-
Wir haben Bingo…
Hvor fedt er det lige at blive vækket klokken l*** mandag morgen – på en fridag – af sådan en melodi..? Jeg fik ikke lokaliseret lyden før den stoppede. Tilbage under dynen. Ti minutter senere gentog seancen sig. Og igen. Og igen.
Så opgav jeg forehavendet med at sove mere og det lykkedes mig finde synderen i kassen med Podens udtjente mobiler… batteriet er pillet ud og munden lukket på bingoværten!
-
Someone like you
Apropos drømme, gammel kærlighed og superhelte…
I had hoped you’d see my face,
and that you’d be reminded that for me it isn’t over… -
Natligt eventyr
Jeg var på ferie sydpå og var havnet på et diskotek i selskab med en for mig ukendt ung mand…. en meget ung mand med rødligt hår, som på dette tidspunkt var blevet så fuld, at han lå og sov. Jeg så J også var til stede. Alene. Tæskelækker som altid, så jeg rykkede over til ham. Festen var efterhånden død, så jeg foreslog, at vi gik videre og fik en øl et sted. Da vi kom ud befandt vi os i et område, som virkede “krigsramt”. Varmt, goldt, tørt og med folk klædt i kaki.
J havde fra diskotekets mørke og til den brændende sol transformeret sig til en “ninja”, som havde til opgave at hjælpe mig tilbage til mit hotel. Hans ene underarm var tæt dækket af et mønster bestående af store prikker og 2 x 3 bogstaver “trf” og “bmn” – over det hele og meget symetrisk. Der var også tatoveringer på indersiden af fingrene – her var de farvestrålende og tegneseriefiguragtige.
Jeg spurgte, hvad bogstaverne på underarmen betød, men fik ingen svar. “Er det noget militært” og det blev bekræftet at det var!
Vi begav os ud på en støvet landevej – uden udsigt til at få denne her øl. Vi tomlede. Flere stoppede men så snart de fik øje på J, råbte de noget grimt, kastede håndtegn og ville ikke have os med.
Vi kom forbi en landevejsbod, hvor vi købte vand og hvor J overraskede mig ved at tale sproget flydende. Det lød slavisk – hvilket passede meget godt med det sted vi befandt os – og jeg tænkte beundrende, “er der overhovedet noget den mand ikke kan?“.
Da jeg vågnede havde vi lige – efter en del uforståelig snak – fået et lift på ladet af en gammel lastbil, hvor der i forvejen lå 5-6 mænd og flød i solen.
…
Selvom jeg var i selskab med det nærmeste jeg kommer en superhelt, så var det altså rart at vågne til en solbeskinnet og fredelig søndag i det Nordjyske 🙂
-
Så blev han Svend…
Rasmus blev Svend… elektrikersvend og endda med udmærkelse! Også svendegildet bestod han med udmærkelse… hotdogs og håndbajere… så bli’r det ikke mere håndværkeragtigt 🙂
Hyggelig eftermiddag med familie, venner og kolleger til Rasmus. Desværre var vi var ikke opmærksomme på, at det skulle foregå udendørs, så vi var ikke liiiige klædt på til lejligheden – men det gik alligevel og da solen endelig brød gennem i det Nordjyske hjalp det også gevaldigt på temperaturen.
Herunder er det Sofie (aka den lysebrune ninja) og Moster, der får en sludder om, hvad de skal lave i påskeferien…
-
Stenbjergvej
Før vi fik Polo gik vi med planer om at flytte syd for fjorden… tæt på job og skole! Vi meldte os ind i et boligselskab og søgte specifikt et lille rækkehus på Stenbjergvej. Det et 1½ år siden og jeg havde ærlig talt glemt alt om det, indtil vi i går fik tilbudt et… 3 værelser fordelt på 100 kvm. Næsten nyt og vist nok meget lækkert.
Jeg ville sådan ønske, jeg havde råd til at sige ja, men indskuddet er mere end jeg lige kan klare og desuden er huslejen noget højere end hvor vi bor nu. Det kunne sagtens gå det næste års tid… men hvad så når Poden bliver 18 og børnepengene ryger..? så aner jeg ikke hvordan min økonomi ser ud. Jeg er nødt til at sige nej tak denne gang og så håbe, at min økonomi er bedre næste gang, der tilbydes et.
Desuden kører Poloen og transporten er ikke længere et problem!
-
HM’s fødselsdag
Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Poden haft fødselsdag sammen med Dronningen… ikke den ringeste dag, for der flages alle steder… men den fredag aften for 17 år siden synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag og 5 timer oven i, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.
Desuden var vejret meget bedre i går 🙂
Poden fik dog også en slags gave i dag… nemlig bekræftelse på, at hun fra august er optaget som studerende på Agri College Aalborg… det vi andre nok vil kalde en landbrugsskole, men sådan er der jo så meget, som er så himmelråbende udansk! Det skal jo være “noget med dyr” – allerhelst dyrepasser – men det er vist lige så svært at få læreplads, som det er at vinde i lotteriet… men lad os se hvad det kan føre til. Det kan meget vel være, at et år på Agri College kan åbne hendes øjne for, at der også er mange andre muligheder for at arbejde med dyr.
Efter gårsdagens stillesidende kalorieorgie står den i dag på sund mad og frisk luft. Der er købt rugbrød i stedet for rundstykker og den rødhårede og jeg var tidligt på lang travetur ved fjorden. Senere på dagen skal vi til Mou og ønske tillykke til Rasmus, som nu ikke længere er voksenlærling, men sådan helt rigtig elektriker.
Og så er den lørdag vist også gået… i godt selskab!
-
Færdig som sanger
Jeg har
– luftet hund
– serveret morgenmad
– bagt en million milliard boller
– vasket op
– lavet lagkage
– vasket sengetøj
– varmet kakao og pisket flødeskum
– dækket bord
– snakket og serviceret
– kørt familien til Hals
– ryddet af og ryddet op
– vasket op
– kørt A til vestbjerg– nu gider jeg ikke mere og jeg rejser mig ikke fra sofaen før jeg skal i seng! Jeg si’r det bare!
-
Sytten
En ganske særlig pige har fødselsdag i dag… sytten bli’r hun… Poden!
Så kom vi så langt. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!
Beslutsom er hun også og har altid været det. Hun ved hvad hun vil – og navnligt hvad hun ikke vil.
3 uger gammel insisterede hun på, ikke at ville bruge sut. Når jeg stoppede den ind, spyttede hun den ud. Og sådan forblev det. Ingen sut og derfor ingen efterfølgende problemer med at få hende til at slippe den igen. 2½ år gammel kom hun hjem fra dagplejen og meddelte, at hun ikke længere ville gå med ble. Og sådan blev det, kun efterfulgt af et enkelt uheld eller to. 4 år gammel bad hun sin far om at pille støttehjulene af cykelen. Som sagt så gjort og så cyklede hun på to hjul! Uden videre og uden uheld.
Sådan er det fortsat gennem nu 17 år… hun har altid gået sine egne veje… truffet sine egne beslutninger… troet på hun kunne dét, hun satte sig for. Indimellem spørger hun, men som regel kun for lige at blive bekræftet i, at den vej hun går er ok.
Børn kan utroligt mange ting selv… hvis man tør give dem lov!
Nu bliver hun 17 og jeg tør stadig…
Tillykke min skat!
-
Dagen før…
Ingen tvivl om hvem der stjal billedet til dagens royale barnedåb. 3 årige Isabella synes simpelthen selv hun var så fin i sin lyserøde kjole og fuldstændig uimponeret af gæster og kameraer fik den ikke for lidt med dans, hop og vink… sød unge!
Vincent og Josephine… nok ikke lige et par navne jeg havde valgt men det kunne også ha’ været meget værre.
Med barnedåben kørende i baggrunden har jeg været ganske flittig på denne første af mine fridage…
Jeg har bagt marengsbunde til nougatlagkagen, som skal på fødselsdagsbordet i morgen. Med succes. Og herfra kan det vel ikke gå galt. Jeg mangler blot, at lægge den sammen med nougatcremen og så pynte… det kan selv jeg vel ikke ødelægge! Eller noget.
Poden bager chokolademuffins, som skal med i skole. Jeg har strøget duge, der er gjort rent, fejet udenfor, der er fyldt sprøde tulipaner i vaser, flaget er fundet frem, gaverne ligger klar og vi er i det hele taget klar til at fylde huset med gæster i morgen, hvor Poden bli’r sytten!
-
(hop) (hop) (hop)
Hej (hop) Met (hop) te (hop) hvor (hop) har (hop) I (hop) væ (hop) ret (hop) hen (hop) ne (hop)
– den lysebrune ninja aka Sofie (niecebarnet) er på besøg i genboens trampolin 🙂
