-
Kender du det?
Når jeg får den halvårlige indkaldelse til tandlægen synes jeg pludselig, at der er både det ene og det andet i vejen… er der ikke lidt murren i den kindtand? er den tand ikke umådelig følsom overfor koldt vand?
Når jeg så forlader tandlægestolen viser det sig, at der intet som helst er i vejen med mine tænder.
I ventetiden på at få svaret på gårsdagens coronatest synes jeg, at jeg er lidt øm i halsen, at jeg er lidt varm og hvad har vi.
Jeg fejler sikkert ikke en skid!
-
En streg i regningen
Da vi landede i Aalborg i fredags måtte hus-/hundepasseren desværre fortælle mig, at han havde skadet min bil. Den havde været oppe og hænge på en betonklods, som lå skjult i noget højt græs nede ved fjorden.
Den kan sagtens køre, der er ingen mislyde og der drypper ikke noget ud af bunden, MEN – der er tre advarselslamper i displayet, der lyser.
Forsikringen er kontaktet og i morgen tidlig bliver den afleveret på værkstedet, hvor der står en lånebil klar til mig.
Shit happens og det er der bare ikke noget at gøre ved.
De dårlige nyheder stoppede ikke der.
Til morgen var jeg oppe som sædvanlig og klar til at tage på job da mobiltelefonen bimlede… jeg har været i nærheden af en person smittet med Corona, så over middag står den på PCR test i Dronninglund.
Jeg er ‘anden kontakt’, vaccineret og har ingen symptomer, så jeg er ret fortrøstningsfuld, at det blot er af forsigtighedshensyn. Det er ikke nødvendigt med isolering, men jeg bliver alligevel på hjemmekontoret indtil resultatet af testen foreligger.
Shit happens x 2…
-
Cykelby
Amsterdam har omkring 900.000 cykler.
Med et bycentrum hvor gaderne er så smalle giver det rigtig god mening at cykle. Amsterdammerne kører ikke mindre end 2 millioner kilometer om dagen på de over 400 kilometer cykelstier byen har.
Det er vilde tal.
De kører også vildt. Ligesom meget andet i landet betragtes færdselsreglerne meget liberalt og vi har måttet springe for livet utallige gange for at undgå kollision med Vingegaard-typer, der anser enhver gade som en afgørende enkeltstart i Tour de France.
I modsætning til Tour rytterne bruger amsterdammerne ikke cykelhjelm… heller ikke deres børn, som de transportere på cykel, har hjelm på.
Vi mødte også en kendis på cykel. Kendt i hvert fald i strikkeverdenen, Stephen West med den franske bulldog Brioche i kurven.
Samme dag lagde vi vejen omkring hans garnforretning ‘Stephen & Penelope’. Det var såmænd ikke noget særligt og garnet var hundedyrt, så vi gik derfra kun med lidt strikke nips.
Hans sjaler er fantastiske, men udover at jeg ikke bruger sjal er opskrifterne på engelsk – der er er jeg ikke kommet til i mine genfundne strikkeskills.
-
Amsterdam tur retur
Efter 5 dage i Amsterdam er kufferten pakket ud. Vaskemaskinen kører med snavsetøj og nyindkøb, julegaverne er klar til at blive pakket ind og jeg har en millionmilliard fotos, der skal sorteres.
Sundhedsappen på mobilen viser et enormt antal skridt og vi har da også været fuldstændig drænet om aftenen.
Heldigvis havde vi valgt et skønt hotel, med dejlig ro, gode senge og et dejligt badeværelse – komforten var helt i top og vi kunne hygge os på værelset efter nogle lange dage.
Sir Adam ligger på den nordlige side af floden IJ.
Fra Central Stationen sejler to små færger som ganske gratis fragter folk, hunde, cykler og knallerter over floden til Buiksloterweg. Vi ventede på intet tidspunkt på en færge og med en overfart på 4-5 minutter fungerede det perfekt.
Er din ‘bil’ lille nok kan den også komme med færgen. En lille sjov detalje om det røde køretøj herunder: da færgen nåede Centralstationen sprang føreren ud, åbnede ‘køleren’ og hev i en start snor som var det en plæneklipper inden hun hoppede ind igen og kørte fra færgen. Vi så måbende til (den slags oplevelser var der flere af – mere om det senere)
Morgenmaden blev indtaget i The Butcher og her var alt som hører en god morgenmad til.
Elevator C var en oplevelse for sig selv og opfordrede til et par danse moves 🙂
Alt i alt kunne valget af hotel og beliggenhed ikke have været bedre.
-
Endelig
Tredje gang er lykkens gang, siger man og det er det også for os. ENDELIG kommer vi afsted efter at have fået vores Amsterdamtur aflyst 2 gange pga. covid-19.
Kufferten er pakket (der er masser af plads til indkøb), vi er tjekket ind og kl. 06.00 i morgen tidlig letter vi fra Aalborg lufthavn med kurs mod Amsterdam.
Vi skal være i lufthavnen kl. 04:00 – det er altså først på dagen. FØJ. Men vi skal afsted og den glæde kan en mødetid klokken-lort-om-natten ikke ødelægge. Jeg gætter dog på, at vi finder køjerne temmelig tidligt i morgen aften.
Vi ses på den anden side og indtil da – tjek ind på Instagram, hvor der ganske sikkert bliver postet billeder fra vores tur 🙂
-
To og fire
I mandags blev Irma to år og i dag er det Bob’s tur til at fylde år.
Fire bliver han.
Hvor albevægelseforegåriløb når det gælder Irma, så er Bobben mere mageligt anlagt. Langt mere magelig anlagt.
Ofte må han hives ud fra sengevarmen når det er tid til luftetur. Hans yndlingsplads er i sofaen mellem mine ben, hvor han kan være i fred for Irma – her kan han ligge og koge og lader sig ikke forstyrre af hverken laptop eller strikketøj.
Det er to meget forskellige typer – både i krop og sind.
Bob har fin blød pels, er ret forsigtigt anlagt, men også den, der bevogter matriklen og gør opmærksom på uønskede hændelser. Efter sin egen opfattelse er han er ubetinget Kongen af Aalborgvej. Han er også ret udspekuleret. Hvis de får en ‘politistav’ hver, ligger han og lurer til Irma har blødgjort sit og så snart hun vender ryggen til napper han hendes. Irma lader sig ikke mærke med noget, men går bare i gang med hans i stedet.
Irma er muskuløs, grov i pelsen og en lille bulldozer, der ikke står tilbage for noget eller nogen – undtagen hvis det alligevel bliver lidt for farlig, så er hun hurtig til at søge hen til mig. Hun har en enorm springkraft som indimellem overrasker mig og kan løbe lige så hurtigt som den lille sheltie som vi af og til leger med i hundeskoven.
-
FERIE
Kl. 14 slukkede jeg pcen på kontoret og så ser de mig forresten ikke de næste ti dage.
Meget meget tidligt mandag morgen begynder 5 dage i Amsterdam. 5 dage, hvor jeg har besluttet at være offline – i hvert fald i forhold til nyheder. Slettede SMS’er, minksag og kommunalvalg hænger mig laaangt ud af halsen. En pause er tiltrængt.
Det er sikkert for optimistisk at tro, at snakken er forstummet når vi kommer hjem – medmindre en eller anden træder i spinaten, så det er noget andet de har kastet sig over – men jeg kan da håbe.
Der bliver heller ingen opdateringer herinde i de 5 dage.
Pc’en bliver hjemme, så vil du følge lidt med i, hvad vi foretager os i Amsterdam skal du hoppe over på Instagram – mon ikke der bliver postet et billede eller to der!
De to franske skal underholde mureren, mens vi er væk. Hans 100 årige mor bor på plejehjemmet i Hals og han har planer om at tage dem med på besøg derovre. God fornøjelse siger jeg bare 🙂
-
En blød og varm bamse
Der er ikke blevet strikket noget til mig selv denne vinter. Jeg er ikke rigtig faldet over noget jeg absolut ikke kunne undvære og i stedet er der gået ‘mormor’ strik i den.
Et lille Seaside sæt i restegarn er netop færdiggjort og et nyt lille projekt er på pindene.
Tidligere på året havde Yarnfreak ophørsudsalg på Rauma alpaca silk – en kvalitet jeg ikke kendte i forvejen, men til en pris langt under det normale købte jeg 5-6 nøgler i grå uden at have noget egentligt formål.
Garnkurven indeholdt også 3 nøgler grå Sandnes Baby Lanett og i går slog jeg op til en PetitKnit Bamsesweater i de to kvaliteter.
NØØØJ, det er lækkert – langt mere lækkert og blødt og fluffy end hvis det var strikket sammen med mohair.
Jeg skal have købt mig noget mere af den grå Sandnes Baby Lanett for der er rigelig alpaca silk til også at strikke en Ellen Cardigan i samme kvaliteter… måske med broderede daisy blomster.
Desværre forhandler Yarnfreak ikke længere Rauma alpaca silk og det er ikke lykkes mig at finde en anden dansk forhandler.
I Norge sender man ikke ud af landet, så jeg må se, om jeg kan finde en svensk shop, der vil handle med mig uden fragten koster lige så meget som garnet.
-
To og elleve
Verdens fineste Irma bliver to år i dag – samme dag som jeg har 11 års jubilæum som Teknisk konsulent.
Det skal fejres!
-
Jeg trænger…
– både til den weekend, der venter forude, men sandelig også til ferien.
Ugen har været brugt på at slukke ildebrande rundt omkring og det er så pokker udmattende.
Vi kan ingen varer skaffe, så det er en evig kamp at få skaffet det rigtige udstyr til brugerne – især til nye kolleger, som vi gerne vil pusle lidt om, men hvad kan det nytte når de skærme eller det headset de bestiller har en ETA, der siger ultimo december.
Det er fanjensme op ad bakke.
Det går ikke væk fordi jeg holder fri – men det går væk i mit hoved og det er der er brug for lige nu.
I dag måtte jeg nøjes med den frihed, der ligger i en tur i skoven med de to franske.
Det er nu heller ikke det værste der kan ske.
Holland indførte i går skærpede restriktioner for indrejse fra højrisiko lande – herunder Danmark
- Ikke vaccinerede skal i 10 dages karantæne
- Der skal udfyldes helbredserklæring
- og en karantæne deklaration
- Der skal benyttes mundbind i offentlig transport og på indendørs stationer
Heldigvis opfylder vi fortsat kravene for indrejse, så jeg satser ikke på, at der kommer en aflysning i sidste øjeblik.
Præcis som herhjemme opfører vi os fornuftigt og de få ting, som vi har planlagt at ville se, er steder, hvor man skal booke tid, så der ikke lukkes større antal mennesker ind.
Derudover har jeg at tage en PCR test inden afrejse og igen nogle dage efter hjemkomst.
