-
Venteposition
Den 16. juni opdagede jeg, at mine solsortebørn var fløjet fra reden og allerede nu ligger solsortemor igen og ruger på en bunke fine blågrønne æg.
Småfuglene har lynenes travlt i ynglesæsonen, så mon ikke hun nyder bare at ligger der og varme æg. Det ville jeg gøre.
Jeg ville gerne fotografere hende derinde i hækken, men af frygt for at skræmme hende lader jeg være. Måske kan jeg være heldig at følge lidt med i ungernes opvækst nu jeg ved de er der.
Den rødhårede ligger ikke på æg… hun venter på mad. Jeg venter på ferie. Himlen er sort, varmen trykkende og vi venter begge blot på der går hul, så vi igen kan ånde.
Tirsdag blev stille. Både der og her. Mange er allerede gået fra på ferie og det giver stilhed i jobbunken. Eller forholdsvis stille, for der har været en jævn strøm dagen igennem, men ikke mere end jeg har kunnet følge med. Herhjemme er meget meget stille. Poden er stadig på ferie hos sin far og jeg går bare og passer mig selv.
I aftes var jeg helt oppe nordpå, spiste god mad i godt selskab og kom alt for sent hjem… det betaler jeg så for i dag og jeg tror ikke, klokken bliver ret mange før jeg lukker og slukker.
-
10 positive på en mandag
– vågnede op til en hjertesmeltende kærlighedserklæring
– jeg fører fortsat i Tour Manageren
– skrivebordsmakkeren var i højt humør og havde varmt glimt i øjet
– der er en længe ventet pakke på vej
– der blev klaret ny bærbar til Poden
– 2 x The Tudors på DR2
– fire dage til sommerferie
– der er bestilt et par dages ophold i det nordtyske
– positiv tilkendegivelse af pasning af den rødhårede
– desuden er hendes løbetid er slut
-
:-(
I dag er bitterfissen flyttet over til mig… jeg er nemlig en rigtig sur kælling i dag…
Jeg har vist nævnt utallige gange, hvor irriteret jeg bliver over at visse af mine naboer ser stort på reglen om at hunde skal være i snor, ikk? De sidste dage har tidligere omtalte Golden Retriver rendt rundt ude på legepladsen uden opsyn og nu viser det sig squ, at min nye genboer har samme ligegyldige holdning til hund og snor… og de har oven i købet to – en Golden Retriver og en mindre blanding. Så nu løber der tre hunde rundt derude jagtet af en flok skrigende unger, som rigtigt kan sætte gang i festen.
Skulle jeg – selvfølgelig ved en beklagelig fejl – komme til at lukke Arabella ud?
Så kan det være festen stopper!
-
Nærmest lykkelig
Mens hovedstaden i aftes (og i nat) blev forvandlet til nordens Venedig, var vi i Nordjylland nødt til at opsøge vandet.
Lørdag aften var smuk, varm og solfyldt – og det tog ikke mange minutter at beslutte at pakke Poloen og køre til vandet. Vi kørte til Mou og tilbragte et par dejlige timer.
Der er ingen grænser for, hvor lykkelig sådan en hund kan blive over en stribe strand, lidt vand, en tennisbold og et matte, der gider kaste. Igen. Igen. Igen.
-
Spunk
Også en anden ventetid er ovre… i hvert fald for Therese og Kjærsten… Spunken er nemlig født 🙂
Hjertelig tillykke med gutn!
-
Ventetiden er slut… touren er i gang!
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ææælsker at se Tour de France. Ikke mindst fordi TDF i efterhånden mange år også har betydet 3 ugers sommerleg kolleger imellem. Vi har hvert vores managerhold og konkurrerer, håner, hoverer, mobber… og har det overordentligt fornøjeligt. Tidligere år har vi spillet på DR, men efter de sidste år lukkede og slukkede, er vi skiftet til “tourspillet.dk”.
Jeg har to år vundet med “Team støttestrømperne” men i år har jeg skiftet sponsor og mit 2011 hold hedder “Miss Behave”. Og nu håber jeg, at jeg for 3. gang kan slå de knejter.
Vi er i gang… må den bedste “mand” vinde..!
-
FB
Jeg har sådan et meget ambivalent forhold til Facebook… på den ene side hænger folks pladdersentimentale statusopdateringer, mærkelig spil og kædebreve mig langt ud af halsen og på den anden side, så dukker der pludselig for længst glemte bekendte ud skærmen.Og jeg kan desværre ikke slippe for det ene og nøjes med det andet.
Nåmen i går blev der lagt billeder ud hos én, som for ganske nylig er dukket op på vennelisten og som jeg deler en fjern fælles fortid med. Billederne er desværre ikke i særlig god kvalitet, men det er skam mig på det her billede. 17 år gammel og nærmest aldrig kysset. Det blev jeg så den sommer… kysset altså.
Der var mange både minder og nyheder at hente i de billeder. Blandt andet fandt jeg ud af, at en af de danske piger, som var i kibbutzen på samme tid som jeg, blev gift med en af de lokale og bor fortsat i Mishmar Hasharon. Jeg tænker på, om jeg måske kunne have fortsat min tilværelse dernede. Det er et eller andet sted dejligt ukompliceret og bo i sådan et kæmpe kollektiv. Der er sørget for dig fra vugge og til grav, der er altid arbejde, mad og bolig, alle kender hinanden, klimaet er vidunderligt året rundt… jo, jeg kunne måske godt være blevet og havde da også dengang planer om lige at skulle stikke næsen til Danmark og så vende retur…
Men jeg gjorde det ikke. I stedet fik jeg job i det firma, hvor jeg fortsat er ansat – og nu må jeg nøjes med billederne. Og Facebook. Og det er helt okay.
Noget godt kommer der bestemt ud af det der sociale medie – og så må jeg sluge de andre kameler.
-
Venter på mor
-
Lækkerier
Hmmm… vi har endnu ikke fået jordbær i år… men ved I hvad, det er jeg faktisk ikke ked af. Og nu skal jeg ikke have nogen før næste år, når historierne om “lortebær” forhåbentlig har fortabt sig i glemslen.
-
Gule kugler
Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.
Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.
Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.
…
Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!
God onsdag 🙂
