-
Slet og ret kikset
Hvis jeg ikke havde været travlt optaget på mit job i fredags, havde jeg nok sat mig en stund foran fjernsynet og studeret de flotte kjoler ved brylluppet i det engelske kongehus. Jeg snuppede i stedet en rundtur i webavisernes gallerier sammen med søndagsmorgenkaffen og jeg kan se, at jeg absolut intet er gået glip af. Der er pokkerme mig ikke ret meget stil og elegance over kvinderne i det engelske.
Arjmen se da lige de to herunder… hvad sker der da lige for de hatte og kjoler… ja og pandaøjnene ikke at forglemme! Det er et par helt unge piger/prinsesser (23, 21 og døtre af Prins Andrew) og så ligner de sådan et par uddøde dinosaurer!
Der burde ganske enkelt være en lov, der forbød så uklædelige outfits!
Heldigvis fandt jeg ved samme rundtur i cyberspace nedenstående, som viser at englænderene ikke er helt så kedelige og konservative som bryllupsbillederne indikerer (-:
-
Lille og lækker
Jeg har overvejet smartphone længe. Alt for længe. For hvad skulle jeg købe… iPhone er alt alt for dyr for min tegnebog og – bilder jeg mig derfor ind – både for stor og klodset.
For en månedstid siden købte jeg HTC Wildfire til Poden i fødselsdagsgave… det gav mig, omend ganske kortvarigt, fornøjelsen af at lege lidt med den inden den skulle pakkes ind og foræres væk. Og jeg synes om det korte møde… den er prisvenlig og har en rigtig handy størrelse, så nu har jeg kastet mig ud i købet.
Den er magen til Podens blot med et S bagefter. Mobilnørderne ved ganske sikkert, hvad S’et indebærer – her er hvad jeg har kunnet Google mig til:
Den har ligesom forgængeren en skærm på 3,2 tommer, men opløsningen er blevet hævet til 320 x 480 pixel. Processorhastigheden er hoppet til 600 megahertz, og styresystemet er også blevet opgraderet til det nye Android 2.4, men har naturligvis stadig HTC’s roste brugerflade Sense lagt ind over. Kameraet er på 5 megapixel, og der er både turbo-3G, WiFi og GPS indbygget i modellen.
-
PS…
Godt han ikke ser så tæskelækker ud til hverdag… så jeg tror squ nok, at jeg ville have noget kun svært ved at holde på de professionelle omgangsformer (-:
-
Mere selskabelighed
I øjeblikket afløser den ene slags selskabelighed den anden. I aftes var det afslutningsfest i bokseklubben og om lidt gøres der klar til svendegilde. Sammen med mine kolleger fejrer vi i formiddag Henriette, som for nylig er udlært it-supporter i vores afdeling.
Men så holder jeg altså også weekend bagefter..! Jeg har forsømt både hus og have i den forgangne uge og inden weekenden er omme, skal jeg altså ha’ luftet både støvsuger og græsslåmaskine.
Men det er ikke endnu… først fornøjelser og så pligter 🙂
-
Hårdtslående fest
Nåmen jeg skal så til fest i bokseklubben… mon ikke jeg bør begynde at forberede mig..? I min alder tager det immervæk en rum tid at komme til at se bare nogenlunde præsentabel ud 🙂
God fredag og god weekend!
-
:-(
I går glædede jeg mig over et par verdensklasse kolleger… i dag blev jeg ked af det. Meget. Over en kollegas helt bevidste inkompetence, som endte med at sætte mig i forlegenhed.
En har et åbenbart et horn i siden på mig – uden jeg i øvrigt ved hvorfor.
You can’t win em all..!
-
Midt i ugen
Jeg havde en forventning om, at der ville være stille på jobbet i den her uge… troede folk fortsat holdt ferie… at jeg kunne slippe lidt nemt gennem at være alene på pinden de her 4 dage. Men sådan kan man tage så grueligt fejl. Der har været tryk på fra 7 – 15 både i går og i dag – og er det sikker også i morgen. Der kommer fortsat spørgsmål og opgaver, hvor jeg er helt blank. Noget kan vente til min makker dukker op på mandag, men andet er jeg nødt til at løse efter bedste evne. Her og nu.
Oraklet sidder overfor. Han ved det meste. Og ved han det ikke, er han villig til at hjælpe med at finde en løsning. Ikke uden lidt mundhuggeri, men så er det godt jeg kender ham. Han mukker, jeg venter og så kommer hjælpen lige så stille (-;
Vi har sådan en lidt pudsig omgangsform. Vi småmundhugges en del og er sjældent enige om noget som helst – men er der andre, der blander sig, holder vi sammen. Som ærtehalm.
Et andet orakel fiksede skiftet til sommerdæk på Poloen. Uden mukken 🙂
Gode kolleger er ikke sådan at kimse ad!
-
Ågerpriser…
Gæt lige engang hvor meget Post Danmark tillader sig at tage for at sende en lille bitte pakke på 333 g til Tyskland… 210 kroner… det er fandeme lige før jeg kunne ha’ startet Poloen og afleveret den selv.
Der var engang, hvor man næsten med 100% sikkerhed kunne regne med, at et brev nåede frem dagen efter det var sendt… men den service har Post Danmark vist også afskaffet. Jeg har i hvert fald mere end en gang oplevet at et fødselsdagskort sendt rettidigt ikke nåede frem.
En anden gang endte det med at koste mig 100 kr. at sende et julekort. Post Danmark nægtede pure at acceptere, at de havde lavet en opmålingsfejl trods det, at der blev skrevet stolpe op og stolpe ned om det i medierne lige på den tid – husker du Anette B? 😉
Nej, jeg er fandeme ikke fan af Post Danmark… de trænger gevaldigt til at stramme ballerne og yde noget service, hvis de skal kunne forsvare de store portoforhøjelser. Eller også trænger de bare til at få noget kvalificeret konkurrence!
-
Enden på den ferie
Nå ja… så blev det alligevel ikke i dag støvsugeren blev luftet. Men skidtet ligger der såmænd nok også i morgen!I stedet for at køre med støvsugeren kørte jeg Poloen til Hals for at hente mine sommerdæk… jeg tror risikoen for sne og frost er definitivt slut for denne vinter, så jeg må hellere følge trop og få skiftet.
Mens vi drak kaffe på terrassen spurgte jeg min far om anvisning på at fjerne den smule rust, der er omkring Poloens bagrude og ved den ene dør. Før jeg fik set mig om, havde min far fundet alverdens remedier og var gået i gang med projekt rustfjernelse.
Da først overfladerusten var fjernet kunne vi se, at skaderne faktisk ikke er så omfattende som først antaget. Heldigvis.
Nu ved jeg så hvordan man gør, og da jeg kom hjem bestilte jeg en spraydåse i den originale lakfarve “LA5T Middelbalu met”. Jeg håber, jeg kan få repareret skaderne lidt pænt, men vigtigst er det alligevel at få stoppet udviklingen af rust.
…
I morgen er det igen arbejds- og skoledag. Hverdag. Poden gav udtryk for, at hun ligefrem glædede sig til at komme i skole igen. Jeg ved ikke helt, om jeg vil bruge ordet “glæde mig”… jeg synes jo lige det gik så fint med at holde fri, sove længe, læse i solen, dandere den… og desuden er jeg vist alene på pinden… så glæde mig er et lidt stærkt udtryk at bruge!
Vi sluttede påsken af med en lang fjordtur og med hver vores is i hånden – den rødhårede fik lov at slikke det sidste af pinden. Fornøjelsen var stor og hun endte med næsten at spise pinden også.
-
2. mosebog
Det er sidste fridag og jeg forsøger ihærdigt, om jeg kan mobilisere bare en lille smule mere aktivitet end jeg præsterede i går, hvor pulsen næppe nåede over 20.
Der hænger allerede nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven, den rødhårede er luftet og når kæresten og Poden er stået op, tror jeg også støvsugeren skal ud og køre…
– men så må det vel også være nok. Det er jo helligdag og der er vist noget med, at man skal komme hviledagen i hu… eller var det i går… eller monstro den rødhårede kommer den nok i hu for os allesammen 🙂
