-
Blogspot blogs
Er det bare mig eller er der andre, der har problemer og synes det er skide besværligt at kommentere på “Blogspot” blogs?
Først skal man logge ind og det eneste jeg kan få til at fungere er min Google-konto. Dernæst bliver man bedt om at indtaste et spambeskyttelseskodeord, som jeg i første omgang ikke kan se, som andet end en rød plet… nogen gange lykkes det efter et par forsøg at lægge en kommentar, andre gange opgi’r jeg.
Hvorfor skal det være så besværligt?
-
The Fighter
Som optakt til Fightnight satte vi os for at se “The Fighter“…
Jeg er normalt ikke til boksefilm – vil hellere se “the real thing” – men ligesom du ikke må lade Black Swan skræmme dig væk med sin ballet-indpakning, så må The Fighter ikke skræmme dig med sit hårdtslående boksetema. Det er nemlig ikke kun en film om boksning – det er en film om de stærke bånd og store problemer, der opstår internt i en stor familie og ikke mindst om forholdet mellem en dominerende mor og de to brødre Micky og Dicky.
Christian Bale er aldrig set bedre og stjæler fuldstændigt billedet fra Mark Wahlberg – måske ganske bevidst for sådan er også karakterene i denne fremragende film.
Nu vil det så vise sig om Fightnight kan leve op til den fine stemning som filmen har plantet i kroppen. Vi er klar!
-
Den dejligste morgen…
Vi vågnede op til frost og smuk solskin på en blå himmel. Morgenlufteturen gik til fjorden, hvor den rødhårede, uden at genere nogen, kan løbe frit.
Pløret var afløst af frosthårde vandpytter og sprødt græs hyllet ind i is …
En par rådyr lå og nød solskinnet indtil vi kom brasende. Denne her lå længe, mens vi forsigtigt forsøgte at nærme os. Men da vi kom for tæt på, stak de halen mellem benene og her viste det sig at være en flok på 8, hvoraf jeg kun havde set de to.
Udover rådyr så vi også en lille flok eksotiske fugle… eksotiske som i “jeg aldrig har set før“. Min fuglebog siger mig det er Stillister og at den er sjælden i Nordjylland. Og så det er jo nok derfor jeg ikke har set den tidligere eller set den på besøg på fuglebrættet. Fin er den i hvert fald med sit røde hoved og stærk gule vinge pletter.
3.5 km væk – i fugleflugtslinie – ligger firmaet, hvor jeg slår mine folder på de fleste hverdage. Det er i de to store hvide bygninger i baggrunden på billedet herunder. Om nogle få dage har jeg 30 års jubilæum. Det er ikke noget man fejrer, men jeg har alligevel fået indbydelse til noget morgen-tam-tam – så mine kolleger har da tænkt sig at markere dagen. Samtidig, dvs. dagen før, har jeg 3 måneders jubilæum i min nye afdeling… dét var der så ingen der synes, der var grund til at markere. Tværtimod 😉
-
Kom lad os gå…
Lars Hug er sådan lidt af en weirdo på mange måder… men også en mand med smukke ord på hjertet og en mand med en helt særlig stemme. Jeg elsker hans covernumre – bliver aldrig træt af Dansevise eller Hvorfor er lykken så lunefuld. Lige nu er han aktuel i et program på TV2 – Toppen af poppen, tror jeg det hedder. Her har 6 meget forskellige danske musikere sat hinanden stævne et eller andet eksotisk sted for at give hver deres version af de andres numre. I går zappede jeg tilfældigvis forbi, hvor Lars Hug var hovedpersonen.
Normalt ligger Dorte Kollo meget meget langt fra hvad jeg normalt hører af musik – men lige netop et af mine Lars Hug yndlingsnumre fortolkede hun på smukkeste vis… tilsat lidt bossanova rytme
MON DE KAN REPARERE DIG
Som regnen
falder ned til blomsterne
faldt du i armen på migSom vinden hvisker
i mit øre
svæver du nu væk fra migOg nu du her hvor
alt er hvidt og
ingenting
er din bedste venKom lad os gå og kom lad os se
gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighedHvordan mon det går
Mon de kan reparere dig
det kan de nok
Mon du blir rask igenKom lad os gå og kom lad os se
gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed -
Postscriptum
Fik jeg nævnt, at han også kan lave mad..?
-
Fredagssmilet
-
Hudløs
En 6 timers arbejdsfredag skal overståes og så venter en tæt pakket weekend forude. Besøg fra nord, fightnight, babybesøg og hvad har vi..!
Fredag aften er jeg som regel færdig som sanger efter en lang og travl arbejdsuge og det finder jeg heldigvis stor forståelse for. Selvom der hænger en i den anden ende af sofaen, forventes der ingen særlig opvartning. I stedet kan jeg være heldig, at blive taget med ud og spise, få hunden luftet og måske oven i købet få lov at ligge i arm, mens der flyder gode film gennem dvd’en.
Lørdagaften skal Poden (hvis hun er hjemme) og jeg se hud… nogen vil sikkert kalde det boksning, men vi er nogen, der nyder at se (og diskutere kvaliteten af)… en bar og godt skåret mande überbody 🙂
Og mens vi venter på det, kan vi da ta’ lidt forskud på glæderne med den her… endnu engang
God fredag!
-
Som man ta’r det…
Jeg har “tabt” et væddemål… en weekend i London… jeg ved ikke lige, om jeg synes, det er noget stort tab 🙂
-
Hundehul
Ved I egentlig, hvor meget plæver en hund kan bringe med hjem hængende på undervognen?
Meget skal jeg hilse og sige.
Hun er heldigvis fuldstændig kold som jordbæris og stormer lykkelig rundt i pløret.
-
Ancraofobi
Kl. 0.58 blev jeg vækket af en stærkt pustende Arabella. Hun pustede og stønnede, så man skulle tro hendes sidste time var kommet.
Ud af fjerene og lukke dyret ud i haven… det plejer nemlig at betyde at maven ikke er i orden. Det var der dog ikke tale om, så jeg gik i seng igen. Kl. 3 pustede hun stadig og jeg havde ikke lukket et øje. Ud af fjerene og lukke dyret hen i den anden ende af huset. I seng igen… uden at lukke et øje, for der kunne jo også være en alvorlig årsag.
Hun var dog glad og livlig, som hun plejer, da jeg temmelig klatøjet luftede hende kl. 5.30. Jeg tog hendes temperatur, den var normal. Gav hende lidt mad, appetitten fejlede heller ikke noget.
Hmmm!
Så kom jeg pludselig i tanke om, at i lørdags lige inden vi kørte til stranden pustede hun også en del. Uden grund. Og hvad havde lørdag og i nat tilfælles?
Meget stærk blæst!
Og nu tænker jeg så… er der simpelthen er noget, der generer hende så voldsomt i blæsevejr, at hun ikke kan finde ro? Er der nogen, der har hørt om tilsvarende mærkværdigheder hos en hund?
…
Og så lige over til noget helt andet… 🙂
