• Et øjeblik...

    Maleren, smeden og solkongen

    Langholt Kirke lagde scene til dagens barnedåb. Matti Junior Johansson fik officielt sit smukke navn. Gudstjenesten endte lidt utraditionelt i spontane klapsalver og i at gæsterne forlod kirken til tonerene af bryllupsmarchen… det skete efter barnefaderen tog ordet og kom til at nævne lidt omkring noget udsigt til et bryllup i selv samme kirke. Det fangede kordegnen hurtigt og stemmede i med bryllupsmarchen – ret friskt, når man tager den danske folkekirkes stivhed i betragtning.

    Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag i selskab med blandt andet maleren, smeden og solkongen! Maden var super lækker og vejret smukkere end smukt.

  • Et øjeblik...

    Langfredag

    Klokken var ikke ret mange da den rødhårede begyndte at røre på sig nedenunder. Hun kan være meget insisterende, hvis der er noget hun skal, så jeg kunne akkurat lige så godt så op og lufte hende i stedet for at forsøge ignorere hendes rumsteren.

    Nu er jeg så frisk og klar til at gå i krig med langfredagen og så ligger hun bare der og flader ud… men hun kan tro om… nu er det min tur til at rumstere og insistere. Vi skal på langfart i det skønne vejr. Og det er nu. Formiddagslur eller ej!

    God langfredag.

     

  • Et øjeblik...

    Det nye ruccola…

    Tv-kokkene i mit fjernsyn kaster sig med jævne mellemrum over en råvare, som på kort tid udvikler sig til en ny darling i køkkenet.

    Lige nu hedder det ramsløg eller Allium Ursinum.

    Og med god grund. For det første smager den godt, og for det andet har den et meget stort indhold af jern og C-vitamin, faktisk mere end 10 gange så meget C-vitamin som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og kolesterolnedsættende.

    Jeg kender den godt. Mine forældre boede på et tidspunkt i Risskov. Når vi cyklede ind mod Århus kom vi forbi et lille skovområde, hvor luften på visse tidpunkter af året stank af hvidløg. Vi var helt klar over at at lugten kom fra de hvide blomster, men det var på et tidspunkt hvor Ruccolaen endnu ikke var blevet hip og vi anede ikke at ramsløg nogensinde ville blive det.

    Jeg har hørt, at den skulle være fantastisk at lave pesto af, så nu består kunsten så i at finde den i det nordjyske… kender du et sted (i Nordjylland) så giv lige et pip.

    Vi vil nemlig også gerne være hippe 🙂

  • Et øjeblik...

    20 grader og næsten ingen vind

    Den rødhårede og jeg er vist de eneste beboere, der er hjemme på “Wisteria Lane” og vi har tilbragt den dejligste og fredeligeste eftermiddag i solen… med afstikkere til fjorden, til Vestbjerg, i Netto og til bilvaskepladsen.

    Camilla Läckbergs “Fyrmesteren” er læst liggende på den nyindkøbte drømmeseng… gad vide om ikke den bliver sommerens bedste køb. Drømmesengene altså. Ja, ikke fordi… bogen er skam også god!

    Poden har været i Mou og køre gokart. Sammen med kæresten og dennes bror. Jeg er for en gangs skyld en kende bekymret. Det er ingen hemmelighed, at hun har arvet sin mors fanden-i-voldske-overmod og tingene har det med at gå en lille bitte smule galt, når vi kaster os ud i discipliner, som vi ikke rigtig har den store erfaring i (men som vi tror, vi er Verdensmestre i)… heriblandt, for Podens vedkommende, at føre et lavtflyvende motoriseret køretøj.

    Nåmen jeg har ikke hørt noget, så mon ikke det er gået uden uheld – intet nyt er godt nyt – er det ikke sådan man siger?

    På vores fjordtur lykkedes det mig for første gang at komme på skudhold af et rådyr. Den rødhårede holdt vejret. Jeg holdt vejret og det stod stille præcis så længe, som det tager at fyre tre hurtige skud af og så var det smuttet igen. Humlebien ovenover var langt mere medgørlig og lod sig ikke forstyrre af hverken hund eller kamera.

    I morgen ser ud til at blive nøjagtig lige så dejlig – sol, 20 grader og næsten ingen vind. Kan man så forlange mere? Jeg tror det næppe!

  • Et øjeblik...

    De fede køer laver tykmælk

    Endelig er der forårstegn at finde i naturen… køer på græs, bristefærdige knopper og gæs i flok. Vi drog på aftentur i den bette blå og havnede omtrent på Gjøl, hvor køerne var langt mere eksotiske end forventet… den korte køretur taget i betragtning.

     

  • Et øjeblik...

    Før vi fik bil…

    Engang havde jeg pæne velpolerede negle. Ikke med fin lak og så’n… men bare pæne og velplejede!

    Nu er neglene klippet helt ind til kødet og hænderne skrubbet med neglebørste og swarfega…

    Radioen dur at uvist hvilken grund ikke mere… når jeg tænder den lyder et smæld i en af de bagerste højttalere, men der kommer ingen lyd ud. For li’som at konstatere om det er radioen, ville jeg montere den gamle igen… så røg der en sikring og jeg måtte i motorrummet. Så faldt antennestikket fra hinanden… nu står begge radioer i bryggerset, ledningerne stikker ud allevegne og neglene er kulsorte… pisosse!

    Jeg må synge højt og larmende, indtil jeg kan lokke nogen til at fikse det der el-halløj i Poloen.

  • Et øjeblik...

    Kald mig bare hausfrau

    Nåmen udover at drive Poden til vanvid med min morgensang, så har jeg været rigtig flittig på den husmoderlige måde hele dagen…

    Dog havde Poden og jeg først en aftale med Hanne og Mette… vi havde noget garn der trængte til trim. Mit hår når ikke at blive mange uger gammel før jeg synes det er for langt – den eneste gene ved at være super korthåret – mens Poden sagtens kan gå mange måneder uden at blive klippet. Denne gang røg der en del for sådan et langt hår slides enormt… af kemikalier, varmen fra fladjern og blot af at hænge løst!

    Bagefter tog vi en strøgtur med indlagt shopping i det dejlige solskin. Der var mange, der havde fået samme ide. Masser af mennesker på strøget, på bænke og godt besøgt på de af byens caféer, der har startet udendørsservering.

    Men så slog husmoren også til. Jeg har haft gang i både rengøringsmidler, symaskine, vaskemaskine og bageovn. Blandt andet har jeg bagt de lækreste scones med marcipan og hvid chokolade – og jeg bringer da også lige opskriften.

    Scones med marcipan og hvid chokolade (ca 10 stk.)

    250 g hvedemel
    2 tsk bagepulver
    75 g marcipan
    50 g hvid chokolade
    1 dl appelsinjuice
    1 dl. fløde

    Bland mel og bagepulver i en skål. Riv marcipanen ned i skålen og bland med en gaffel. Hak chokoladen fint og bland dejen godt. Hæld juice og derefter fløde i dejen med en gaffel. Saml hurtigt dejen med hænderne uden at ælte for meget.

    Rul dejen ud i 2,5 cm tykkelse på en meldrysset bord. Udstik til runde scones ca. 5 cm i diameterog læg dem på en bageplade. Pensl dem med mælk og bag dem ved 200 grader C i ca 12-14 minutter. Server dem lune. Evt. med smør og appelsinmarmelade.

    Men gør jer nu endelig ikke nogle forhåbninger om, at det her udvikler sig til en blog med tips og opskrifter til husmødre… 😉

    Oven på 6 dejlige fridage lægger jeg lige vejen omkring firmaet i morgen… i en 7-8 timer… inden der igen er 5 dejlige fridage i vente. Det er da lige til at overkomme 🙂

     

  • Et øjeblik...

    Den varmeste påske i 8 år…

    lovede ham der metrologen på tv2. Det tror vi så på og har optimistisk fundet drømmesengen frem.

    I eftermiddag blev det til en times tid i solen med en god bog i hånden og da jeg lettede mig, synes den rødhårede hun også skulle afprøve  det nye møbel. Meeeen…. den var alligevel for gyngende og underlig for hun fortrak hurtigt til græsset. Der har hun ligget det meste af dagen og holdt et skarpt øje med naboens to mopser, som har leget i haven.

    Poden har første dag på jobbet – lige nu – og jeg er meget spændt på at høre hvordan det er gået når hun kommer hjem. Hun var lidt nervøs inden hun tog af sted… “hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?“. Mon hun tror, at de forventer at hun kender samtlige brødtyper og samtlige priser første dag 🙂