• Et øjeblik...

    Fåret

    De kunne godt trænge til en børste. Eller noget. Men udover filterkagerne, som garanteret hører sig til på den her race, blev jeg utroligt facineret af den her flok… øh “får” er det vel… og facinationen gik vist begge veje. I hvert fald stivnede de fuldstændigt, da jeg pegede på dem med kameraet 🙂

    Har du forstand på får, og ved du hvilken race de tilhører, så gi’ lige et pip…

    – du kan se dem i en større version i Fotoalbummet

  • Et øjeblik...

    Plus på dagslyskontoen

    Dagen er i Aalborg tiltaget med 3.25 minutter… allerede! Det er vidunderligt, at have tid til at lægge eftermiddagsturen omkring fjorden, til særlig stor fornøjelse for den rødhårede. Når sneen så samtidig drysser fint ned over det i forvejen sneklædte og bidende kolde landskab, så bliver sådan en tirsdag eftermiddag altså ikke ret meget bedre! (arkiv foto)

    Vi er midt i vinterferien og mandefaldet på jobbet er stort. Vi startede ni… i dag var vi tre! Jeg er alene i min afdeling og så er der en enkelt tekniker på job, plus “kælderrotten”. Ikke akkurat den tekniker, som jeg har mest til fælles med, men så er det godt, vi har haft rigelig at se til… begge to.

    Jeg er stadig “ny”, forstået sådan, at der fortsat er ting, jeg ikke er sikker i… det er mindre og mindre… men det forekommer. Derfor bliver nogen af opgaverne løst en anelse alternativt i disse dage, men langt de fleste tager det heldigvis med et smil.

    Jeg er rykket over på hjørnepladsen, hvor jeg også startede i jobbet. Med oraklets velsignelse. Og der sidder jeg og soler mig, mens opgaver løses i en lind strøm.

    En dag mere… så er det min tur til at holde et par dages vinterferie (-:

  • Et øjeblik...

    Love and other drugs

    Jake Gyllenhall er noget af en lækkerermås og præcis så sød og charmerende, at man uden problemer kan abstrahere fra at filmen “Love and other drugs” måske er lidt tynd og tøset!

    Man er vel kun et menneske 😉

    You meet thousands of people and none of them really touch you.
    And then you meet this one person and your life is changed… forever!

    Og det har han helt ret i..!

  • Et øjeblik...

    Tour de Asaa

    Vejret var for godt – og livet for kort – til støvsugning og tøjvask og selvom det var der, jeg måske burde ha’ lagt energien i dag, så lod jeg støv være støv, pakkede Poloen med hund og fotoudstyr og drog ud i det blå.

    Turen blev lidt begrænset af, at jeg manglede benzin og at priserne på 92 oktan lå på skyhøje 11.87 på de tankstationer jeg passerede. Det er jeg altså for nærig til at betale, så jeg kom ikke længere end Asaa’s 130 år gamle havn.

    Det blev ikke til så forfærdelig mange billeder, for der var simpelthen for koldt til af have fingrene andre steder end dybt begravet i lufferne – her er et lille udpluk…

  • Et øjeblik...

    Havedrama

    Jeg så duehøgen angribe havens småfugle i dag… manner det gik stærkt og småfuglene flygtede for livet. Ind i hækken hvor den store fugl ikke kunne nå dem og bagefter pist væk! Udbyttet for rovfuglen var lig nul og i et kvarters tid var haven støvsuget for fugle. Jeg sad længe og ventede med kameraet klar i håb om den vendte tilbage. Men desværre.

    Skovspurve, musvitter og blåmejser en masse – men ingen dughøg – så fætteren her overlevede også denne lørdag (-:

  • Et øjeblik...

    Tidlig lørdag

    Meget atypisk for en lørdag ringede vækkeuret kl. 6.15. Jeg havde nemlig en date med min frisør allerede kl. 8.30 inde i Aalborg og så var nattøj og morgenhår nærmest udelukket 🙂

    Det varede kun ganske kort og jeg var på vej retur inden familien Danmark overhovedet havde fået øjne. Jeg hentede den rødhårede og så tog vi turen ned til fjorden og nød den smukke morgen.

    Der er igen masser af is på fjorden. Det var en fornøjelse at gå tur dernede trods den bidende kulde og som en bonus var det en ren hund jeg havde med hjem igen. Poloen er ikke så fancy, at den har indbygget termometer og jeg har heller intet herhjemme, så jeg kender ikke den nøjagtige antal minus grader men tissehundekoldt… dét var der 🙂

    Egentlig havde jeg planlagt og glædet mig til, at lørdagen skulle tilbringes hjemme, men jeg har lige erfaret, at naboen forbereder stor 18 års fødselsdag i aften, så jeg overvejer ret kraftigt at pakke Poloen og den rødhårede, og drage nordpå til i morgen…  hvis der ellers er nogen hjemme deroppe på toppen af Danmark!

    Ha’ en dejlig lørdag!

  • Et øjeblik...

    Kan du gætte hvem jeg er…

    Vejgaard Østre Skole hvor jeg spenderede mine skoleår i årene 1969 – 1979 har en gruppe på FB, hvor gamle skolekammerater finder hinanden og publicerer gamle fotos. Jeg vidste, at jeg i mine gemmer havde billeder fra min skoletid og undervejs faldt jeg over det her som er fra 3. klasse.

    Hvorfor jeg har klippet i billedet fortaber sig i glemslen, men jeg har en ide om, at jeg var lidt smålun på ham (Michael aka Nulle) der mangler, så enten er han gemt et hemmeligt sted eller også var det da forelskelsen forduftede og jeg synes han skulle udraderes. Hvem ved 🙂

    Den mørke fyr ca. midt i hed Frede. Han var grønlænder og på besøg fra en venskabsklasse vi havde i Ammassalik. Og det er vist i den anledning billedet er taget. Der var lidt andre normer hvor han kom fra og han var lidt anderledes opdraget end os andre. Da han samtidig kun forstod/talte ganske lidt dansk kedede han sig bravt og fandt på en forfærdelig masse unoder.

    Det er forresten mig der… kan du se det?