• Et øjeblik...

    På en skala fra 1-10…

    – så når fredagshumøret næsten i top.

    Selvfølgelig først og fremmest fordi weekenden ligger ny og ubrugt lige forude, men også fordi det var dagen, hvor jeg fik et længe ønske opfyldt – der blev puttet en Canon 7D i indkøbsvognen. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig helt vildt og har trykket “update” en million milliard gange, i håb om at min ordre blev opdateret bare en lille smule i dag 🙂

    Begge mine kolleger sagde god ferie. Det behager mig ikke – slet ikke – selvom jeg kun skal jobbe 3 dage i næste uge. Jeg er vist lidt bange for, at jeg kommer til at kede mig lidt, når jeg ikke har de to at mundhugges med. Som et lille plaster på såret, fik jeg lov at låne hjørnepladsen de tre dage, så kan jeg sidde der og gemme mig lidt.

    Poden skal til sin far. Efter planen udvidet med nogle dage i næste uge. Men lad os nu se… planer har det med at gå i vasken.

    God fredag til jer..!

  • Et øjeblik...

    Gode råd søges

    Jeg købte for nylig en oversize top hos Veromoda. Den er i tynd strik, som jeg efterfølgende har opdaget er ren akryl. Da det ikke er en jeg vil bruge på bar hud, gør det mig ikke så meget… hvis ikke lige det var fordi den konstant er statisk elektrisk og klæber til kroppen.

    Jeg har prøvet med alle mængder af skyllemiddel og intet hjælper!

    Et råd til hvordan jeg slipper af med sådan noget statisk elektricitet, vil blive taget mod med kyshånd. Og gerne inden sindssygen får overtaget 🙂

    Anyone???

  • Et øjeblik...

    Dagens drama…

    Nå, jeg kan vel ikke fyre sådan en cliffhanger af, uden også at følge op på den… så her kommer lige dagens drama. Kort og uden omsvøb!

    På vej hjem fra job kører jeg ad Vodskov Kirkevej, som er en større villavej. Jeg kører lige bag bussen, som skal dreje til venstre af Langbrokrovej.

    Mens jeg afventer bussen drejer, ser jeg en cyklist vælte på fortovet et par meter foran mig. Han vælter til siden og direkte ned i en ca 1 meter høj blomsterkumme Jeg når at tænke. “sådan en idiot… det er hvad man får ud af at cykle i sådan et vejr“. Sagen er så bare, at han bliver hængende i blomsterkummen… uden at røre sig ud af flækken. Jeg tror slet ikke han væltede pga. føret… jeg tror squ bare han faldt død om!

    Det er der også andre, der har bemærket for pludselig går det stærkt. I løbet af notime er han omringet af mennesker, der får ham ned af blomsterkummen, får taget hans rygsæk af og begynder hjertemassage, mens andre ringer efter hjælp og andre igen dirigerer trafikken uden omkring bus og hastigt parkerede biler.

    Chokerende. Og tankevækkende hvor hurtigt det kan gå..!

    (jeg ved ikke hvordan det endte – om førstehjælpen hjalp eller..!)

  • Et øjeblik...

    Monopod. Tripod. Gorillapod.

    .

    Ikke nok med jeg havde jubilæum… jeg blev sørme også så fejret 🙂

    Flag var hejst ved min pind og en blomst fra min yndlingskollega prydede mit bord da jeg kom til morgen.

    Fælles morgenbord med kolleger i højt humør… allesammen. Jeg indhøstede flere kram, et enkelt kindkys og masser af hilsner fra næsten alle, der passerede mit skrivebord. Mine nye kolleger havde skillinget sammen og købt den længe ønskede Gorilla Pod, og også her fulgte der en blomst med. Og i aften spiser vi ude… selvfølgelig!

    Ikke dårligt på sådan en næsten helt almindelig onsdag.

    (altså bortset fra, at en mand faldt død om lige for næsen af mig, da jeg var på vej hjem – men det er en helt anden historie)

  • Et øjeblik...

    30 års jubilæum

    Ja altså – det er mange år.

    Fedterøvene har spurgt om jeg startede i firmaet som piccoline i 7 års alderen 😉

    18 år, 2 måneder og 3 dage var jeg helt præcis og det er jo næsten en menneskealder siden. Omtrent.

    Der er morgenbrød og en lille én til halsen – for lidt skal det da fejres!

  • Et øjeblik...

    Mit hjerte♥barn…

    Jeg skulle bruge et sort/hvidt foto til et webforside forslag til en fotoven… jeg faldt over hende her i arkivet.

    Behøver jeg at sige, at hun i mine øjne, er verdens smukkeste 🙂

  • Et øjeblik...

    Så hold dog..!

    Netop i dag har jeg været i mit nye job i 3 måneder og jeg er fortsat utroligt glad det.

    Desværre er der til stadighed nogen, der synes, de skal tage glæden fra mig. I dag havde en kollega 25 års jubilæum og som altid dukker der i sådan en anledning også fratrådte/pensionerede medarbejdere op. Jeg mødte en af disse på min vej hjem. En mand som nu er efterlønner. Vi smalltalkede lidt og jeg fortalte, at jeg havde fået det her job. Det havde han så allerede hørt. Han havde mødt (…), som også havde søgt jobbet. Samtidig havde (…) udtrykt, at der var noget “skummelt” ved min ansættelse for vedkommende var faktisk blevet lovet det job!!! (det fremgik ikke af hvem)

    (…) er ansat i selv samme afdeling, hvor de sidste rygter opstod. Mon ikke det er endnu et grimt anfald af misundelse/bagtaleri. Jeg tror det. Men ikke desto mindre gør det mig ked af, at der gang på gang skal stilles spørgsmålstegn ved min ansættelse. Hvorfor kan man ikke bare acceptere at den, der ansatte mig mente at min profil passede bedst? Og så glæde sig på mine vegne!

    Jeg har så’n lyst til at sige

    Bare tal bag min ryg…
    – og nu du er deromme kan du jo lige kysse min r**!

    Men det gør jeg selvfølgelig ikke. For jeg er jo en pæn pige. Eller noget. Men jeg tænker det, gør jeg!!!

  • Et øjeblik...

    Ikke meget Valentines her

    Denne her mandag må for min skyld gerne gå i glemmebogen hurtigst muligt.

    For det første havde natten, som nævnt i morgenens indlæg, været en tålmodighedsprøve uden ret meget søvn. For det andet er vinterferien begyndt rundt omkring i landet og det er som om alt er sat på “pause” – også arbejdsopgaverne… det kompenserede jeg dog for ved at gå i teknikkælderen og hjælpe min makker dernede med nogle kedelige rutineopgaver. For det tredie var min ene skrivebordsmakker fra morgenstunden i sit allerværste lune; mut, tvær og uden at munden én eneste gang så meget som antydede et smil.

    Jeg tror bare, jeg smider et hjerte og håber på lidt mere varme og LÅÅÅVE i morgen 🙂

  • Et øjeblik...

    Skidt cocktail

    Sådan en meget tidlig mandag morgen må jeg endnu engang konstatere, at stærk blæst og Arabella er en dårlig kombination. Besynderligt at en hund, der er fuldtændig cool nytårsaften kan reagerer med så meget uro fordi det blæser. Og hvorfor begynde på det som 4½ årig..?

    Kl. 3 – omtrent – blev hun dirigeret ud i sin kurv i bryggerset og jeg fik ro til at sove.

    Måske skal jeg fremover tjekke vejrudsigten inden jeg går i seng og ud fra den beslutte, hvor den rødhårede skal sove 😕

    Manglende søvn eller ej… den 14. februar er udnævnt til LÅÅÅÅVE dag og Google er med fra morgenstunden med dette flotte logo

    Ha’ en forrygende mandag fyldt med kærlighed 🙂 

  • Et øjeblik...

    Dobbelt op

    IKEA skal besøges i vinterferien… der er dobbelt op på sengetøj… køb to ens sæt og betal kun for det ene.

    Ikke fordi vi lige står og trænger, men lækkert sengetøj, håndklæder og sån’t kan man vel ikke få for meget af .

    Og så kan vi jo samtidig indtage middagen i deres udmærkede cafeteria… inte sant 🙂