Rush), og efter en svær start begynder de to at finde ind til hinanden og frem til uortodokse men effektive metoder, der udvikler kongens sprog og talegaver.
Colin Firth, Geoffrey Rush og Helena Bonham Carter, der spiller Lionels kone, er alle Oscar-nominerede for deres skuespilspræstationer. ‘Kongens store tale’ er nomineret til 12 statuetter, inklusiv Bedste film, Bedste instruktør og Originalt manuskript.
God fredag til jer derude!
-
År 3 efter…
3 år som boss i mit eget liv… ikke den ringeste dag at fejre.
Det har jeg/vi klaret til UG. Hvis jeg skal sige det selv. Det er en tung og meget meget svær beslutning at tage, at skulle opløse et ægteskab, specielt når det også involverer børn. Jeg tror faktisk den største hurdel består i at turde træffe beslutningen og er i sig selv langt sværere end at føre den ud i livet. Heldigvis kom der nogle gladere mennesker ud på den anden side og det bekræfter at beslutningen også var rigtig.
Og da jeg så også spottede de første vintergækker titte op i grøftekanten, så var der ekstra grund til at finde det store smil frem. Billedet herunder er dog fra sidste år – helt så langt var de ikke fremme… men de var der!
-
Til fals
Jeg er så nem… i hvert fald når det gælder at springe over, hvor gærdet er lavest. Så da Poden havde et ærinde i IKEA, manglede en chauffør og så forslog, at vi jo så også kunne spise derude… nå ja, så så fik hun da et ja og det med et smil 🙂
-
Noget med dyr…
Min makker meldte sig syg i dag og efterlod mig uden rygstøtte… altså ud over den som jeg selvfølgelig kan hente fra oraklet, der sidder overfor.
Der er stadig mange mange ting, jeg bli’r i tvivl om og når jeg så ikke lige har en ved hånden, jeg kan spørge, bliver det let lidt famlende. Jeg er ikke sikker på, at jeg har kørt helt efter bogen i dag, men så må jeg jo tage de tæsk der kommer.
Om lidt skal Poden og jeg til dét, der sikkert bliver den sidste skolehjem samtale nogensinde. Der skal tales med en studievejleder og så går der ikke mange måneder, før vi vinker farvel til folkeskolen for sidste gang.
Poden har valgt – med hjertet og maven – at forfølge drømmen om at komme til at arbejde med dyr. På den ene eller den anden måde. Hun starter derfor på AGRI College efter sommerferien. Muligvis på karrierelinien, som er af lidt længere varighed, men hvor man så også har fag på højere niveau og hvor innovation og iværksætteri vægtes højt.
Hundefrisør har stået højt på listen. Dyrepasser ligeledes. Det er sikkert ikke nemt, at blive nogen af delene men…
It’s better to have dared and lost
– than to never have dared at all! -
En sød tand… eller mange!
Det var rent lækkeri i en afdeling der sætter stor pris på kage – men alligevel håber jeg ikke, det er belønningen hver gang vi yder god service. Det ender da rent galt så! Med vægten altså.
Som en siger: jeg har ikke én sød tand… de er søde allesammen 🙂
-
Der var engang…
Der var engang hvor jeg strikkede uafbrudt… den ene sweater efter den anden gled af pindene. Blandt andet har jeg selv strikket den (synes jeg selv) smukke norske genser jeg har på her. Det er 20 år siden. Mindst.Jeg har brugt i tusindvis af kroner på garn og slæbte hjem, når vi var på besøg hos min daværende kærestes bedsteforældre, der boede lige klods op af Rauma Ullbarefabrikk.
Da jeg fik Poden var der ikke længere plads til strikkepindene. Jeg har stadig en sød “Marianne Isager sag” siddende på en rundpind – i str. 2 år – som aldrig blev færdig. Nu er det ligsom for sent… størrelsen er i hvert fald helt forkert 😕
Jeg har for nylig igen forsøgt mig med pindene. Men for det første driller nærsynet og så kunne jeg heller ikke længere holde koncentrationen – så også mit sidste projekt sidder ufærdigt på pindene.
Jeg tror bare, jeg vil undlade at drømme, når jeg ser de smukke ting, der frembringes rundt omkring – og så vente til jeg bliver en gammel mormor… så måske!
-
En nr. 173
Poden er ikke hjemme og jeg glemmer derfor nemt det der med maden… i dag havde jeg glemt at købe ind og middagen måtte derfor konstrueres af det køleskabet i forvejen indeholdt. Der blev lagt en pizza dej… med skinke, friske tomater, frisk mozarella og frisk basilikum… dryppet med lidt god oliven olie og drysset med salt. Og så et kvarters tid i ovnen.
Jeg skal lige hilse og sige det smager godt… Pizza al la Bech og en kold Heineken!
