-
Så mand dig dog op… mand!
Hvorfor er det lige sådan, at mænd kan få en simpel forkølelse til at minde om en nærdødsoplevelse og af samme grund selvfølgelig er nødt til, ikke bare at ligge i sengen, men også belaste det danske sundhedsvæsen med et lægebesøg?
Det ER ikke Ebolaen, der har ramt Nordjylland – men man skulle tro det!
-
Android
Jeg falmer stadig lidt i blinde på min Wildfire. Også i dag er det lykkedes mig utilsigtet at ringe til nogen – undskyld – men det er dog også lykkedes mig at synkronisere min Gmail kalender og også at opsætte min mail, så den tikker ind på min nye mobilos.
Nu er jeg så også gået i gang med at tjekke det der Android Market… OMG det er en jungle af mere eller mindre ubrugelige applikationer.
Jeg har hentet nogle stykker, som jeg mente kunne være anvendelige:
- en wordpress app til opdatering af bloggen, når jeg er på farten
- en messenger app så jeg kan messe
- Nummeruglen som slår telefonnumre op, der ikke står i min kontaktbog
- Angry Bird bare fordi
- en dims som hjælper med at spare på strømmen
Sidder der nu nogen hardcore Android nørder derude – ja eller bare nogle almindelige brugere – som har gode tips så modtages de med kyshånd (-:
-
To er altid godt…
Det går bare slet ikke uden en Jan… først glemte jeg at gå til frokost og dernæst at gå hjem! (måske skulle jeg få min nye HTC Wildfire S til at sige pip i morgen til frokost og igen ved fyraftenstid (-: )
Udover at sørge for at puffe til mig, når jeg bliver for optaget at arbejdet, så har han åbenbart også stor underholdningværdi, for kors i himlen jeg har kedet mig i dag, hvor jeg – udover chefen og “the old man with the big beard” – var alene på pinden.
Også de næste dage er afdelingen stort set affolket. Der rulles Win7 ud i Statsforvaltningerne i hele landet og det optager samtlige teknikere i afdelingen. Først torsdag vender tingene tilbage til deres normale tilstand.
SÅK…
Normaltilstand blev det tilgengæld herhjemme. Poden har været hos sin far siden fredag og så var det altså dejligt at komme hjem og igen mærke huset summe af alle de ting, der følger med når man bor sammen med en teenager.
-
An apple a day…
-
Ikke min type…
Han er ikke min type.
Han er lidt for pæn, lidt for ordentlig, grænsende til det kedelige… men der er alligevel noget over denne Hr. Cedergren, som jeg finder aldeles charmerende.
Eller måske er jeg i virkeligheden bare træt af den type jeg sædvanligvis falder for og drømmer derfor om en mand uden overraskelser, som er til at stole på og regne med… og sådan en ligner Jacob Cedergren.
Måske.
Eller også ville jeg i virkeligheden kede mig ihjel..!
(jeg bør måske nævne, at jeg netop har set “Den som dræber på TV2)
-
En måned senere…
Jeg har måttet sande at fotosyntese ikke gør det alene… der må vand til… altså for at få græs til at spirre og gro!
Det er næsten en måned siden jeg såede græs og der er ikke gået en dag siden, hvor jeg ikke har været ude og bande af de græsfrø. Uden succes. Og de er endda købt på en planteskole… man skal jo ikke gå ned på udstyr!
Først nu, hvor der er kommet rigelige mængder af regn, er der grønne spirre at se. Det var eddermugme også på tide.
-
Shalom Mette
For meget længe siden meldte jeg mig til KibbutzReloaded… en webside, som har til formål, at skabe kontakt mellem tidligere volontører. For nogle år siden havde jeg den store glæde, via denne side, at genoptage kontakten med min engelske boyfriend Stephen og i går kom der, samme sted fra, mail fra Ellen Koeleman.
Lige umiddelbart ringede der ingen genkendelsesklokker. Ellen er hollænder og det viser sig, at hun og jeg deler en fortid langt fra vores respektive lande. Vi boede i kibbutz Mishmar Hasharon på samme tid for 31 år siden og da der samtidig var vedhæftet et billede af hende og jeg sammen faldt tiøren (-:
Hun var nysgerrig, om jeg havde kontakt med andre fra dengang og så ville hun slemt gerne se mine billeder… det blev en længere korrespondance, som forhåbentlig resulterer i fornyet kontakt. Ikke bare med hende med også med de andre fra dengang som hun har kontakt til.
Det er ikke så længe siden, jeg sidst havde billederne i hånden fordi Stephen gerne ville have dem tilsendt. Negativerne er gamle, ridsede og falmede, men det lykkedes mig, at få lidt billeder ud af dem alligevel, som Ellen nu kan hygge sig med.
Internettet er jo fantastisk… for uden det, havde der udelukkende været billederne.
-
Think pink
Nåmen… når man nu ikke har noget på hjertet og regnen siler ned i lårfede stænger, så kan man jo altid bruge tiden på flytte om eller male.
Det blev sådan pink og blomstret… bare fordi!
-
Lørdagmorgensmil
-
Ikke “bare” en pind…