• Et øjeblik...

    Post Tour traumatisk

    Touren er slut… abstinenserne er begyndt at vise sig, for hvad pokker skal jeg nu bruge eftermiddagene på? Nåmen, så er det vel et eller andet sted godt, at det lige præcis var til morgen, jeg skulle starte på job igen efter ferien. Og det er ikke bare undertegnede, der skal på job…. Poden skal faktisk arbejde 35 36,5 timer i den kommende uge. Hun er træt alene ved udsigten, men når det så bliver regnet ud hvor mange penge, der ryger ind på kontoen, så forsvinder trætheden som dug for solen.

    Sidste aften i ferien brugte vi på at gå i biffen med efterfølgende spisning på vores ynglingsrestaurant. Vi så “Brudepiger” i en biografsal fyldt med kvinder… ikke én eneste mand var blevet lokket med ind og det var da også humor på et plan, hvor de færreste mænd kan være med.

    Det var nemlig en film om når kvinde er kvinde værst. Jeg tror de flest i salen kunne identificere sig med hovedpersonen (som Poden påpegede har en slående lighed med Mia Lyhne), så når det blev grinet mest, grinede vi dermed også af os selv. Og det er sundt.

    Hele historien i Brudepiger er egentlig ganske klassisk. Annie er bedste veninde med Lillian og det har de været siden de var børn. Det kommer derfor også helt naturligt, at Lillian beder Annie og at være hendes førstebrudepige, da hun skal giftes. Annie tager glædeligt imod opgaven og æren, men det viser sig at blive alt andet end ligetil.

    Ikke mindst på grund af Lillians kommende mands chef’s kone Helen, der lader til at være alt for god til at være sand. Udover at hun så småt er ved at overtage Annies rolle som bedste veninde, så prøver hun også ihærdigt at overtage rollen som bryllups og polterabends arrangør. Noget der bestemt ikke passer Annie. Det hjælper dog ikke, at Annie langt fra er i samme økonomiske situation som Helen og de andre brudepiger. Hun er gået ned med sin kageforretning, og arbejder nu i smykkeforretning, hvor hun spreder alt andet en glæde og begejstring blandt kunderne og ejeren.

    Samtidig hænger hendes kærlighedsliv meget dårligt sammen. Hun prøver at få mere end tilfældig sex ud af bollevennen Ted, hvilket han på ingen måde er interesseret i. Og da hun møder politimanden Nathan træffer hun alle de forkerte valg.

    Vi sluttede aftenen af på “Kunst og Spaghetti” med den sædvanlige menu ved vores stambord (man skal jo helst ikke forny sig).

    Og det var så den ferie.!

     

  • Et øjeblik...

    Vi nærmer os

    Første del af min ferie er meget snart slut. Fra mandag er det igen vækkeuret, der sætter dagsordenen. I næste uge er vi to på job, men derefter bliver jeg overladt til mig selv i hele tre uger og det sker samtidig med at de fleste medarbejdere begynder at komme retur fra ferie og der derfor med garanti bliver ret travlt. Jeg må gøre mit bedste… mere kan de vel ikke forlange.

    Næste del af min ferie – 2-3 uger – falder i september.

    Som tidligere nævnt skal Poden opereres den 31. august og jeg kommer til at bruge en del feriedage på at agere sygeplejerske, når hun er klar til udskrivning forhåbentlig allerede 1. september.

    Jeg tumler lidt med nogle tanker om min involvering i hendes hospitalsophold. Selvom hun er 17 år er hun jo stadig mit barn og jeg har tænkt mig, at være til stede både ved forundersøgelserne dagen inden operationen, men også hele dagen før/under/efter operationen. Men er det for meget? Er hun voksen nok til, at mor ikke behøver være der? Jeg tænker ikke så meget på hende selv, for jeg tror hun tager for givet, at jeg ikke overlader hende alene før hun skal sove. Jeg tænker mere på personalet på afdelingen, lægerne, sygeplejerskerne … vil de synes jeg er en hønemor? en pestilens?

    Jeg kan ligge vågen længe om aftenen med ondt i maven ved tanken om at min dyrebare skal lægges i narkose og skæres i… hun er ikke selv specielt nervøs og jeg stoler da også på, at de er så dygtige, at de passer på hende og at resultatet bliver perfekt. Og selvfølgelig gør det det.

    Men hvor ville jeg ønske det ikke var nødvendigt.

  • Et øjeblik...

    Ekstremismens grimme ansigt

    Det er en forfærdelig tragedie der har ramt vores broderland… 91 var dødstallet nået op på her til morgen.

    Jeg var overbevist om i går, at det var en terrorhandling – mest pga. bomben i regeringsbygningen – og jeg var begyndt et indlæg, hvor jeg rasede mod terrorister, Al-Qaeda og muslimer i almindelighed. Men jeg besindede mig og da vi så senere hørte om skyderierne på Utøya måtte vreden kanaliseres et andet sted hen, for det lignede alligevel ikke Al-Qaeda metoder. Det forlyder også nu, at det mest sansynligt er en enkelt mands værk… en 32 årig almindelig udseende ung nordmand med forbindelser til et højreekstremis­tisk miljø i Norge.

    Det gør det ikke mindre fortvivlende tragisk og jeg føler med de mange mange berørte nordmænd.

    Det må aldrig blive frygten for religiøse/politiske galninge,
    der skal bestemme hvad vi skal sige, skrive eller tegne!

     

     

  • Et øjeblik...

    Tre af tre

    Med kun tre etaper igen tør jeg godt tro på, at jeg for tredie år i træk har lammetævet de der knejter i Tour de France managerspillet. Min nærmeste konkurrent ligger 2,5 millioner bag mig og medmindre jeg virkelig klokker i det, kan jeg ikke nås.

    Bortset fra to etaper i starten af spillet, hvor jeg lige røg ned på en 2. plads, har jeg kørt i gult hele touren. Ta’ den gutter.!

    Måske skulle jeg ligefrem overveje at lade Poloen omlakere… i Tour de France gult selvfølgelig 😉

  • Et øjeblik...

    4 stjernet

    De sidste to-tre uger har den rødhårede været temmelig sej at trækkes med, når vi har været ude. Tempoet har været møj sindigt og den meste bevægelse er foregået i gang. Derudover har hun været ked af at skulle hoppe ind i bilen. Den første uges tid slog jeg den hen med at det var pga. varmen… hvem bliver ikke sløv og ugidelig, når solen bager? Jeg gør i hvert fald.

    Nu er det så ikke varmen, der har plaget os de sidste mange dage, så den kan ikke længere få skylden. Det gjorde, at jeg i dag lagde vejen omkring dyrlægen. Desværre var han på ferie og indtil han vender tilbage om en uges tid, er hun nu sat på Glucosamin i håb om, at det kunne gøre hende godt. Jeg vil ikke mene, at hun har decideret ondt – hun spiser, er glad som hun plejer og har i øvrigt heller ingen problemer med hverken at lægge sig ned eller rejse sig op – men jeg har alligevel fornemmelsen af, at et eller andet generere hende og det skal der kigges på. Snarest.

    På vej hjem stak vi næsen indenfor hos Solsiden Dyrehandel. Jeg havde bestemt mig for at prøve den meget omtalte “Furminator” (som skulle vise sig at være særdeles effektiv). Jeg kiggede også ny hundeseng… fatboyen er ved at være tyndslidt og de havde da også en lækker “Fatboy lookalike” i læderlook. Men desværre ikke stor nok. Tror jeg ikke. Indehaveren mente nu, at når den var stor nok til hans Golden Retriver (som ligger pænt rullet sammen på midten) så måtte den også være stor nok til mit udyr… men så kender han ikke den rødhårede… hvornår ligger hun lige rullet pænt sammen nogen som helst steder? Aldrig.!

    Da jeg kom hjem var der oprør i rækkehusene. En flok kvinder var forsamlet omkring en ældre mand (en af kvarterets fulderikker) som stod med en kat i favnen. Det var lidt for langt væk til jeg kunne høre, hvad der foregik. Og det ragede da i øvrigt heller ikke mig. Senere fik jeg dog en snak med genboen, som var en af de implicerede.

    Det viser sig at katten i den grad er vanrøgtet… den vakler rundt og kan knap stå på benene, den er usoigneret, bagpartier er smurt ind i afføring, pelsen er fyldt med utøj og den er så afpillet, at kan kan se hver en knogle i kroppen på den. Kvinderne havde taget affære og konfronterede ejeren. Han påstod, at den havde været hjemme fire gange i går for at spise – men taget i betragtning, hvor meget den spiste og drak af det de her kvinder serverede for den, så er det vist en lodret løgn! Og uanset så burde den ha’ været tilset af en dyrlæge forlængst.

    Kvinderne lod sig ikke nøje med at konfrontere ejeren, de ringede også til Politiet for at høre, hvordan de skulle tackle det her. Jeg tror nok, jeg havde udøvet selvtægt og bragt den kat ud til kattensværn…

    Og vi har en hund, der sover i Marimekko og spiser Ben & Jerry is… der er dæleme forskel på indkvarteringen heromkring.

  • Eyecandy

    Tidlig tirsdag morgen…

    Hvis man nu, som jeg, er ukristeligt tidligt oppe sådan en tirsdag morgen… i ferien… kunne man i Go’morgen Danmark få tips til, hvordan man undgår sure tæer i sommmersko!!!

    Men man kunne også gå en tur langs fjorden med den rødhårede, møde en rå og så lege “hvem flytter blikket først”.

    Jeg vandt og hun smuttede.