-
Business as usual
-
En dag på jobbet
Poden fortæller
og så kom Smily politiet
–– hvilket viste sig at være Levnedsmiddelkontrollen.
-
Hvor heldig har man lov at være
Forestil dig lige et kort øjeblik, at billedet viser en iPhone i gult cover. Ja ja, jeg ved godt, at denne her HTC Wildfire er meget federe… man alligevel… lige i det her tilfælde er det en iPhone. Okay?….
Jeg stod ved kassen i Kvickly Extra. Foran mig stod en yngre dame og duttede på sin iPhone. Da det blev hendes tur lagde hun mobilen i tasken… troede hun. Den lå nærmest oven på og ved næste bevægelse gled den ud af tasken. Jeg reagerede instinktivt… stak foden frem, måske i et spinkelt håb om at bøde lidt på faldet… og greb den mellem storetåen og min Fitflop… løftede benet og leverede mobilen til damen.
Behøver jeg sige hun blev glad? Og overrasket? Og at vi pludselig fik noget at snakke om der i køen? Selv den unge pige ved kassen blev helt opmuntret over, at der alligevel skete noget sådan en almindelig kedelig tirsdag.
Hvor heldig har man lige lov at være (-:
-
Er det ikke..?
Jo, vel er det så…
Der er en god grund til, at jeg altid selv er bag kameraet. Jeg kan nemli’ ikke fordrage, at blive fotograferet. Særligt ikke, når jeg ikke ved det. Se bare lige en gang hvor gnaven og utilfreds jeg ser ud… havde jeg spottet fotografen, kunne jeg da i det mindste ha’ bragt orden i håret og sendt ham et smil (-:
Set på Kanal Hjørring.dk
-
Opstrammer ben, lår og baller
Jeg købte mig så’n et par Fitflops i dag. De minder mest af alt om et par tykbundede klipklapper, men de skulle kunne noget særligt:
FitFlop™ er et unikt biomekanisk designet fodtøj, der toner og strammer dine ben muskler, mens du går i dem. Studier ved Center for Human Performance på London South Bank University (LSBU) viser, at normal gang i FitFlop™ sandaler kan medvirke til at øge ben og bund muskel aktivitet med op til 30 %. Desuden absorberer FitFlop™ mere end 20 % stød end en normal sko og hjælper med at reducerer presset på foden.
Det er rigtig feel good sandaler – og uanset om man tror på “virkningen” eller ej, så anbefales de varmt af mine fødder (-:
-
Mandagssnapshots
-
En sidebemærkning…
Jeg følte mig helt hjemme bag rattet i denne ældgamle jeep… det ligner nemli’ cockpittet i Poloen. Næsten.
-
Stützpunkt Nord
Jeg trodsede det dårlige vejr og kørte nordpå. Ikke til Frederikshavn, som opringeligt planlagt, men til Sindal Lufthavn, hvor man kunne møde nogle af 2. verdenskrigs gamle fly. Som jeg nævnte i går elsker jeg folk med passion og sådan nogle kom jeg også i selskab med i dag… bl.a. var der nordmænd, som havde taget turen hele vejen til Danmark, blot for at se den flotte norske Dakota DC3.
Stützpunkt Nord var tyskernes navn for Frederikshavn under besættelsen og i denne weekend invaderede de for 2. gang byen. Dog kun i nogle få underholdende timer. 2011 besættelsen begyndte ved at et tysk Juncker-fly fløj over Frederikshavn og varslede besættelsesmagtens komme. Nøjagtig som den 9. april 1940.
Junkerflyet herover er 1 af kun 5, som stadig kan gå på vingerne. Det blev brugt i Luftwaffe som troppetransport og fragtfly, men kunne også anvendes som et mellemstort bombefly. For 500 kroner kunne man søndag eftermiddag komme med på en tur fra Sindal Lufthavn, både i Junkeren og i Dakota DC3’eren.
Der var opvisning i Spitfiren og det var ved Gud ikke for tøsedrenge. Der skal dæleme noget til at lave så vilde stunts i sådan et gammelt fly.
Der er flere billeder i galleriet… hvis du skulle ha’ lyst.
Poden er stadig i nattøj. Og klokken er nu så fremskreden, at det vel ikke kan betale sig at lave om på. Vi trodser vejret og tænder grillen inden aftenen byder på tordensvejrsfilm.
Og således gik der endnu en weekend.
-
Ved verdens ende
Himlen ligner umiskendeligt en regnvejrssøndag med lejlighedvise solglimt. Det er godt for min græsplæne… mindre godt for naboen, som skal holde konfirmation i dag.
I går skinnede solen på toppen og udsigten var smuk… Poloen holder langt dernede – i ensom majestæt – hvilket meget symbolsk illustrerer det antal mennesker vi mødte denne eftermiddag. Vi befandt os midt i et vildtreservat, men det vildeste vi så, var en flok måger, der kæmpede om en smule fiskeaffald. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet… men ordet vildtreservat smager lidt af… ja, jeg ved det knap nok, men i hvert fald noget andet og mere end måger!
Søndag bliver doven, jeg ved det og det ærger mig. Jeg kunne ha’ tænkt mig at køre til Frederikshavn, for at opleve Stützpunkt Nord – men på den anden side, så er der heller ikke meget sjov ved at være ude i regnvejr…
– bob bob..!
-
Hachi
Poden og jeg har filmen Hachi: A Dog’s TaleEn fantastisk historie om den smukke Japanske Akita Hachi, der ved et tilfælde havner i hænderne på den kærlighedsfyldte professor, Parker Wilson. Det er en beretning om et venskab, der førte til hunden Hachi’s ensomme, men utrolige skæbne.
Hachi følger hver dag sin ejer til togstationen og henter ham igen, når han kommer hjem. Hver dag sidder Hachi på den samme plads foran udgangen i venten på sin elskede ejers hjemkomst. En dag dør Professoren og kommer derfor ikke hjem. Men Hachi, som på dette tidspunkt er 18 måneder gammel, er trofast og loyal – og hver dag de næste 9 år sidder han samme sted foran togstationen og venter på sin herre.
Historien er autentisk og fandt oprindeligt sted i Japan i 1924. Den har gjort så stort indtryk på den japanske befolkning, at Hachi den dag i dag er et ægte ikon og symbol på loyalitet og trofasthed.
Der er rejst en broncestatue på pladsen, hvor Hachi tilbragte ventetiden helt frem til sin død i 1935.
