• Et øjeblik...

    Spar op til 66% på bøger

    Jeg kan modstå alt undtagen fristelser og når der kommer nyhedsbrev med knaldtilbud fra saxo.com ender det som regel med, at jeg fylder noget i indkøbsvognen…  i dag var ingen undtagelse.

    Når min eksmand blev spurgt, hvad han ønskede sig i julegave, svarede han ofte: “ikke en bog… sådan én har jeg allerede(og han læste da heller aldrig andet en tekst-tv.!)

    Jeg har det lige modsat… bøger kan man ikke få for mange af og de har da også med at hobe sig op.

    Lige nu læser jeg “Den døende dektektiv”, som modtog Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi 2010

    Lars Martin Johansson, chef for det nationale kriminalpoliti – en legendarisk drabsdetektiv og blandt kollegaer kendt som manden, der kan se rundt om hjørner. Han er nu pensioneret og lever et andet liv end dengang. Men at se rundt om hjørner kan han stadig. I Stockholm i begyndelsen af juli besøger Johansson  fastlandet for at køre et ærinde. På sin vej tilbage falder han for fristelsen og tager en afstikker til Sveriges bedste pølsevogn på Karlbergsvägen. For hvem orker at køre på tom mave? Da Johansson tre dage senere vågner op til livet igen, ligger han på intensiv efter at have overlevet en blodprop i hjernen det indtraf få sekunder, før han netop skulle til at sætte sine tænder i en grillet Zigeunerwurst med surkål og sennep. En forandret tilværelse for Johansson, hvor det at se om hjørner ikke længere er aktuelt. Men hans gamle liv forsøger pludselig at få fat i ham igen. Hans egen læge fortæller en forfærdelig historie om en 25 år gammel uopklaret mordsag på en niårig pige. Godt for den, der kan se rundt om hjørner, men næppe noget for Johansson i den tilstand, han nu befinder sig i. Eller?

    Historien er længe om at komme igang, men det gør absolut intet for mens den langsomt udvikles møder man Lars Martin Johansson. Portrættet af denne elskelige ældre mand, hans kamp for at genvinde føreligheden efter sin blodprop, hans oplevelse af sin ændrede personlighed og hans ømme og smukke relation til venner og familie er efter min mening bogens helt store styrke… sammen med Perssons fremragende sprog og knastørre humor selvfølgelig.

  • Et øjeblik...

    Paparazzi

    Paparazzifotograf bliver jeg nok næppe, men i dag fik jeg alligevel knipset et par kendiser.

    Udover Jacob Haugård og Steffen Brandt, så jeg Linda Lina Rafns mand pakke deres Mini med barnevogn osv. –  jow jow – men der skal alligevel nu nok mere slibrige detaljer på bordet før de kan sælges til Ekstra Bladet 😕

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Ku’ man endda bare det…

    INSTALLERER SOMMER…..███████░░░░░░░░░░ 44% FÆRDIG.

    Installation fejlet.
    404 fejl: Årstiden er ikke fundet. Årstiden du søger kan være blevet fjernet, fået et andet navn, eller er midlertidig utilgængelig. Prøv venligst igen senere.
    Indtil filen findes, benyt dig da af filen “tyk trøje version 1.01” samt filen “regntøj og gummistøvler version 2.1”

    De unge mennesker er draget til Grøn Koncert… og har installeret regntøj og gummistøvler version 2.1.

    Ikke lige det fedeste vejr til udendørskoncert, men de er udstyret med et ukueligt højt humør, som end ikke den værste regn kan ødelægge.

    Den rødhårede er vist stadig udmattet efter gårsdagens udflugt. Der var ikke ret meget fremdrift i vores morgentur og jeg måtte heppe på hende flere gange for at få hende bare lidt op i tempo. Først da vi vendte rundt og turen gik hjemad kom der lidt fut i hende.

    Nu ligger hun ude i græsset og jeg tvivler på, at hun flytter sig… medmindre regnen begynder at sile ned… eller jeg kommer til at berøre foderspanden 😉

  • Et øjeblik...

    Ved hawet

    Poden startede knallerten kl. 9:30 for at køre på job… en arbejdsdag, der varer helt indtil 18:30. Det skulle nu ikke forhindre den rødhårede og jeg i at drage ud i det fine lørdagsvejr… en lørdag, som desværre er den eneste solskinsdag, der er udsigt til så langt øjet rækker på tv2’s vejrudsigt.

    Jeg lod mig inspirere af Miss Muffin og kørte Poloen mod Svinkløv Badehotel. Vi gik en lang tur i plantagen og fulgte til sidst en sti ned mod havet og gik retur i vandkanten.

    Der var pænt besøgt lige omkring hotellet. De dyre biler og overklassefruerne var stærkt overrepræsenteret, men når de kan tage kr. 195 for en rødspætte med kartofler og persillesovs, så er det heller ikke ligefrem et frokostspisested for fattigrøve som undertegnede. Jeg kunne nu godt ha’ tænkt mig at stikke næsen indenfor… måske kan man nøjes med kaffe og kage, hvis man engang kommer forbi lidt uden for sæsonen.

    Selvom der var en del mennesker omkring hotellet var der ikke ligefrem noget, der mindede om en sommerdag ved Vesterhavet da vi kom ned på stranden.

    Ved Rødhus, Blokhus og Løkken ligner stranden altid et fluepapir og der er ét kaos af biler, mennesker og hunde. Stranden og vandet omkring Svinkløv er akkurat lige så lækker og som det ses af nedenstående foto var antallet af badegæster til at tage at føle på.

    Efter 4 timer i solen pakkede jeg en meget træt hund bag i bilen og vente snuden hjemad. Der er endnu en spændende bjergetape, der skal følges inden dag bliver til aften.

    God lørdagaften til dig.!

  • Et øjeblik...

    Nu med farmerbeklædning

    Sikkerhedssko og arbejdstøj  er et must, når man som Poden skal gå på landbrugsskole og i dag er begge dele kommet i hus.

    Vi havde en aftale med George fra Skippervask, som udlejer arbejdstøj til firmaer og havde forstået det sådan, at kunne købe det billigt gennem ham. Vi skulle blot komme forbi og prøve størrelser og modeller.

    Poden endte med et par overalls og et par alm. arbejdsbukser. Og billige var de… billige som i NUL kroner. Og som om det ikke var nok, så javede han squ også lige til at lægge bukserne op. Sikke en fantastisk service.

    Jeg skal lige huske, at jeg skylder ham (og ham der etablerede kontakten) et par flasker god rødvin som tak.

    Da hun var blevet ekviperet kørte vi omkring Hjallerup Maskinforretning og købte sikkerhedssko. Det var straks sværere for i de store størrelser lignede de fleste modeller altså klovnesko.

    Vi endte med de her, som var helt okay selv i str. 41.

    Så kan det godt blive 8. august… hun er klar.

  • Et øjeblik...

    Col du Tourmalet

    Det er en stor dag i mit fjernsyn… den første seriøse bjergetape i Tour de France.

    Tolvte etape… 211 km fra Cugnaux til Luz-Ardiden (de 10 har jeg kørt i gult i vores lille sommerleg *smil*). Det er eventyrligt svært at forudse udfaldet af sådan en bjergetape – især den første – men mit hold er sat og så krydser jeg fingre for, at jeg har valgt rigtigt, så Miss Behave også efter i dag er i gult.

    Jeg har ferie, der er udsigt til øsregn og Poden er hos en kammerat så jeg forsømmer absolut ingenting…

    Heller ikke den rødhårede er der meget gang i.

    Fire dage i selskab med dampbarnet Viktor har taget pusten fra hende og efter formiddagens tur på marken, ligner hun mest af alt en der har løbet over Col du Tourmalet.

    Det er tid til et griseøre og en middagslur mens mor smutter til Cugnaux.

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Hjemme igen

    Ferien er kun lige begyndt og allerede er vi mange oplevelser rigere. Efter nogle hyggelige dage i det tyske er vi atter retur i Vodskov.

    Turen sydpå gik forrygende og vi nåede vores bestemmelsessted uden problemer. Jeg blev dog lidt hed om ørene da vi rundede Wilhelmstrasse og fik øje på hotellet. Jeg havde bestilt værelse på Hotel Prodomo og det var ikke dét navn, der stod på facaden. Vi parkerede og henvendte os i receptionen. Noget skeptiske. Det viste sig dog, at hotellet blot havde skiftet navn og der var skam et værelse klar til os. Og ikke bare havde hotellet skiftet navn, det var også blevet renoveret og både restaurant, værelser og reception havde fået en ansigtsløftning og fremstod betydelige mere lækkert end sidst vi boede her.

    Selvom værelset var nyrenoveret fik vi ikke meget søvn den første nat. Tre unge mennesker i værelset ved siden af kom fulde hjem på et tidspunkt i løbet af natten og så lød det ellers om om de ommøblerede hele hotellet… inden der hen på morgenen endelig blev ro. Vi var lettede da vi ved sengetid næste aften fornemmede at naboværelset stod tomt og natten forløb da også uden mere ballade.

    Mandag og tirsdag havde vi det dejligste vejr. Vi har spist udendørs og gået med bare arme. Også om aftenen.

    Vi har shoppet, gloet på vinduer… og mennesker, Poden har prøvet tøj… meget tøj, vi har spist dejlig mad og drukket Flensburger Pilsner. Og Cola. Vi har tjekket de tyske mænd ud… bundesligafrisuren er væk og der findes nogle ganske se-værdige eksemplarer syd for grænsen. Det er en ren fornøjelse at rejse med en 17 årig 😉

    Onsdag morgen var det definitivt slut med det fine vejr og der var både gråt og vådt. Meget vådt. Så efter at have nydt hotellets dejlige morgenmad, blev vi enige om bare at pakke Poloen og køre nordpå igen.

    Vi tog os god tid. Shoppede ved Pötzsch… og fyldte bagagerummet med Heineken, Tuborg, Mokaï, Cola, snold og griseører.

    Jeg ved ikke, hvor de har indført den meget omtalte øgede grænsekontrol – men vi kunne i hvert fald konstatere, at det ikke var i Kruså.

    Vi så ikke skyggen af toldere eller toldkontrol og susede lige gennem. Både ud og hjem. Foran os, på vej ind i Danmark, kørte en ligvogn med nedrullede gardiner og  hvor mange illegale flygtninge kan der ikke lige ligge bag i sådan en vogn..? Pia K. ville ha’ græmmet sig, hvis hun havde set den vogn køre glat igennem… Poden og jeg kunne i hvert fald nemt se menneskesmugleren i den skumle chauffør… eller også var det blot en typisk bedemand 😕

    Det regnede stort set hele vejen hjem. Først nord for Randers blev det tørvejr igen. Det er rigtig væmmeligt at køre, når der er så vådt. Specielt fordi der på hverdage også kører utrolig meget tung trafik på motorvejen og man mister næsten udsynet, når man skal passerer sådan et lastvognstog.

    Men hjem kom vi. Den rødhårede er hentet og er nu gået i koma i Fatboyen. Det er hårdt at være i selskab med Viktor og jeg tror, der går et par dage før hun rigtig vågner op igen.

    Jeg er ret godt tilfreds med forløbet af første del af min ferie. Desværre ser vejret ikke ud til at arte sig de næste par dage… men som manager for det førende Tour de France hold er der et par vigtige bjergetaper at koncentrere sig om og så er vejret den mindste bekymring (-:

     

     

  • Et øjeblik...

    Sprechen sie deutsch

    Det gør vi i hvert fald nu, idet vi befinder os syd for den dansk/tyske grænse. Poden oven i købet på illegalt vis. Hendes pas er nemlig forlængst udløbet, men det opdagede vi for sent, så der var ingen mulighed for at legalisere hende inden vores lille rejse.

    Det gik. Trods den skærpede paskontrol ved grænsen (som vi i øvrigt intet så til) så kom vi over grænsen uden vrøvl. Bliver vi nappet i tolden på vej hjem så… jeg mener… de beholder hende vel ikke.!

    I havde måske troet/håbet I slap for at høre fra mig, men når man som jeg, er manager for det ledende Tour de France hold kan man jo ikke tillade sig sådan at holde ferie 🙂